Sun-forskere: Computere kan ikke regne

De største supercomputere er i dag så kraftige og regner med så mange decimaler, at selv små afrundingsfejl kan få stor betydning. En forsker fra Sun siger rent ud, at computere ikke kan regne.

Computere har det som fisk i vandet, når de får lov til at jonglere med heltal. Decimaltal går også fint, men under overfladen er et nyt problem begyndt at dukke op.

Computerne regner ikke præcist nok.

- Der sker mange fejl i computere, som vi aldrig opdager. Nogle gange fryser en maskine uden nogen umiddelbar grund. Som regel får Microsoft skylden. Vi giver også Microsoft skylden, fordi det er bekvemt, siger teknisk direktør i Sun, Greg Papadopoulos.

Flydende kommatal

Nu er de såkaldte "flydende kommatal" imidlertid kommet i søgelyset.

Med de flydende kommatal er det muligt at repræsentere meget store eller meget små tal, mod at man giver køb på en smule præcision.

2,36493742 * 10-42 er et eksempel på et flydende kommatal.

Når man dividerer på en computer, hvad enten det er en supercomputer eller en lommeregner, får man resultatet udtrykt som et decimaltal.

Det giver problemer, når man står med en brøk som for eksempel 2/3, fordi computeren på et eller andet tidspunkt er nødt til at afrunde det sidste ciffer fra et sekstal til et syvtal.

Lille forskel vokser

Den lille forskel mellem brøken 2/3 og det decimaltal, som computeren arbejder med, bliver ført videre i de efterfølgende beregninger.

Hvis man foretager tilstrækkeligt mange beregninger, vil man på et tidspunkt nå et forkert resultat, fordi den lille afrunding har vokset sig større.

Det giver problemer. Først og fremmest for de helt store computersystemer.

- Det er en rigtig grim hemmelighed. Flydende kommatalsaritmetik er forkert. Det kræver ikke mere end to udregninger at vise, at computere laver fejl i brøkregning, siger Sun-forsker John Gustafson.

Kun på supercomputere
På en normal kontorpc eller hjemmepc anvender man stort set ikke flydende kommatal og slet ikke i beregninger, der er store nok til at give problemer.

Supercomputere som den japanske Earth Simulator kværner til gengæld milliarder af kommatal hvert sekund.

I de matematiske simuleringer, som supercomputerne arbejder med, vil det som regel være kommatal, som bruges, fordi det handler om numeriske løsninger af komplekse ligningssystemer.

Præcision en ny flaskehals

Frem til 1970'erne var man tilfreds med at bruge flydende kommatal med enkeltpræcision, hvilket vil sige med 32 bit afsat i hukommelsen. Beregningerne var dengang ikke større, end at det var tilstrækkeligt præcist.

I 1970'erne gik man over til flydende kommatal med dobbelt præcision, hvilket vil sige 64 bit afsat i hukommelsen. Det er de kommatal, der i dag bruges i stort set alle de sammenhænge, hvor der bruges flydende kommatal.

Det hænger sammen med, at hukommelse er blevet meget billigere op gennem 1990'erne. Derfor er der ingen grund til at spare på hukommelsen ved at nøjes med et 32-bit flydende kommatal.

Men op gennem 1990'erne er supercomputerne blevet meget hurtigere. De har i dag nået en regnekraft, hvor 64-bit ikke er tilstrækkeligt.

- Tidligere var processorkraften og hukommelsen en flaskehals. Fra nu af bliver regnenøjagtigheden en tredje, siger lektor Edmund Christiansen fra Syddansk Universitet.

Dyre omveje

Der findes veje omkring problemet med den utilstrækkelige præcision.

Det er muligt at skrue sit program sammen, så det kan kompensere for begrænsningen, men de omveje koster ressourcer, fordi der i stedet for én simpel beregning skal foretages flere for at nå samme resultat.

Den enkleste udvej er at skrue op for præcisionen og fordoble den endnu en gang, som da man gik fra 32 bit til 64 bit flydende kommatal.

Det er der også adskillige grupper, der i øjeblikket arbejder på, men computermarkedet er i dag anderledes end i 1970'erne, hvor det første generationsskifte fandt sted.

- Dette generationsskifte er så voldsomt, at det ikke bliver nogen let overgang. Det er meget udstyr og software, som skal ændres i forhold til, at det indtil videre er et behov, som en meget lille del af markedet står med, siger Edmund Christiansen.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Morten Fogh som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent hos Proinfo A/S. Han er uddannet IT-ingeniør med speciale i netværk. Morten har tidligere været selvstændig konsulent. Nyt job

Morten Fogh

Netip A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S