Velkommen til AI-lab nummer 44. Der er rigeligt at tage fat på vedrørende AI i disse dage.
Jeg skal lige tale storpolitik vedrørende datacentre, forklare hvorfor Claude har en lille dansker inden i sig, endelig løse en skør opgave, som jeg har forsøgt at få AI til at løse i et par år, vise jer, hvordan man kan få en AI til at skrive, så det ikke ligner noget, der er skrevet af en AI, og så lige rose Googles Gemini igen-igen.
Men først lidt reklame og lidt pjank:
Reklame for mine to gratis AI workshops
På Computerworlds AI & Cloud Festival 16. og 17. september i Ballerup Arena holder jeg workshops begge dage klokken 10:00 til 11:00 (og har en lille stand før og efter).
Workshoppen finder sted i rummet Kay Werner, og der er plads nok, så tilmeld jer roligt på mogensxy@gmail.com. Jeg viser nogle tricks og håber på både spørgsmål og tips fra jer 🙂.
Lidt til smilehullerne
I 2008 forsøgte en kinesisk scammer at få Miracle til at betale for at sikre vores intellektuelle rettigheder i Kina.
Det var dengang, hvor kineserne for alvor begyndte at tage røven på vestlige firmaer.
Hummel havde for eksempel flyttet al deres produktion derud, og så kom der nogle korrupte, lokale embedsmænd og forklarede, at der jo ikke var varemærkebeskyttelse for Hummel i Kina, men det kunne de købe for 10-20 millioner kroner.
Den lettere flippede stifter Christian Stadil fortalte dem så, at ved de kommende Olympiske Lege i Beijing ville alle danskere, inklusive vores dronning, være iklædt Hummel-tøj, og hun skulle sidde ved siden af den store Kina-boss, så hvis hun fortalte ham, hvad de havde gang i, så ville de nok ikke se deres familier i et stykke tid.
De korrupte idioter forsvandt, og resten er historie.
Men altså - selv lille Miracle skulle scammes, og det besluttede jeg mig så for selv at tage mig af, og korrespondancen kan I læse her.
https://wedonotuse.blogspot.com/2008/11/miracles-fight-for-intellectual.html
Nøj, hvor vi buldrer - nu skal vi have datacentre
I er MEGET velkomne til at være højlydt uenige med mig i det følgende. Skriv, at jeg har misforstået det hele, det meste eller bare en del af det på mogensxy@gmail.com.
Here we go:
Datacentre er den vigtigste brik i fremtidens infrastruktur og lande, der ikke er med på dét får nogle fremtidige afhængigheder af andre, som ikke bliver sjove.
Vi undrer os jo også lidt over lande, hvor elektrificeringen kom sent og småt, og hvor ledninger hænger på kryds og tværs hen over vejene.
Tænk Manila. Eller brown-outs og black-outs i lande, man troede var civiliserede. Tænk USA.
Vi har alle brug for en vanvittig udbygning af el-nettet, så vi kan klare kravene fra industrien og el-bilerne, omstille hjemmene fra åbne bål (gas-komfurer) til induktion, aircondition, så de gamle ikke dør af varme, og alle mulige digitale ting.
Vi skal bruge virkelig meget billig strøm.
Det kommer til at kræve, at Danmark enten nasser endnu mere på vores nabolande, brænder endnu mere træ af i kraftværkerne her i landet, eller får noget kernekraft.
Men alt, der handler om velfærd, fremtiden og klima er afhængig af masser af ikke-fossilt elektricitet. Træ-afbrænding, som vi er førende med i Danmark, er mere fossilt end det meste.
Vi udleder mere CO2 i Danmark nu, end før vi begyndte at brænde 200 tons træ af om dagen. Halleluja.
Så EU, hvor vi aldrig kan blive rigtigt enige om at investere stort og samlet i andet end lovgivning og forbud, men forsøger at skabe fremtidens erhvervspolitik ved hjælp af små projekter på tværs af et par lande og en privat biks, har nu besluttet sig for, at det skal være alvo.
De har besluttet sig for at investere noget, der svarer til en brøkdel af, hvad Meta bruger på en uge (jeg overdriver), og så er dét problem løst.
Og i Danmark?
Well, en infrastruktur-professor fra DTU, der burde vide bedre, er ligeglad med, om vi får lavet samfundskritisk infrastruktur, bare alle voksne kan gå rundt og være bange for vores el-forsyning, vand og natur.
Hun vil også sikre sig, at datacentre “ikke skader” de lokale beboere ved at spørge … tadahhh… de lokale beboere.
Gud Fader Bevar Os. Jeg kan lige se det spørgeskema for mig.
Det kan ikke undre, at vore unge bøvler med det psykiske, når de hver dag skal læse om bekymrede voksne, der ikke opfører sig som voksne.
Gid pressen ville lade være med hele tiden bevidst at lede efter negative vinkler på alt og bevidst undlade at skrive om positive aspekter.
Infrastruktur-professorinden synes i øvrigt, ligesom venstrefløjen altid har syntes, at vi skal gå rundt med konstant dårlig samvittighed, være bange for alt, bo dårligere, være mere syge, leve i kortere tid, vandre på landevejen i stedet for at køre i bil, og i det hele taget stræbe efter at få det lige så dårligt som i U-landene.
Fjollebogen “Grænser for vækst” fra 1970’erne gjorde varig skade.
Det er muligt, at der er grænser for vækst. Det er muligt, at vi kan løbe tør for nogle råstoffer. Meget er muligt. Det er bare aldrig sket.
Det plejer ikke at være DTU’s domæne at være “bekymrede” og "nervøse", men snarere fact-/data-baserede, da ingeniører kan dokumentere og fixe problemer ligesom dataloger og håndværkere.
Det er dér, at væksten og velstanden skal komme fra. Den der gratis omgang med at være “bekymret” over alt muligt skal udryddes. På forhånd tak.
Danmark: NEJ. Texas: Fra JA til MÅSKE
Tilsammen medfører alle disse fjollerier, at vi siger nej til datacentre, fordi vores el-net kan sammenlignes med DSB hvad angår fremtidssikring.
Texas, der er stolte af at sige ja til erhvervslivet, har også måttet sande, at datacentre kræver meget el, og at den kraftige udbygning af el-nettet er godt for deres fremtid, men kræver… mere el.
De har derfor besluttet sig for at sige “måske”, i stedet for ja eller nej, til nye datacentre. De vil nemlig gerne, men skal kunne klare de stigende krav.
De steder i USA, hvor el-nettet har været noget skidt i mange år, er begyndt at fatte, at datacenter-udbygningen er en gave, for det tiltrækker al den kapital, der skal til at lave den voldsomme udbygning, som morgendagens vindere har brug for.
Det er en bedre approach at sige måske end nej, og de er også positive overfor små, modulære atomkraftværker til formålet. Forestil jer, at et samlet EU havde samme holdning. Nej, vel?
Claude er dansk indeni
Fra en gammel, erfaren ven modtog jeg det her:
Citat:
Jeg forlod XXX d.31.dec og har siden brugt en del tid på AI, specielt bruger jeg Claude en hel del som programmør.
Jeg er helt enig med dig , det er fantastisk hvad der er sket på denne front. Tidligere var det sjovt legetøj, men nu er det rent faktisk et værktøj som er virkeligt brugbart.
Hvis jeg havde haft det for 10-20 år siden, kunne jeg have arbejdet for 5 mennesker.
Jeg har jo været projektleder på nogle forskellige systemer hvor jeg skulle have indere og danskere (blandt mange andre) til at kode for mig.
Inderne var lidt hårde, fordi de jo lavede hvad jeg bad om ! mens danskerne som regel var lidt mere til at have med at gøre, fordi de lavede hvad de regnede med at jeg bad om. Med andre ord, danskerne tænkte sig lidt om og rettede, når jeg havde skrevet noget vrøvl.
Her virker Claude mere som en dansker end som en inder, den stiller også kritiske spørgsmål og tilføjer selv en masse ting som jeg ikke lige havde med i beskrivelsen.
Så det er en sand fornøjelse at arbejde med.
Citat slut.
Nu kan de tre topmodeller løfte opgaven
Jeg forsøgte for et års tid siden denne opgave i alle tre modeller: Find ord, der staves ens OG har betydning både på engelsk og dansk. Det kunne de overhovedet ikke.
Jeg prøvede igen forleden, og nu er det en leg for dem. De delte det endda op i ord, der havde samme betydning på begge sprog (bank, finger), og ord, der havde forskellig betydning (slut, fart).
Og SÅ lavede jeg den ultimative test: Lav nogle sætninger, der bruger disse ord, og som giver mening både på dansk og engelsk. Det kunne de også (“Start normal plan”). Der er virkelig sket noget på kort tid.
Skriv som en AI ikke ville skrive
The Economist, bless their hearts, havde en lang og grundig artikel om, hvordan man kan spotte AI-skrivning.
De havde taget en masse af deres egne menneskeskabte artikler, lavet et AI-baseret summary, og derefter bedt de forskellige frontier-modeller om at skrive en artikel baseret på det.
Så havde de et stort, statistisk interessant materiale at arbejde med. Derudover havde de også kørt 50.000+ bøger, der er offentligt tilgængelige, igennem for at finde mønstre.
Jeg tog selvfølgelig artiklens tekst og gav ChatGPT (High) følgende besked:
“Du er min ekspert i skrivning, og du bruger den vedhæftede artikel som baggrund for at lave nogle regler, gerne detaljerede, som jeg kan vedhæfte mine prompts, så AI'en svarer mig på en måde, der ikke virker AI-agtigt. Du benytter også de specifikke hints i artiklen, det vil sige hvad der er typisk for for eksempel ChatGPT eller Claude, til at lave forskellige prompt-tilføjelser for de forskellige frontier-modeller.”
Den svarede:
“Jeg omsætter artiklens fund til et modulært sæt promptregler: Først en fælles grundtekst, derefter korte tillæg til ChatGPT, Claude, Gemini og Grok.”
Ovenstående plus dens lange, gode og grundige prompt til de forskellige frontier-modeller kan du læse her.
Jeg har selvfølgelig sendt det hele til The Economist’s læserbrevsredaktør.
Jeg fortæller ofte folk, at jeg løser halvdelen af de problemer, jeg præsenteres for, ved at proppe mail-teksten, som de sender mig, ind i AI’en og bede den adressere de problemer, som folk har.
Forleden skrev en god ven om problemer med at få en kendt interviewer til at interviewe to it-titaner om et interessant emne. Han har ikke fået svar på sin mail til intervieweren.
Jeg proppede hans informations-fyldte mail ind i de tre frontier-modeller og bad dem lave fiktive interviews baseret på dét. Det blev ret godt.
Her var det selve artiklen om, hvorfor AI-skrivning kan spottes, der kunne bruges til at undgå det.
Så derfor: Få jeres lokale krakiler til at brokke sig så meget som muligt og høst den vigtige information, så I kan bruge AI bedre 🙂.
Flere ting, som Gemini er bedre til
Jeg skulle hjælpe en ven med at få lavet persongalleri og stikordsregister til en bog han har skrevet på små 130-140 sider, og Gemini gjorde det på få sekunder, mens Claude og ChatGPT knoklede løs i uendelig tid.
I ét tilfælde var Pro-modellen i ChatGPT lidt mere end 77 minutter om det, mens Gemini bogstaveligt talt gjorde det på et-to sekunder. Ganske forbløffende.
Her er noget af det sniksnak, som ChatGPT kørte løs med:
Og nu vi snakker Geminis fordele, så fik jeg en interessant mail forleden:
Citat:
Som stor fan af AI Lab og andre artikler/debatindlæg/klummer, du skriver, kan jeg sige, at jeg kan konstatere, at jeg bed mærke i, at du nævnte, at Googles LLM-modeller er bedre til OCR end andre.
Det giver jeg dig ret i. Googles AI-model Gemini-3.6-flash er rent faktisk bedre end selv OpenAIs GPT-5.6-sol.
Jeg er nemlig via OpenAI Codex og varierende GPT-5.6 modeller (Terra, mest) ved at bygge (programmere - eller dirigere, skulle jeg måske sige) en slags livsarkivs-webapp, der kan hjælpe med at datere og tekstgenkende dokumenter ved at sende specialiserede prompts med json-svar med OCR-tekstgenkendelse og kategorisering (og identifikation af dato) ved at anvende en AI GPT.
I første omgang havde jeg kun OpenAI og dens modeller (hvor 5.6-sol er sindssyg dyr - næsten en kroner kostede det mig for vedhæftede indscanning i ret høj detaljeringsformat - det kan nok optimeres...).
Men da du så nævnte Google, bad jeg Codex om at udvide min .NET Blazor webapp til også at inkludere Googles GPT API. Det kunne den hurtigt få implementeret på ret fornuftig vis.
Så vedhæftet har du resultatet (i læsbar form) af de to forskellige modeller med baggrund i vedhæftede indscanning af en lidt sjov/finurlig dagbogsside fra 1993, hvor jeg var 15 år (via den nævnte kamp mellem Brøndby og Bor. Dortmund kan jeg verificere datoen: https://www.brondbystats.dk/Team/Details/23)
Det afslører, at selv den dyreste OpenAI model (tilgængelig for mig) åbenbart ikke kan slå den gratis (kender ikke Google LLMs så meget, så det er den nok ikke så lang tid, hvis jeg bliver ved...) Gemini-3.6-flash, når det kommer til tekstgenkendelse. Jeg vil rent faktisk kunne søge i tekstdata.
Citat slut.
Jeg prøver Grok igen
Personligt kan jeg tilføje, at jeg synes de nyeste top-versioner af ChatGPT (5.6 Sol) ofte er meget, meget lang tid om at svare, og jeg tror, at der kommer nogle justeringer snart.
Ingen har råd eller tålmodighed til at bruge 77 minutters tokens på noget, som Gemini kan ordne på få sekunder.
Jeg har også taget imod et tilbud om at bruge Grok i tre måneder for 250 kroner (den koster normalt 250 kroner per måned), så jeg kan teste den og se, om den er blevet bedre. Den er i hvert fald hurtig.
Det var dét! Fortæl mig gerne om ting, som den ene model er bedre til end de andre. Fortæl mig også gerne, hvorfor i alverden Claude stadig ikke kan lave billeder?! Jeg findes på mogensxy@gmail.com og svarer alle.
