Opera-browser i gratis version 5

Den norske web-browser Opera er kommet i version 5 til Windows. Programmet er gratis, hvis man accepterer en reklame i hjørnet af vinduet.

Opera browser version 5

Den norske Opera-browser er nu sendt på markedet i version 5 til Windows. Web-browseren kan hentes og bruges gratis, hvis man accepterer en bannerannonce fra sponsorer i øverste højre hjørne. Den kan du skaffe dig af med, hvis du registrerer programmet og betaler $39.

Web-browseren, der ifølge Opera har omkring 1,5 millioner brugere, er en af de små konkurrenter til Microsoft's og Netscape's store browsere. Opera gør stadig en dyd ud af at være lille og hurtigere, samtidig med programmet understøtter standarderne fra World Wide Web konsortiet (W3C).

Opera-browseren's funktioner

Den nye version giver nogle nye funktioner i forhold til den forrige version 4 fra i sommers.

  • Indbygget ICQ-klient til chat
  • Indbygget e-mail klient
  • Integration af Internet-søgning i browseren og forbedret brugerinterface

    Opera understøtter en række standarder som: 128-bit kryptering, TLS og SSL. Der understøttes Cascading Style Sheets i versionerne CSS1 og CSS2, og du kan se web-sider i XML og HTML 4.01. Scriptsprogene ECMAScript og JavaScript kan køres i Opera. Endelig er der eksperimentel understøttelse af DOM samt WAP/WML.

    Download

    Opera-browseren kan downloades fra Internet i to versioner til Windows. Du finder dem begge på adressen: http://www.opera.com/. Her er der en version på 9,5MB med Java-understøttelse, og en lille 2MB version uden Java. Opera kører Java Runtime Environment (JRE) direkte istedet for at bruge et plug-in til Java applets.

    På Opera's hjemmeside finder interesserede også Opera til styresystemerne BeOS, EPOC, Linux og Mac.

  • Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

    Morten Kronborg

    Norriq Danmark A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect