Der går en kobberledning ind til alle danske hjem.
Den munder ud i et telefonstik, og det er i dag den mest udbredte form for bredbånd i Danmark.
1,2 millioner danske hjem får bredbånd på denne måde, men flere kritikere har dømt teknologien utidssvarende og færdig om få år. Kun fiber kan levere, hvad forbrugerne behøver, lyder det fra dem.
Samtidig bliver mobilt bredbånd også hurtigere og hurtigere, så det truer de lave hastigheder på kobber.
Men TDC, der ejer kobbernettet, forventer, at mange danskere stadig i år 2020 får bredbånd via telefonstikket. Altså små 10 år endnu.
Årsagen er, at det med ny teknologi er muligt at hæve hastighederne markant. Deriblandt med den såkaldte vektoring-teknologi.
"Den første generation af vektoring kommer til at køre 100 megabit, men vi har allerede nu set det køre med over 250 megabit, så jeg forventer, at vi har en levetid i kobberet frem til 2020, hvor vi gradvist ser en erstatning med fiber eller andre teknologier," siger netdirektør Jess Ibsen fra TDC.
Skubber teknik tæt på hjemmene
TDC har i øjeblikket en strategi, hvor selskabet rykker de fremskudte centraler kaldet DSLAM'er tættere og tættere på hjemmene, så kobberledningen mellem central og hjem skal bære dataene et kortere stykke.
Jo kortere kobberledningen skal bære data, jo højere hastigheder er det muligt at trække via ledningen.
"Der bliver færre kobberkunder, men kobberet vil de steder, hvor vi er inden for rækkevidde, og hvor vi stadig sætter fremskudt elektronik op, sagtens kunne holde til på den anden side af 2020," fortæller Jess Ibsen.
"Og inden for perioden vil hastighederne blive meget højere, end det vi ser i dag," føjer han til.
Computerworld skrev for nylig, at producenten af netværksudstyr Alcatel-Lucent netop har lanceret vektoring-teknologien, hvor det ifølge netværksproducenten er muligt at sende data med en hastighed på 100 megabit igennem en kobberledning på 400 meter.
Det er en teknologi, som TDC i øjeblikket tester.
"Vi regner med at kunne levere 100 megabit ud på i hvert fald 700 til 800 meter, sådan som vi kører forsøgene i øjeblikket," siger han.
Kvaliteten af det danske kobber er som udgangspunkt bedre end det europæiske gennemsnit, og derfor er det muligt at få bedre resultater end det, som Alcatel-Lucent markedsfører, fortæller direktøren.
TDC er dog en fusion af flere regionale teleselskaber, og kvaliteten af kobber varierer fra region til region, alt efter hvilken kvalitet af kobber det regionale selskab indkøbte. Derfor har nogle landsdele bedre kobber end andre.
Fordobler snart hastighed
Vektoring-teknologien har dog fortsat en begrænsning i upload-hastigheden. Kunderne skal fortsat forvente, at upload-hastigheden er en femtedel af download-hastigheden.
Før TDC kan tage teknologien i brug, er det dog nødvendigt, at der kommer en ny dansk regulering på området. Det skyldes, at TDC skal udskifte noget teknik i sine centraler, og det berører de andre udbydere, der har lejet sig ind som udbydere i TDC's net.
På den korte bane er TDC på vej med en teknologi, som skal fordoble hastigheden på de nuværende kobberledninger. Her drejer det sig om teknologien dual pair, der også bliver kaldt pair bonding.
"I stedet for at køre på én kobber-ledning kører man på to, som der er ud til næsten alle danske hjem, og den fordobler den nuværende hastighed på kobberet. Det er en teknologi, vi kommer til at se inden for de næste 18 måneder," siger Jess Ibsen.
Mobilt bredbånd er den nye joker
Frem mod 2020 forudser Jess Ibsen, at mange af de folk, der i dag har de laveste hastigheder, skifter til mobilt bredbånd frem for en fastnet-løsning.
"Sidder du så langt ude, at du kun kan få ISDN i dag eller et par megabit på kobber, så vil du givetvis med fordel kunne skifte til LTE (hurtigere mobilt bredbånd, red.)," lyder det fra TDC's netdirektør.
I år 2013 kan teleselskaberne tage nye frekvenser i brug til det hurtige 4G/LTE-mobilt bredbånd, og med de frekvenser i hånden kan teleselskaberne nå længere ud på landet med signalerne.
Politikerne stiller formentlig dækningskrav til de frekvenser, som staten sælger til teleselskaberne, og det tvinger teleselskaberne til at bygge nettet helt ud.
Samtidig er der tale om lave frekvenser, 800 megahertz, som har en længere rækkevidde end de nuværende, som operatørerne anvender til mobilt bredbånd.
