DDR til Pentium 4 får ingen betydning

Rambus Incorporated er ikke nervøs over konkurrenten DDR. Den kommer nemlig ikke før næste år, og til den tid er det for sent, siger firmaet.

Artikel

Der har længe været set frem til et chipsæt for Pentium 4, der understøtter DDR (Double Data Rate) SDRAM. Intel har tidligere lovet at levere et chipsæt næste år. Avo Kanadjian, der er vicepræsident i Rambus Incorporated, er dog ikke nervøs over konkurrencen. I et interview til EBN siger han, at Rambus-hukommelsen til den tid vil sidde så stærkt på markedet, at DDR slet ikke får nogen betydning.

I dag kan man kun bruge RDRAM (Rambus) til Pentium 4, hvilket er problem, da prisen på RDRAM er langt højere end DDR SDRAM. Ærkerivalen AMD bruger i dag kun SDRAM og DDR SDRAM.

Intel hænger fast i gamle kontrakter med Rambus Incorporated, der blandt andet siger, at processorgiganten ikke må bruge anden hukommelsesteknologi end RDRAM indtil år 2003. Det er sandsynligvis ændret til 2002, men til den tid har RDRAM udviklet sig meget.

Resten af år 2001 vil man kun kunne købe Pentium 4 med RDRAM, hvilket vil gøre, at det er udbredt inden årets udgang. Kanadjian forventer også, at de udskældte priser vil falde i årets løb. Allerede nu er de rykket en del. På et tidspunkt var RDRAM omkring fem gange dyrere end SDRAM, men nu er forholdet nærmere to gange.

128 MB DDR SDRAM kan i Danmark købes for cirka 1.800 kroner, mens den tilsvarende mængde RDRAM koster omkring 3.000 kroner.

RDRAM udvikler sig også. I øjeblikket kører den hurtigste type 800 MHz, men næste generation, som kører 1.066 MHz, er ved at være klar. Den vil ifølge Kanadjian være udbredt inden årets udgang.

I starten af 2002 kommer en ny type, der overfører fire bit for hver klokcyklus. Det vil fordoble båndbredden fra de nuværende 800 Mbit/s. til 1,6 Gbit/s. Der findes allerede RDRAM til pc'er med den båndbredde, men den nye type skal bruges i industriudstyr og forbrugerelektronik.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S