Linux-brugere truet med erstatningssager

SCO Group, der har rettighederne til dele af Unix-styresystemet, har sendt brev til 1500 af verdens største virksomheder. Budskabet er klart: Bruger virksomhederne Linux, risikerer de at blive sagsøgt.

SCO Group, der for nylig har lagt sag an mod IBM for at bryde selskabets rettigheder på Unix-styresystemet, går nu direkte i kødet på verdens største Linux-brugere.

SCO Group har sendt breve til 1500 af verdens største virksomheder, som anvender open souce-styresystemet Linux i deres IT-installationer.

SCO mener, at dele af Linux er tyvstjålet, og det kan komme til at koste virksomhederne dyrt. I brevet advarer Unix-selskabet om, at virksomhederne kan komme til at hænge på en erstatning, hvis de benytter Linux.

- Vi mener, at Linux bryder vores ophavsret til Unix. Vi har til hensigt aggressivt at sikre og beskytte vores rettigheder. Brugerne kan have en del af det ansvar, som vedrører Linux-udviklingen, står der blandt andet i brevet.

Dropper egne Linux-produkter

SCO Group har, samtidig med brevet blev sendt ud, besluttet sig til helt at droppe sine egne Linux-produkter og i stedet koncentrere sig om kommercielle versioner af Unix.

Det betyder, at SCO også sætter Unitedlinux-samarbejdet, hvor blandt andet den tyske Linux-distributør Suse deltager, på hold. SCO forlader ikke Unitedlinux, men det skyldes udelukkende, at advokaterne advarer mod det.

IBM har allerede afvist alle krav fra SCO i erstatningssagen, og heller ikke alle Linux-kunder lader sig påvirke af truslen fra Unix-ejeren.

- Når IBM har så meget på spil i denne sag, at der ikke er nogen fare. Jeg tror, at SCO falder dybt ned oven på de store søgsmål, hvis selskabet overhovedet overlever så længe, siger direktør Andrew Grygus fra den californiske systemintegrator Automation Access til IDG News Service.

Håber på at blive købt

Ifølge en analytiker er SCO med sine sagsanlæg og truslerne mod Linux-brugerne kun ude på at gøre sig så umulig, at en af de store i IT-branchen bliver træt af balladen og køber selskabet.

- SCO har smidt sin bombe ind mellem Linux-brugerne med en besked om, at de hellere må rydde op i en fart. Ellers bliver der en vældig balladen. Det lykkedes ikke at blive købt ved at sagsøge IBM, så dette er næste skridt, siger Gordon Haff fra analysebureauet Illuminata til Cnet.

SCO Group vil endnu ikke offentliggøre, hvilke dele af Linux der strider mod selskabets Unix-rettigheder. Det kunne Linux-skaberen Linus Torvalds ellers godt tænke sig.

Han påpeger over for IDG News Service, at der findes registreringer af, hvornår hver enkelt bid kode kom ind i Linux. Derfor vil det være enkelt at påvise, hvor og hvornår eventuelle brud på ophavsrettigheder blev en del af open source-styresystemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job