En af de mest markante virksomhedshandler i dansk erhvervshistorie, Intels køb af Giga, skete til en overpris på omkring 7,5 milliarder kroner.
Da Intel købte Giga af NKT og Dansk Kapitalanlæg i marts 2000, stod der 9,4 milliarder kroner på prisskiltet.
Ny pris: 1,9 milliarder
Sidste år solgte Giga hele sin "intellektuelle kapital" og alle rettigheder til selskabets produkter til moderselskabet. Pris: 1,9 milliarder kroner.
Det fremgår af det seneste årsregnskab for det danske udviklingsselskab, som tidligere har scoret kassen på sine chip til udstyret i teleselskabernes højhastighedsnetværk.
De danske aktieanalytikere følger ikke Giga tæt længere, og ingen har lyst til at lægge navn til kommentarer om Intels overpris. Men de analytikere, som Computerworld Online har talt med, påpeger samstemmende, at der intet usædvanligt er ved faldet i Gigas værdi.
Forventningerne ikke indfriet
Intel købte, netop som dotcom-boblen var på højeste spændingsniveau, og sammenlignelige selskaber er faldet lige så meget i værdi.
- Prisen blev fastsat ud fra forventninger til, hvad Giga kunne præstere, og set i bakspejlets ulideligt klare lys har Giga ikke kunnet indfri forventningerne, som en af dem anfører.
Per Andersen, direktør for analysebureauet IDC, udtrykker det således:
- De gode, gamle dage kommer ikke tilbage. Der vil være ændrede markedsvilkår, og det skal virksomhederne vænne sig til.
Nedtur
Det kan Giga skrive under på. Selskabet blev sidste år ramt af en nedtur, der er lige så usædvanlig i dansk erhvervsliv som den pris, Intel betalte i 2000.
| Giga ApS | Årsregnskab | |
| Millioner kroner | 2002 | 2001 |
| Omsætning | 118,4 | 941,2 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -319,8 | 336,3 |
| Resultat før skat | 1.433 | 394,2 |
| Resultat | 949,2 | 266,5 |
| Egenkapital | 486,8 | 599,7 |
| Antal ansatte | 164 | 139 |
Det går ud over det imponerende overskud, som tidligere var et af Skovlunde-selskabets varemærker. I det sidste år som selvstændigt selskab, 1999, tjente Giga 102 millioner kroner før skat med en omsætning på 185 millioner kroner ? en overskudsgrad på 55 procent.
I de første år under Intels vinger voksede overskuddet og omsætning, og i 2001 tjente Giga 322 millioner kroner før skat.
Men med faldet i omsætningen sidste år er de dage forbi. Driftstabet blev 320 millioner kroner, en tilbagegang på 656 millioner kroner.
Ingen undskyldninger
En del af nedturen kan muligvis forklares med, at Giga nu ikke længere ejer rettighederne til sine egne produkter, men ledelsen kommer ikke med bortforklaringer:
"Regnskabsåret har været præget af den generelle afmatning i telekommunikationsindustrien med manglende investeringer i infrastrukturen til følge. Dette har medført et drastisk fald i omsætningen af selskabets produkter," konstaterer den.
Alligevel fortsætter Intel med at investere i Giga. Sidste år kom der 25 nye medarbejdere til selskabet, som bruger stadig flere penge på at udvikle nye chip. Andre steder er der dog skåret ned, og Giga har lukket sin egen produktion i år.
Skatteregning på en halv milliard
Giga-ledelsen med direktør Jørgen Bardenfleth i spidsen giver ikke indtryk af, at der er bedre tider lige om hjørnet. I år forventer selskabet at tabe lige så mange penge som sidste år, og først i 2005 eller 2006 bliver der balance mellem udgifter og indtægter.
Sidste års regnskab bliver naturligvis reddet af Intels interne køb af Giga-rettighederne. Overskuddet landede derfor på en lille milliard kroner, men de får ikke lov til at blive i Danmark. Intel sender nemlig 1,15 milliarder kroner lige lukt hjem til hovedkontoret i Californien.
Der er også gode nyheder til den danske statskasse. Intels skatteregning for Giga sidste år lyder nemlig på en lille halv milliard kroner. Det er nok til at betale tre fjerdedele af sidste års bloktilskud til Færøerne.
Det har ikke været muligt at træffe Giga-direktør Jørgen Bardenfleth for en kommentar. Han er i USA. Intels danske pressetalsmand meddeler, at ingen fra chipproducentens koncernledelse vil kommentere de danske tal.
