Snedig it-mand lokker Microsoft-svindler i fælde

En dansk it-koordinator optog hemmeligt lyd og film i timer, overvågede handlinger og lokkede mail-adresser ud af Microsoft-fupmagere. Politiet har nu fået hele detektiv-pakken tilsendt.

Artikel top billede

Læs også: Trin for trin: Sådan lokkede it-mand svindler i fælden.

Nu stopper legen, inden den bliver rigtig god.

For it-koordinator Peter Almer Frederiksen fra ventilationsproducenten Skov fra Glyngøre kan vise sig at være manden, der sætter en stopper for flere af de fupmagere, der ringer tilfældige danskere op og udgiver sig for at være fra Microsoft.

I hvert fald gik flere af de internationale bondefangere i med begge ben, da den velforberedte koordinator fra Glyngøre-firmaet havde sat en fælde op.

"Jeg har fået en opringning fra dem for et par måneder siden, og derefter besluttede jeg mig at gøre en "Honey pot"-metode klar i tankerne, hvis de skulle ringe igen," forklarer Peter Almer Frederiksen.

Og derfor var han klar, da svindlerne igen ringede.

Men i stedet for at franarre en uskyldig dansker penge, fik de i stedet fornøjelse af at smage på danske it-kompetencer.

"Jeg fik dem til at ringe tilbage efter 10 minutter under påskud af, at jeg skulle bruge lidt tid på at starte min gamle pc. Den tid brugte jeg på at gøre en virtuel maskine klar, som svindleren kunne arbejde på," forklarer it-koordinatoren, der til dagligt arbejder med selskabets it-sikkerhed og sin fritid interesser sig for såkaldt it-forensic.

Gav dem et spærret Visa-kort

"Jeg fandt også et spærret Visa-kort frem, som jeg havde gemt til formålet," lyder det fra Peter Almer Frederiksen.

Han oplyser, at hele seancen er optaget med Microsoft Expression Encoder 4 Screen Capture, med telefonlyden fra Lync.

"Jeg tog desuden et snapshot af den virtuelle maskine inden svindlerne gik i gang og endnu et snapshot bagefter," forklarer Peter Almer Frederiksen.

De intetanende fupmagere har åbenbart ikke fattet mistanke om fælden på dette tidspunkt.

Lokker oplysningerne frem

Så den danske it-koordinator lokker nu flere oplysninger ud af folkene.

"På grund af problemer med betalingen, prøver svindleren en del forskellige ting, hvor han bruger en del web- og mailadresser og sender mig en mail, som måske kan bruges til at spore svindlerne," forklarer Peter Almer Frederiksen om planen.

Du kan læse en detaljeret beskrivelse af hændelsesforløbet her.

Overgivet til politiet

Den knap knap to timer lange hemmelige optagelse af sessionen med svindlere fra Indien, som ville "redde" Peter Almer Frederiksens pc fra virus mod betaling, er nu overdraget til politiet.

Det samme er alle øvrige oplysninger om forløbet, som it-koordinatoren har indsamlet.

Peter Almer Frederiksen vælger at stå frem med det håb, at det måske kan få fokus på problemet og advare andre imod at hoppe på svindlernes numre.

Læs også: Trin for trin: Sådan lokkede it-mand svindler i fælden.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse