Ballmer: Her er Microsofts fremtid

Windows er stadig det vigtigste produkt, men andre produkter skal tegne fremtiden for Microsoft. Se Steve Ballmers åbningstale på årets CES-messe.

Artikel top billede

Læs også:
Hold øje med disse fem nyheder på CES 2012

Er du klar? Nu åbner verdens største gadget-messe

Microsoft-bossen Steve Ballmer åbnede i går Consumer Electronics Show (CES) med en gennemgang af, hvad kodegiganten har på tapetet i det kommende års tid.

Det var en rimelig afdæmpet Ballmer, der ellers kan være lidt maniask i sin facon, som guidede publikum rundt i krogene af Microsofts produkter.

Windows Phone var det første produkt, der blev hevet frem, og fik en række lovprisende ord med på vejen.

Ballmer sagde blandt andet, at "vi er meget tilfredse med, hvad vi har opnået med Windows Phone."

Ser man på tallene for Windows-installationer på solgte telefoner, er der måske knap så meget at være begejstret over.
I juli, august og september blev der på verdensplan solgt 115 millioner smartphones, men blot 1,5 procent af dem havde Microsofts styresystem installeret.

Det svarer til blot 1,7 millioner solgte enheder.

Ballmer er dog altså tilfreds.

På tur med Metro

Det er specielt ét punkt, der er omdrejningspunkt for Microsofts kommende produkter, nemlig Metro, som er den brugerflade, der anvendes på tværs af produkter som Phone og Windows 8.

Før introduktionen af Windows 8 blev publikum i Las Vegas dog guidet gennem et udvalg af de Windows 7-produkter, der er aktuelle i starten af dette år, hvor design og kompakthed er et par af kodeordene for de maskiner, der går under betegnelsen ultrabooks.

Læs også: Nu kommer næste bølge af ultrabooks væltende

Windows 8 lanceres som en markant ændring inden for styresystemer, der bringer den traditionelle pc meget tættere sammen med tablet-maskinerne, ikke mindst fordi flere processorer understøttes.

Fra og med Windows 8 vil Microsofts ikon-baserede desktop-styresystem også fungere på ARM-baseret chip-arkitektur og vil således ud over stationære og bærbare pc'er også kunne køre på tablet-pc'er.

Markedet for tablet-pc'er domineres indtil videre af Apples iPad, men det vil Microsoft altså forsøge at ændre på med Windows 8.

I Windows Store vil man kunne købe de apps, der er udviklet til brugergrænsefladen Metro.

Det bedste er gemt til sidst

X-Box er blevet et af de mest populære produkter, Microsoft har skabt, og Kinect-kontrolleren, der er en bevægelsessensor til at styre spil, er det mest solgte stykke forbrugerelektronik nogensinde.

Læs også: Microsoft: Kinect-teknologi vil brede sig vildt

Det har betydet, at succesen bliver ført videre. Kinect bliver nemlig lanceret til Windows 8.

X-Box er desuden udrustet med en stemmestyret brugerflade, hvor man kan søge efter information ved at spørge konsollen.

Samtidig kan Kinect også anvendes til tv-brug.

Tv-seeren kan via sine bevægelser få noget til at ske i et tv-program. Seeren kan eksempelvis blive bedt om at udføre handlinger i forbindelse med en tv-udsendelse, der så registreres via Kinect.

"X-Box bliver derfor omdrejningspunkt i home entertainment-centret til video, tv, musik, sociale medier, apps og så videre," lød det fra scenen i Las Vegas.

Og der er i følge Ballmer mere på vej, eller som han siger: "We are just getting started."

Du kan se hele åbningsseancen fra CES her.

Læs også:
Hold øje med disse fem nyheder på CES 2012

Er du klar? Nu åbner verdens største gadget-messe

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer i Forsvarets Cyberdivision

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S