Medarbejdere hos det danske sikkerhedsfirma Eurotrust, hvis aktier er noteret på den amerikanske teknologibørs, Nasdaq, har siden sommerferien købt Eurotrust-aktier for godt 6,6 millioner kroner.
Det er sket, på trods af at selskabets i seneste regnskabsår fik et underskud på over en kvart milliard kroner, og at egenkapitalen er så langt nede, at selskabet ikke længere kvalificerer sig til at ligge i det øverste indeks på den amerikanske teknologibørs Nasdaq.
- Det er noget nyt, at vi har udvidet warrant-programmet til at omfatte medarbejdere over en rimelig bred kam. Tidligere var det kun bestyrelse og ledelse, der fik mulighed for at tegne aktier, oplyser Eurotrusts daglige leder, Brian Mertz Pedersen.
Fem års tegningsret
Han tilføjer, at der stadig er medarbejdere, der ikke har udnyttet deres tegningsret, men at de enkelte warrant-programmer har vinduer på fem år, inden tegningsretten udløber.
Når flere af de i alt 212 medarbejderne i Eurotrust-koncernen på den måde vælger at udnytte en tegningsret, betyder det, at de skal have penge op ad lommerne. Og dermed skæpper medarbejdernes kontanter i kassen hos arbejdsgiveren.
- Warrant-programmer bliver i modsætning til aktieoptionsprogrammer typisk anvendt af selskaber, der måske ikke har den bedste likviditet, men som gerne vil giver medarbejderne et incitament til at knokle, siger skattekonsulent hos Deloitte & Touche Erik Banner-Voigt.
Han henviser til, at selskaber med warrant-programmer kan få udvidet aktiekapitalen og dermed også egenkapitalen ved at udvande de øvrige aktionærer uden selv at skulle bruge likviditet på at købe aktier, som derefter gives til medarbejdere i stedet for løn.
Rykket ned efter manglende kapital
Sikkerhedsfirmaet Eurotrust er netop blevet flyttet fra listen over de største selskaber på Nasdaq ned i det mindre indeks, Small Cap Market, fordi selskabets egenkapital på 46 millioner kroner er røget under den magiske grænse på 10 millioner dollars.
- Det har ingen praktisk betydning, om vi ligger i det øverste indeks eller i Small Cap Market. Det betyder først noget, hvis vi rykker endnu en tak ned, siger Brian Mertz Pedersen.
