CSC plukker Toldskat

Toldskat betaler op til 30 millioner kroner for meget om året for systemdrift hos CSC. Det er en af konklusionerne i en intern rapport om styrelsens systemer. Formanden for Statsrevisorerne anbefaler undersøgelse.

Toldskat betaler langt over markedsprisen for dets systemdrift hos hovedleverandøren CSC.

En årlig besparelse på op til 30 millioner er i sigte, hvis Toldskat går hårdere til forhandlingsbordet.

Det er en af konklusionerne i en intern rapport, som Computerworld er kommet i besiddelse af. Rapporten omhandler Toldskats systemer, og er udarbejdet af konsulenthuset Gartner.

Betaler overpris

Konkret drejer det sig om de 350 MIPS (millioner instruktioner pr. sekund), som Toldskat årligt køber hos CSC.

Ifølge rapporten ligger markedsprisen på 27,5 millioner kroner, mens Toldskat betaler 65 millioner.

Selv Toldskats meget komplicerede systemkompleks taget i betragtning, der kunne retfærdiggøre en overpris, er der et betragtelig spring mellem de to tal.

I rapporten anbefales det samtidig, at Toldskat bliver bedre til at styre kontrakter og forhandle.

Rapporten giver anledning til løftede øjenbryn hos formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen.

  • Ifølge rapporten betaler Toldskat også overpris for drift af systemer hos KMD. I rapporten hedder det, at selv om driftsomkostningerne for KMD-systemerne totalt set er langt mindre end for CSC-systemerne, manifesterer der sig et lignende mønster, når det kommer til udgifter til driften. Således betaler Toldskat 2,7 millioner kroner for 18 MIPS til drift af systemet ?Forskud?. Gartner estimerer markedsprisen til 1,4 millioner kroner.
  • Moderniseringen og et kommende udbud af Toldskat-systemerne er blevet sat i gang. Finansloven indeholder en bevilling på 100 millioner kroner for 2004-2005. De første systemer, der står for tur, er Erhvervsskatte-systemerne. Den samlede modernisering forventes at koste 400 millioner kroner. Toldskat forventer, at moderniseringen og udbud vil give en årlig besparelse på 200-300 millioner kroner om året fra år 2008.
  • Vækker opmærksomhed

    ? De her tal vækker min opmærksomhed. Jeg agter at drøfte dem med mine kollegaer i statsrevisionen på det næste møde og se på muligheden for en undersøgelse af, hvordan staten varetager sine indkøb generelt med udgangspunkt i Toldskat, siger han.

    Et af Toldskats problemer er, at myndigheden har skullet forhandle med en leverandør, der står i en monopollignende situation.

    CSC er ansvarlig for drift, årstilretning og nyudvikling af 65 ud af knap 80 systemer i Toldskat, og CSC-systemerne har aldrig været i udbud.

    Toldskat har derfor aldrig fået testet leverandørens priser på markedsvilkår. Myndigheden køber årligt ydelser for 313 millioner hos CSC. Det svarer til cirka 20 procent af CSC?s omsætning i 2002.

    Vicedirektør Preben Kristiansen, Toldskat, vil ikke kommentere tallene med henvisning til sin tavshedspligt om konkrete kontrakter. Overordnet siger han:

    ? Det er klart, at for kontrakter, der aldrig har været i udbud, ville det være overraskende, hvis man kunne forhandle sig ned på markedspris. Udbud er den ultimative test, siger han.

    Kiksede at forhandle funktion ind
    Han erkender, at det ikke er lykkedes at forhandle en funktion ind i Toldskat-kontrakterne, der gør, at priserne på for eksempel MIPS, der er faldet voldsomt de seneste fem år, automatisk følger markedsprisen.

    Der har været mange tilløb til modernisering og ikke mindst udbud af Toldskats omfattende og forældede IT-systemer. Kompleksiteten i systemerne ? nogle af dem er 30 år gamle ? har imidlertid gjort processen vanskelig.

    Samtidig har en række omstillinger i systemerne i forbindelse med flere skattereformer forhindret en modernisering. Også år 2000-problematikken kom i vejen, og de seneste tre år har man brugt på at analysere systemerne og lægge sig fast på en endelig strategi for modernisering og udbud.

    Hos Skatteministeriet, det ansvarlige ministerium for Toldskat, er man bevidst om den dårlige forhandlingssituation, som manglende udbud har placeret Toldskat i.

    Departementschef Peter Loft ser imidlertid ikke et problem i overprisbetalingerne på driften.

    ? Det er muligt, der er blevet betalt for meget på grund af et manglende udbud, men vi har prioriteret sikkerhed frem for alt. Spørgsmålet er, hvad det ville have kostet, hvis vi havde gået i udbud for tidligt. Det kan godt være, at der er en konservativ tilgang at sige: Vi ved, hvad vi har, ikke hvad vi får. Men de her systemer skal virke, siger han.

    Denne artikel stammer fra fredagens udgave af avisen Computerworld.

    Læses lige nu

      Annonceindlæg fra DE-CIX

      Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

      Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
      Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
      Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

      Christian Homann

      Netip A/S

      Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

      Jesper Krogh Heitmann

      Danske Spil