Bill Gates den mest gavmilde filantrop

Bill Gates er uden sammenligning den mest gavmilde filantrop i USA. Verdens rigeste mand har i de seneste fem år givet halvdelen af sin gigantformue væk til velgørende formål, men har trods alt stadig en slat tilbage.

Verdens rigeste mand, Microsofts Bill Gates, er ikke en gnier. Det viser en ny undersøgelse, som det anset amerikanske tidsskrift Business Week har udarbejdet over de 50 mest gavmilde filantroper i USA.

Den viser, at Bill Gates er den mest gavmilde filantrop i USA for tiden.

Han har nemlig gennem årene foræret næsten halvdelen af sin personlige netto-formue væk til velgørende formål. Og det siger ikke så lidt for verdens rigeste mand.

150 milliarder kroner

Sammenlagt har 48-årige Bill Gates alene over de seneste fem år foræret knap 150 milliarder kroner væk til velgørende formål.

Størstedelen af pengene har han doneret til sin egen fond, "Bill and Melinda Gates Foundation", der især yder bidrag til medicinsk behandling i verdens fattige lande.

Bill Gates står også bag store donationer på flere hundrede millioner kroner til malaria-bekæmpelse i Afrika og HIV-bekæmpelse i Indien.

Bil Gates donerer faktisk flere penge på velgørende formål end de næste 10 filantroper på listen gør tilsammen.

På andenpladsen ligger Intel-stifter Gordon Moore, som har bortdoneret omkring 45 milliarder kroner de seneste fem år.

Også Michael Dell, der står bag Dell Computers, står højt placeret på listen med en sjetteplads. Han har doneret lidt over syv milliarder kroner til især børnevelfærd.

PÅ 13. og 14. pladsen ligger flere folk fra IT-branchen, nemlig henholdsvis Patrick McGovern, der har grundlagt IDG-koncernen, som nærværende medie er en del af, samt Jeffrey Skoll, der engang stod i spidsen for Ebay. De har doneret henholdsvis 2,3 milliarder og 2,2 milliarder kroner til velgørenhed over de seneste fem år.

Relevant link

Business Weeks liste over USA's største filantroper.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S