Stortest af robotplæneklippere: Bedre teknologi til lavere priser

For fjerde år i træk har Computerworlds robot-testere taget en overflyvning af markedet for automatiseret plænevedligeholdelse og sammensat et rekordstort testfelt.

Artikel top billede

Synes du også, at det er sjovere at spille bold end at slå græs? Den nye Ecovacs Goat O1200 LiDAR Pro tager sig af plænen og behøver hverken afgrænsningskabel, GPS eller antenner. (Foto: Ecovacs PR)

Selvfølgelig tager vores allesammens grønne omstilling tid at realisere, men ingen kan tillade sig at klage ret meget over situationen i typiske villakvarterer og områder med mindre virksomheder.

Her er der gode muligheder for at snuble over tykke ladekabler til fortovsparkerede elbiler – og nyde den rene luft, nogle gange tilsat spændende grillkrydderier, sammen med fuglenes kvidren, som ikke længere overdøves af fossile plæneklippere.

Fra nedgravede elhegn til trådløs teknologi

Robotter er pragtfulde i et hjem. De kan slå græs, støvsuge, vaske gulv, pudse vinduer og klare stadig flere af de jobs, som ellers kan trigge overspringshandlinger hos ganske mange personer.

I denne test fokuserer vi endnu en gang på de græsplæner, der kan være både en velsignelse og en forbandelse.

En velsignelse, når du i bedste Downton Abbey-stil kan nyde udelivet på det bløde, grønne naturtæppe sammen med renskurede børn og velopdragne hunde.

Og en forbandelse, når du i silende regn vender tilbage fra et par uger i sommerhuset eller på krydstogtskibet til en halv meter høj ukrudtsfyldt græsmark, som det vil tage flere dages arbejde at få til at ligne plænen på frøposen fra planteskolen eller reklamen fra leverandøren af dyrt rullegræs.

Den perfekte robotplæneklipper sørger for at holde græsplænen i den ønskede form, og den gør det helt af sig selv – uden at kræve løn, flere ugers ferie, frugtordning, betalte pauser eller andre frynser.

Den perfekte plænerobot finder også selv ud af, hvor, hvornår og hvordan den skal arbejde.

Men selv om fabrikkerne for længst har lært at stave til AI, kræver en ”levende” robot stadig en stadig en grundlæggende indsats fra brugeren – plus løbende kontrol og opfølgning.

Det er svært at ligne en glad smiley, når du efter en ferie kommer hjem til en robotplæneklipper, der ikke har kunnet finde tilbage til ladestationen – eller på dag ét er kørt fast ved en forhindring, som ellers ikke plejer at være et problem.

Kortlægning

Eller ”mapping” er et nøgleord for enhver robotplæneklipper.

En syvendegenerations greenkeeper på Downton Abbey kan på et splitsekund vurdere, hvad hans gartnere skal sættes til at gøre i enhver situation. En ”dum” plænerobot uden et forkromet overblik skal have mere eksakte instrukser.

De første plænerobotter blev styret som en flok køer eller får: Med en indhegning.

Dog sparede man hegnspælene og nøjedes med at trække og fiksere en elektrisk ledning rundt omkring det areal, der skulle slås.

Når man satte strøm til sådan en kanttråd, kunne robotten registrere impulserne og undlade at overskride den røde linje. Det samme kunne man gøre omkring områder, for eksempel blomsterbede, som robotten skulle holde sig fra.

En nedgravet kanttråd til en typisk dansk græsplæne er forholdsvis billig i materialer, men kan være dyr i arbejdsløn og ikke mindst vedligeholdelse.

Michael og jeg har i vores robotkarriere holdt os til trådløse løsninger baseret på GPS, WiFi, Bluetooth, diverse kameraer og så videre. Fysisk graverjournalistik undgår vi så vidt muligt.

Hidtil har vi fortrinsvis beskæftiget os med robotplæneklippere, som har navigeret rundt på plænen ved hjælp af styresignaler fra GPS eller andre satellitbaserede tjenester.

Når GPS’en er opgraderet til en såkaldt RTK (Real Time Kinematics) version, kan en plænerobot arbejde med en nøjagtighed på helt ned til to centimeter.

En praktisk begrænsning i præcisionen kan være, at der helst skal være frit udsyn fra robotten til himmelrummet over plænen.

Er det ikke tilfældet, må robotten have support fra separate antenner – eller klare sig med de sensorer, der forhindrer påkørsel af dyr og ting på græsset.

LiDAR-baseret mapping

Hvis du bare googler ”lidar”, kan du blive belært om, at LiDAR er en forkortelse for Light Detection And Ranging. I praksis er LiDAR en laserteknologi, der bliver brugt til at måle afstand mellem en LiDAR-enhed og overfladen på det emne, som laserlyset rammer.

Mine første LiDAR-oplevelser fik jeg for ni år siden i min dengang nye VW Tiguan, som kom med en flok digitale assistenter, heriblandt en adaptiv fartpilot, der fødes af en LiDAR og kan holde en konstant afstand til en forankørende bil.

Så er en ny Goat O1200 LiDAR Pro-plæneklipper tilsyneladende noget mere avanceret.

Denne plænerobot er udstyret med intet mindre end HoloScope 360 Dual-LiDAR Navigation, hvor en 360-graders LiDAR og en 3D-ToF Solid-State LiDAR samarbejder med et AI-kamera om at optegne et holografisk kort med to centimeters præcision. HoloScope 360 skal være immunt over for skyggende træer, vægge eller dårligt vejr, så robotten aldrig kommer ud af kurs.

Helt problemfri opsætning

Ecovacs lover en ny ejer af Goat O1200 LiDAR Pro, at vedkommende kan komme i gang på et minut.

Ved et tryk på en knap kan robotten overtage hele mapping-processen, som understøttes af en TruEdge-teknologi, men du kan også selv justere klippearealet endnu mere præcist.

Motivgenkendelse

AIVI 3D Obstacle Avoidance er den mundrette betegnelse for en teknik, som koordinerer LiDAR-systemet med dyb AI-læring.

På dansk skal robotten intelligent og præcist kunne undgå mere end 200 forskellige forhindringer, heriblandt de kære små pindsvin, der ikke kan klare en nærkontakt med hurtigt roterende knivblade.

Ecovacs lover, at robotten kan vige uden om forhindringer, når den er så tæt på som fem centimeter. Dette skal sikre, at så meget plæne som muligt bliver slået, uden at det går ud over bevarelsesværdige planter og dyr.

Lidt for effektiv kantklipning

Hvis en plæne skal stå helt knivskarpt, er det ikke altid nok med en god automatisk robotklipper med en basal kantklipperfunktion. Alt for ofte er det også nødvendigt at trimme kanterne mere eller mindre manuelt.

Her er udfordringen, at den typiske plænerobot kan have svært ved at komme helt tæt ind til mure, hegn og andre forhindringer.

Goat O1200 LiDAR Pro kommer med en ret stor ”udposning” på højre side (set forfra), og under dette skjold er der gjort plads til en regulær buskrydder. Det vil sige en stiv nylonline, som på en hurtigt roterende tromle simpelthen slår plantestråene over.

Rent teknisk er Michael meget tilfreds med denne kantklipper.

Den er effektiv og gør sit egentlige job til hans fulde tilfredshed.

Der er blot det problem, at den ligesom en professionel, eldrevet buskrydder støjer mere end hans ellers ret tolerante naboer nok vil bryde sig om.

At en benzindrevet havemaskine vil være endnu mere uacceptabel, er slet ikke relevant i denne sammenhæng.

Michael kan selvfølgelig sætte robotten til kun at køre på hverdage mellem klokken 10 og 16, når der alligevel er en del trafik i kvarteret, men når selve plæneklipperen er tæt på at være lydløs, sætter buskrydderen en irriterende grænse for udnyttelse af robottens indiskutable kvaliteter.

Også værd at vide

Du har sikkert regnet det ud, men det skal da nævnes, at de 1200 i modelbetegnelsen Ecovacs Goat O1200 LiDAR Pro står for robottens teoretiske kapacitet i kvadratmeter.

Michael og jeg er mere konservative, så vi anbefaler altid en maskine med mindst dobbelt så stor kapacitet, som den plæne, den skal passe.

Når det gælder terræn, kan denne robot ikke konkurrere med en levende bjergged. Ecovacs lover, at maskinen kan klare skråninger med en hældning op til 45 procent (24 grader), hvad der normalt vil være fint til en dansk have.

Klippebredden er normal for prisklassen – 22 centimeter, og klippehøjden kan justeres mellem tre og otte centimeter.

Som bruger kan du selv vælge, om du vil have din plæne slået i de samme baner hver gang, eller du vil skifte klipperetning fra uge til uge.

Konklusion

Ecovacs Goat O1200 LiDAR Pro er en teknisk avanceret og ganske brugervenlig robotplæneklipper til en stærk pris.

Den LiDAR-baserede mapping og styring er en stor hjælp ved ibrugtagningen og det daglige arbejde.

Denne ”ged” henvender sig til typiske haver, hvor en klippekapacitet på op til 600 – 800 kvadratmeter vil være rigelig.

Den integrerede kantklipper er nok den mest effektive, vi har prøvet, men dens støjniveau kræver planlægning og/eller mere end normalt tolerante naboer.

Fortsættelse følger...

Vi planlægger at teste i alt fem robotplæneklippere i dette projekt. De følgende fire er:

- Segway X420.

- Husqvarna 405VE Nera.

- Husqvarna 308V.

- Roborock RockMow Z1 LiDAR.

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

PensionDanmark

Projektleder

Københavnsområdet

NOVAX A/S

Developer

Midtjylland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen