- Hvad laver du, når du ikke arbejder?
- Jeg spiller fodbold på serieplan. Jeg har desværre ikke rigtigt tiden til at få trænet sammen med gutterne, men jeg forsøger at være med i alle turneringskampene, når formen ellers holder.
Så spiller jeg i blues-bandet Railroad Bluesbreakers, hvor jeg synger og spiller mundharpe.
Vi øver en gang om ugen og har cirka to job om måneden. Vi spiller til bryllupper og byfester og selvfølgelig også på de lidt mere snaskede værtshuse, hvor der bliver spillet blues.
Jeg begyndte som udøvende musiker engang i 1990 efter en koncert på Skanderborg Festivalen, hvor jeg hørte Rory Gallagher (irsk bluesrock-guitarist, red.). Han spillede noget fantastisk blues, og lige efter det samlede jeg mundharpen op og begyndte at øve mig på den.
I 1995 begyndte jeg at overveje seriøst, om jeg skulle synge, og i 1997 dannede vi så Railroad Bluesbreakers.
Jeg har stort set altid musik kørende i baggrunden. Jeg tror, at jeg lytter lige så meget til musik, som jeg bruger tid på at arbejde med IT.
Jeg bruger selvfølgelig også en del tid på mine venner og min kæreste, og har jeg en smule tid til overs, prøver jeg gerne at snige mig ud og tage på fisketur.
- Hvad har været ugens vigtigste opgave for dig?
- Det er lidt svært at sige, for der har været flere store opgaver i denne uge, hvor der har været meget ondsindet kodeomløb af flere orme. Det har gjort, at vi har haft et par hektiske uger inden for sikkerheds-branchen.
Jeg var i begyndelsen af ugen ude på en virksomhed, der var blevet inficeret af en orm, der hedder Nachi, som udnytter den samme sårbarhed som Blaster. Desuden udnytter Nachi en sårbarhed, som inficerer Internet Information Server.
Kunden var ikke klar over, hvordan den her orm var sluppet ind i hans netværk og havde store problemer med at slippe af med den igen. Det var en ret vanskelig opgave, fordi der var tale om et ret stort netværk.
Jeg tænkte, at jeg nok skulle lave et script, som kunne fjerne koden og samtidig få patchet systemerne op internt. Men problemet var, at de interne maskiner hele tiden blev re-inficerede.
Det endte med, at jeg patchede systemerne op og fik dem opdateret, og så fik jeg den gode ide, at jeg ville skrue tiden frem, så systemdatoen blev ændret til 1. januar 2004. Nachi er nemlig en 'god' orm og har indbygget en selvdestruktions-dato, som gør, at den af-installerer sig selv efter 1. januar.
Så jeg tænkte, at hvis jeg bare skruede tiden frem, så ville den af-installere sig selv på alle de inficerede maskiner, og jeg ville slippe for at lave et script. Og det skete.
Kunden var mægtig glad, og vi fandt også ud af, at virksomheden var blevet inficeret gennem en webserver, der var sårbar overfor websårbarheden i Internet Information Server.
| Fem webadresser fra 'Foretrukne'-listen på Peter Kruses computer: |
Det var en vigtig opgave, men også en god opgave.
- Hvornår har du sidst været uden mail og telefon i mere end 24 timer?
- Det var jeg i min sommerferie, hvor jeg var fuldstændigt cuttet af.
Jeg synes generelt ikke, at jeg har svært ved at afskære mig helt. Det skyldes primært, at jeg har nogle gode kollegaer, som jeg har tillid til kan løfte opgaven, når jeg ikke er på pinden.
Jeg var på Bornholm sammen med min kæreste, Anne-Marie, og på en af de ture, som vi var på derovre, besluttede jeg mig for at fri til hende. Hun svarede heldigvis ja. Det var faktisk en rigtig god ferie, hvor jeg slet ikke nåede at komme til at savne hverken mail eller mobil.
- Hvornår har du sidst sagt 'Det kan jeg simpelthen ikke finde ud af'?
- En af mine største svagheder er nok, at jeg ikke tror på at give op på forhånd. Jeg tror på, at ting ofte lykkes, hvis man bliver ved og ved med at prøve. På den anden side er det okay, at man kvitter, hvis man har gjort sit bedste, og det så ikke er lykkedes alligevel.
Der er dog én ting, som jeg med sikkerhed kan sige, at jeg bare ikke dur til, og det er noget så simpelt som at finde vej.
Af en eller anden mærkelig årsag lykkes det mig altid at få taget den forkerte afkørsel, så jeg lander et eller andet sted ude på en mark, hvor grisene render rundt med nummerplade. Det er i hvert fald helt sikkert, at jeg aldrig skal være taxa-chauffør.
Det er rigtigt godt for mig, at GPS'en er blevet opfundet. Sådan en har jeg fået installeret, og det har været en god investering.
- Hvem er din største helt?
- Jeg har flere af slagsen, og det afhænger jo lidt af, om vi snakker IT, fodbold, musik eller noget helt fjerde. Inden for IT-sikkerhed har jeg stor respekt for Eugene Kaspersky fra Kaspersky Labs, Ryan Permeh fra Eeye Digital Security og David Litchfield fra Ngssoftware.
Inden for antivirus er Eugene Kaspersky måske den, som jeg betragter som den bedste virus-analytiker i verden.
Fra litteraturen holder jeg meget af Edgar Allan Poe, og fra musikkens verden er det Kim Wilson fra Fabulous Thunderbirds, som er en vigtig inspiration sammen med Rory Gallagher.
Alle sammen er de i mine øjne de bedste inden for det felt, som de hver især beskæftiger sig med.
- Hvem har du sidst skrevet en mail til?
- Den røg for et par minutter siden og var til min partner, Johnny. Den handlede om, at der er blevet fundet en database, der er blevet kompromitteret, og vi diskuterer lidt, hvad det kan betyde for de antispam-agenter, der findes rundt om i verden.
Jeg udveksler meget erfaringer og viden om IT-sikkerhed i små netværk. Det mener jeg, er meget vigtigt.
Johnny deler min passion for blues, og vi diskuterer både meget fagligt og meget bluesmusik.
- Hvad er den største succes du har oplevet rent jobmæssigt?
- Jeg tror, at jeg stadig har min største job-succes i vente, for jeg har store forventninger til mit eget firma, Kruse Security. Jeg tror, at vi inden for det næste års tid vil komme til at opleve en stigning i tilgangen af kunder, fordi der vil være et behov.
Jeg har arbejdet meget med mit eget firma, samtidig med at jeg har været lønslave i en lang periode, og holder min plan stik, vil jeg kunne gå full-time på Kruse Security og muligvis kunne trække et par af mine gode venner ind som fuldtids-medarbejdere.
Jeg har allerede fået nogle positive forhånds-tilkendegivelser og tror, at vi kommer til at se et firma med nogle sikkerheds-tilbud, der spænder meget bredt.
Det afhænger selvfølgelig af, om der fortsat vil være ondsindede personer, som skriver kode, der giver danske virksomheder problemer, så de har brug for viden og assistance til at få lukket hullerne.
Vi har i Kruse Security fokuseret på nogle af de ting, som vores nuværende kunder har fortalt os, man ikke umiddelbart kan finde hverken på nettet eller hos vores konkurrenter i dag.
Vi har arbejdet på at kreere noget nyt, og det håber vi at kunne lancere meget snart.
Ellers kan jeg sige, at mit arbejde i Norman Data Defence - som er et norsk sikkerhedsfirma - har lært mig meget om antivirus-industrien, og det har jeg kunnet bruge til en hel masse.
- Hvis du skulle lægge dit liv helt om, hvad skulle der så ske?
- Jeg har vist altid haft en lille journalist gemt i mig, og havde jeg ikke valgt IT, havde jeg nok uddannet mig til journalist. Det hænger lidt sammen med, at jeg fra barnsben har elsket at skrive, og jeg elsker at lave research, som også er en vigtig del af journalist-jobbet.
Og så elsker jeg i øvrigt at være systematisk og at have en meget tæt menneskekontakt. Derfor tror jeg, at et job som journalist ville passe meget godt til mig.
Jeg skriver i dagligdagen faktisk mange artikler. Når der opstår en problemstilling, handler det om at få det formuleret, så alle folk kan forstå det.
Så havde jeg ikke været bidt af en gal virus og af at finde sårbarheder, havde jeg nok det meste af min tid på at skrive enten som journalist eller som forfatter af faglitteratur.
- Hvad er den største opfindelse mennesket har gjort i din tid?
- Mjah. Det er jo pissesvært at svare på, for udviklingen går usandsynligt hurtigt. Internettet har jo betydet meget for mig og har ført meget spændende teknologi med sig, men det er jo en del ældre end jeg er, så det kan ikke komme på tale.
Jeg tror, at det må blive den gode Commodore Amiga, hvor jeg lærte at programmere 68.000 assembler. Den har betydet meget for mig.
Skal jeg pege på noget, der ikke er så personligt, så må det blive walkman'en og mikrobølge-ovnen. Walkman'en gør, at folk kan bevæge sig frit, mens de stadigvæk har musik, og jeg tror, at musik er - og skal være - en vigtig del af vores liv.
Og mikrobølge-ovnen er en fantastisk opfindelse, der gør, at vi hurtigt kan strikke noget udmærket mad sammen i pressede situationer, hvor vi har travlt med alt muligt andet. Så kan man hurtigt få skudt en ret af sted, og det gør mikrobølge-ovnen til en god opfindelse.
- Hvad får dig til at blive ved med at synes, at dit job er sjovt?
- Det er, at der hver dag kommer nye udfordringer og muligheder for at lave noget nyt. Det tror jeg, er meget vigtigt. Specielt i denne her branche er det bestemt ikke vanskeligt at finde nye udfordringer.
For mig er det er privilegium at få lov til at arbejde professionelt med det, som jeg alligevel ville vælge som en hobby. Man kan sige, at mit arbejde er min hobby, og min hobby er mit arbejde, og det kan vel ikke blive bedre.
