DK-CERT: Proxy-servere under angreb

Siden nytår er antallet af forsøg på at udnytte usikre proxyservere fordoblet. Det skyldes især spam-afsendere, der vil skjule deres identitet.

Af chefkonsulent Preben Andersen, UNI?C, leder af DK-CERT

I december udgjorde scanninger efter proxyservere 3,7 procent af de portscanninger, en dansk firewall blev udsat for.

I februar var tallet mere end fordoblet: Nu gik 8,5 procent af scanningerne efter åbne proxyservere, og tallet holdt sig i marts måned.

Det viser DK-CERT's analyse af logfilerne fra firewallen, der er placeret på den danske del af internettet.

Det engelske ord proxy betyder stedfortræder eller fuldmagt. En proxyserver på et netværk fungerer som stedfortræder mellem brugernes computere og de servere, de kommunikerer med.

Således tager en web-proxyserver imod alle forespørgsler fra brugere, sender dem videre til den ønskede web-server, modtager svaret fra serveren og sender det retur til brugeren.

Når hackere er interesserede i proxyservere, skyldes det som regel muligheden for at sløre sine spor. Hvis man sender sine kommandoer gennem en proxyserver, ser det ud, som om proxyserveren er ansvarlig for dem.

Spam uden afsenderadresse

På det seneste er proxyservere blevet populære blandt afsendere af spam (uønskede reklamer via e-post). De ønsker at skjule deres spor, da de færreste internetudbydere tillader, at man bruger sin konto til at udsende spam.

Angriberne er interesserede i de såkaldte åbne proxyservere. Det er servere, der er konfigureret på en usikker måde.

For eksempel kan en proxyserver være sat op til at tillade, at enhver bruger på internettet kan anvende den.

Sårbare web-proxyservere

Der findes proxyserverprogrammer til mange former for internetkommunikation. Langt de mest udbredte er web-proxyserverne.

De sørger for kommunikationen mellem browsere og web-servere. Men funktionen "HTTP Connect" gør, at de også kan videresende kommandoer til andre serverprogrammer.

En åben proxyserver med HTTP Connect kan således bruges til at sende spam med, idet afsenderen lader den forbinde sig til en postserver. Dermed kan ejeren af proxyserveren blive beskyldt for at udsende spam, skønt han intet har vidst om misbruget.

Traditionelt har proxyservere lyttet på nogle få TCP-porte, heriblandt 1080 og 8080. Firewallstatistikken viser, at der nu er dukket nye porte op.

I december var der næsten ingen scanninger efter port 4480 og 6588. Men i marts udgjorde de en tredjedel af alle scanninger efter proxyservere. De to porte anvendes af henholdsvis Proxy+ og Analogx. Det er to nyere proxyserverprogrammer.

Når der nu kommer så mange scanninger efter disse programmer, skyldes det sikkert, at deres porte er skrevet ind i de værktøjer, som spam-afsenderne benytter i deres jagt på åbne proxyservere. Tallet siger derimod ikke noget om, hvor mange proxyservere der reelt er sårbare.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed. DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

Preben Andersen opdaterer den sidste fredag i hver måned Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Relevante links

DK-CERT-artikel om spam og åbne proxyservere

CERT/CC's beskrivelse af sårbarheden i HTTP Connect

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest