Dette kan vi lære af Polsag-skandalen

Computerworld mener: Polsag-skandalen er gift for den helt nødvendige digitalisering af Danmark. Læren af den hundedyre politi-skandale er klar og enkel. Se den her.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Computerworld mener: Danmark er i dag vågnet til lukningen af Polsag.

Endnu et projekt vi kan stille i de offentlige it-skandalers beskidte haller.

Endnu et projekt, der kan stå som en skamstøtte over dansk forvaltningskultur.

Fallerede it-projekter af denne her størrelse er på mange måder katastrofale.

For ikke bare er de lig med budgetoverskridelser og tabte millioner, hvilket er slemt nok i det nuværende økonomiske klima.

De betyder også, at de produktivitetsgevinster, vi skulle have høstet, udebliver.

De betyder, at den lettere hverdag, vi gerne vil give brugerne af systemet, i dette tilfælde vores betjente, ikke materialiserer sig.

Gift for digitaliseringen

Men værst af alt er det gift. Det er gift for digitaliseringen af det offentlige Danmark som vi må og skal igennem, hvis vi skal løse de mange økonomiske og demografiske udfordringer, vi som land står over for.

Kan du huske Amanda? Kan du huske Tinglysningen? Det er det, der bliver fortællingen i den danske befolkning. Det er det, der bliver fortællingen hos de danske politikere.

Et af de store rungende spørgsmål er, hvorfor det har taget så lang tid, at sige stop til Polsag?

Og et af svarene skal findes i dansk forvaltningskultur.

Det har længe været kendt at Polsag ikke kørte på skinner, at det var problemer. Der er bare ikke blevet sagt stop.

Det er ikke en udfordring, der afgrænser sig til it-verdenen, hvilket vi kan se på eksempelvis sagen med de ombruste IC4-tog.

Problemet er, at man siger B, når man har sagt A - også selv om A ikke virkede. Og vi kan fortsætte alfabetet ud, mens millionerne fosser ud af statskassen.

Projekter bliver til monstre, der lever i sig selv, og som ingen politikkere eller embedsmænd har lyst til at røre.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at undersøgelsen af Polsag kom for sent.

Men et tip med hatten til Birgit Nørgaard, næstformand i statens it-projektråd, der har ledt gruppen, som anbefalede lukningen af Polsag.

Det skal der mod til, og det er der brug for.

Polsag må ikke blive en undskyldning for at sige stop for digitaliseringen af Danmark.

Her er læren

Derfor skal vi have kommunikeret læren fra Polsag: At det at drømme om store landsdækkende it-projekter ikke bør være synonymt med, at man udvikler alle funktioner på en gang.

Elefanter skal spises i bidder. Projektet skal forankres rigtigt.

Og, at vi bliver nødt til at få skabt en kultur, hvor køberne af store offentlige it-projekter skal have mandsmod og politisk mandat til sige det lille ord: stop, når de enkelte projekter glider af sporet.

Det kunne være en opgave for statens it-projektråd, der netop er sat i verden for at forhindre fremtidige offentlige it-skandaler.

Læs også:

Politiet dropper gigantisk it-system.

Politichef ånder lettet op: Godt at Polsag skrottes.

Betjente: Så slemt står det til med vores it-system.

Minister: Derfor trækker vi stikket på Polsag.

Bornholmsk Polsag-kritik tages op i Folketinget.

Frustrerede betjente: Rigspolitichef skal se på Polsag.

Et omtumlet liv: Politiets store it-skandale.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Lauren De Ventura,  emagine Expertise A/S, er pr. 1. juli 2026 udnævnt som Chief People Officer, fast del af den globale ledelse og bestyrelsesmedlem. Hun er uddannet HR-ledelse på tværs af konsulent-, staffing- og IT-branchen. Hun beskæftiger sig med skabe rammerne for emagine som et sted, hvor IT-talenter kan opbygge meningsfulde karrierer. Udnævnelse

Lauren De Ventura

emagine Expertise A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo