EU blæser til storoffensiv på udrulningen af bredbånd i Europa.
Således vil EU foreslå investeringer på omkring 70 milliarder kroner til bredbånd, mens EU-Kommissionen forventer, at de privatejede teleselskaber vil kaste yderligere 370 milliarder kroner i bredbåndsudrulningen.
I alt forventer EU, at de 440 milliarder kroner skal bruges på bredbånd mellem 2014 og 2020.
Det skriver BBC, som forventer, at EU onsdag vil stille forslaget, hvorefter det er op til Europa-parlamentet og Ministerrådet at stemme for eller imod, at 70 milliarder EU-kroner skal bruges på bredbånd over de næste små 10 år.
Bondebredbånd og offentlig sektor
De massive udrulninger skal i alle europæiske hjem op og runde 30 megabits per sekund.
Dermed er det også meningen, at landområder inden for EU-grænserne skal have hurtige hastigheder, så ingen bliver hægtet af informationsstrømmen uanset bosted.
"Europa har brug for det hurtige bredbånd for at gøre vores økonomi mere konkurrencedygtig og skabe job og vækst," forklarer en EU-kilde til BBC.
Planen er, at godt 50 milliarder euros skal bruges direkte til de hurtige netværk, mens de resterende knap 20 milliarder euros fra EU skal bruges til tilskud til projekter, der kan medvirke til at skabe et fælles europæisk marked for bredbånds-baserede tjenester, såsom e-sundhed, cybersikkerhed og intelligente energinet - smart grids.
Teleselskaberne under pres
En af mellemregningerne i EU-investeringen på bredbånd er, at de etablerede teleselskaber skal presses på deres forretning ved, at energiselskaber og vandforsyningsselskaber også opfordres til at søge om EU-midlerne.
Samtidig håber EU, at bredbåndsinvesteringerne helt ude på landet vil kunne udrulles sideløbende med, at de europæiske stater introducerer et væld af services, der kan virke både internt og på tværs af det europæiske kontinent.
Det er dog tvivlsomt, hvor meget Danmark i første omgang vil komme til at mærke både EU-midler og de heftige udrulningsplaner.
Det skyldes, at forrige regering allerede har lovet, at alle danskere skal have 100 megabit-bredbånd inden 2020, selvom den nuværende regering skød planerne ned som uambitiøse.
Socialdemokraterne havde således i 2007 planer om, at alle danskere skal have 100 megabit per sekund allerede i 2015.
Landets nuværende uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), mente i stedet, at 80 procent af danskerne bør nå EU-målet om 30 megabit per sekund allerede i 2013.
