Meta opkøber ombejlet kinesisk AI-selskab: Vil integrere teknologien i Facebook og Instagram

Meta slutter året med et opkøb til 12,7 milliarder kroner. Den kinesisk-stiftede AI-komet Manus skal styrke selskabets chatbot og AI-platforme på tværs af Facebook, Instagram og WhatsApp.

Artikel top billede

(Foto: Julio Lopez/Unsplash)

Meta, selskabet bag Facebook, Instagram og WhatsApp, lukker året af med en af årets mest opsigtsvækkende handler i tech-verdenen.

Den amerikanske tech-gigant køber nemlig den kinesisk-stiftede AI-komet Manus, som på bare otte måneder er vokset til et af branchens mest omtalte selskaber.

Ifølge Wall Street Journal beløber handlen sig til 12,7 milliarder kroner – svarende til to milliarder dollar.

Manus fik for alvor opmærksomhed i foråret 2025 med en video-demo, der viste en AI-agent, som kunne screene jobkandidater, planlægge rejser og analysere aktieporteføljer. Manus hævdede endda, at deres teknologi overgik OpenAI på flere parametre.

Opkøbet er dog ikke uden politiske komplikationer.

Manus blev grundlagt af kinesiske iværksættere og har tidligere været finansieret af kinesiske investorer, hvilket ikke ligefrem behager den amerikanske regering.

Den amerikanske senator John Cornyn har tidligere kritiseret Manus og stillet spørgsmål ved, om teknologien kan ende med at gavne Kinas militære eller økonomiske interesser, hvis den opnår amerikanske investeringer.

Meta har været hurtige til at imødekomme politikerne og udtaler, at alle forbindelser til kinesiske ejere vil blive afbrudt i forbindelse med opkøbet, og at Manus fremover hverken vil have aktiviteter eller investorer i Kina.

Milliardomsætning før første fødselsdag

Manus fik hurtigt store investorer i ryggen og opnåede en værdiansættelse på 500 millioner dollar efter en finansieringsrunde i april.

Kort tid efter begyndte selskabet at tage penge for sine tjenester – op til 199 dollar om måneden, hvilket blev kritiseret som aggressivt.

Men i dag kan Manus angiveligt fremvise mere end 100 millioner dollar i årlig abonnementsbaseret omsætning og millioner af brugere globalt, hvilket må antages at være misundelsesværdigt i en tid, hvor mange andre AI-selskaber har svært ved at tjene penge.

Ifølge TechCrunch er det netop kombinationen af teknologisk potentiale og reel indtjening, der har fået Meta-topchef Mark Zuckerberg til at trykke på opkøbsknappen.

Bliver integreret i Metas økosystem

Meta meddeler, at Manus vil fortsætte som selvstændigt brand, men teknologien bliver integreret i Metas eksisterende produkter som Facebook, Instagram og WhatsApp, hvor selskabets egen chatbot, Meta AI, allerede er tilgængelig.

Teknologien bag Manus adskiller sig ifølge selskabet selv fra traditionelle generative AI-modeller ved at kunne udføre komplekse opgaver via et cloud-baseret system bestående af flere agenter og modeller, der arbejder sammen – en tilgang Manus kalder “General Agent”-teknologi.

Meta vurderer, at teknologien er et skridt i retning af det, Zuckerberg selv kalder “superintelligens”.

Handlen markerer Metas femte AI-opkøb i 2025.

Tidligere i år har selskabet blandt andet overtaget startups som PlayAI og WaveForms samt chip-acceleratorfirmaet Rivos og hardwarevirksomheden Limitless.

Samtidig har Meta været kendt for at tilbyde ottecifrede lønpakker for at tiltrække førende AI-talenter.

Alt sammen er led i en større strategi, hvor Meta i 2025 alene har investeret over 70 milliarder dollar i AI-infrastruktur, især i nye datacentre, i håbet om at sikre sig en førerposition i næste generation af AI-platforme.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job