Ny fond samler millioner til danske it-iværksættere

625 millioner kroner er der blevet samlet sammen til at støtte dansk og europæisk iværksætteri. Læs her, hvem der står bag de mange millioner, og hvordan du får del i dem.

Artikel top billede

Midt i krisetiderne, hvor mange iværksættere har svært ved at finde finansiel støtte, er det lykkedes ventureselskabet Sunstone Capital at rejse cirka 625 millioner kroner til netop dette formål - iværksætterstøtte.

Pengene har Sunstone placeret i sin seneste teknologifond, der er den tredje i rækken. De foregående fonde er fra henholdsvis 2003 og 2007.

Fonden fra 2003 støttede hovedsageligt iværksættere, der beskæftigede sig med komponentudvikling og andre hardwareprojekter, mens fonden fra 2007 altovervejende beskæftigede sig med software og webservices.

"Det, der adskiller sig ved den her fond, er, at vi som noget nyt kun er fokuseret på software, webservices og gaming. Så denne fond er tænkt til de bløde frem for de hårde investeringsmuligheder," fortæller Jimmy Fussing Nielsen, der er administrerende partner i Sunstone Capital.

Udover fokus på den bløde it er der en række kriterier, de enkelte iværksættere skal leve op til, før fondens midler investeres i deres projekter.

Drøm stort, tænk stort

Jimmy Fussing Nielsen fortæller, at du ikke behøver have det perfekte og færdigudviklede koncept for at søge fonden om kapital.

"Det vigtigste for os er den globale drøm. De iværksættere, der kommer til os, skal have en drøm eller en ambition om at få global dominans inden for deres felt. Det er lidt anti-jantelovsagtigt, men drøm stort, tænk stort, gør en forskel," forklarer han.

Dertil føjer han, at Sunstone ikke er synderligt interesseret i folk, der har siddet og nørklet med deres idé i flere år, og som har holdt kortene tæt til kroppen, for at andre ikke skulle løbe med deres ide, før de selv er klar til at lancere det endelige produkt. Ideerne skal helst være løftet fra papiret og ud i livet.

"Det behøver ikke være færdigbygget. Men kom ud med nogle beta-releases, og vis os nogle tal. Der behøver ikke være omsætning, men der må gerne være noget statistik eller webtrafik, der viser et brugermønster, der antyder, at der er et marked for ideen," siger Sunstone-partneren.

"Lidt populært kan man sige, at helst skal et nyt produkt eller en ny service være ligeså viral i sin spredning fra bruger til bruger som en influenzaepidemi i december," uddyber han.

Ligesom produktet ikke behøver være færdigudviklet,
understreger Jimmy Fussing Nielsen, at teamet bag heller ikke behøver at være eksperter.

"I skal ikke nødvendigvis komme med et team af verdensmestre. Vi skal bare ligesom kunne se, at der er nogle delelementer, der skaber fundamentet. Det kan være noget viden. Det kan være, I er meget unge og tør trodse det, der er i markedet. Det kan også være en magnet, alle andre gerne vil arbejde for," siger han til Computerworld.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Styrelsen For It og Læring

    Erfaren enterprise-arkitekt til tværgående arkitekturenhed

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Tekniske specialister til ITSM og CMDB til opbygning af Forsvarets nye Digital Backbone

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job