Milliard-frasalg skal afværge chip-konkurs

Sydkoreanske Hynix sælger ud af sine forretningsenheder for at undgå en truende konkurs. Verdens tredjestørste producent af hukommelseschips forhandler nu med amerikanske Citigroup, der er interesseret i at overtage en femtedel af Hynix' samlede forretning.

Verdens tredjestørste producent af hukommelseschips, sydkoreanske Hynix, forhandler med den amerikanske finans-virksomhed Citigroup, der er interesseret i at overtage den del af Hynix' forretning, der ikke producerer hukommelses-chips. Det skriver Financial Times.

Salget er et led i Hynix' bestræbelser på at undgå den konkurs, der på grund af massiv gæld og vedvarende tab har truet selskabet i de seneste to år, hvor priserne på hukommelseschips er faldet.

De omfatter frasalg af de forretnings-områder, der ikke fokuserer på Hynix' kerneområde.

Femtedel af samlet omsætning

Den del af forretningen, som Citigroup er interesseret i, står for omkring en femtedel af Hynix' samlede omsætning.

Hynix vurderede sidste år divisionen til at være fire milliarder kroner værd, men analytikere er enige om, at Citigroup og Hynix i dag forhandler ud fra et langt lavere udgangspunkt.

- Det er købers marked, fordi enhedens kvalitet er faldet på grund af manglende investeringer. Hynix er desperat efter penge, og der er ikke mange villige investorer, siger en analytiker fra Seoul til Financial Times.

Citigroup ønsker ikke at kommentere forhandlingerne, men analytikere mener, at selskabet betragter købet som en finansiel investering, som Citigroup senere vil forsøge at profitere på ved at sælge forretningsenheden videre.

Citigroup og Hynix har i flere år haft meget tætte forbindelser, og Citigroup er i dag det sydkoreanske selskabs største udenlandske kreditor.

Det er planen, at Hynix i alt skal sælge forretnings-enheder uden for kerneområdet for knap syv milliarder kroner, inden restruktureringen af virksomheden er færdig.

Hynix har netop afsluttet salget af sin produktion af fladskærme til kinesiske Boe Technology.

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S