Her er planen: Sådan vil Oracle tjene kassen i fremtiden

Open World: Her er Oracles strategi for de næste par år. En dansk partner er ikke helt tilfreds.

Artikel top billede

Oracles præsident Mark Hurd er en mand med voldsomme vækstambitioner på virksomhedens vegne. Foto: Oracle/Hartmann Studios Inc. (Foto: Oracle / Hartmann Studios)

Læs også:
Oracle-boss sluger kamel: Nu er cloud altså et hit

Her er Oracles næste generation af databaser

San Francisco: It-selskabet Oracle er på blot syv år vokset på mandskabssiden fra omkring 50.000 medarbejdere til i dag at have mere end 100.000 folk på lønningslisten.

Den udvikling er sket, efter Oracle har brugt godt 250 milliarder kroner på strategiske opkøb.

Bedst til alt

Formålet med den vilde vækst har hele tiden været klar:

At være den bedste i hele stakken fra applikationer, middleware, databaser, operativsystem ned til de virtuelle maskiner i servere og på storageområdet - og så integrere selskabets mange software- og hardwareprodukter med hinanden.

Det understreger Oracles præsident, Mark Hurd, på en pressekonference i San Francisco på selskabets OpenWorld-konference foran omkring 200 journalister fra hele verden.

"Jeg vil virkelig gerne have, at I skriver om dette her," bønfalder han fire gange under sin tale om Oracles monstermaskiner, Exadata, og hvordan database-kæmpen med sin trehovedede cloud-stratregi vil tage kampen op mod kunder, partnere og kunder som Salesforce, EMC og Amazon.

Han ønsker dog ikke at udtale sig om fremtidige opkøb som eksempelvis netværksvirksomheder der kunne konsolidere Oracles indflydelse i it-verdenen.

Partnere bliver konkurrenter i skyen

Mark Hurd fortæller, at Oracles sky-strategi går ud på at tilbyde private, public og hybrid clouds, hvor kunderne så selv kan mikse rundt mellem applikationer i de forskellige skyer - enten ude på nettet, eller hjemme i virksomhedens eget datacenter.

Også selvom selskabet dermed reelt lægger sig ud med en masse partnere i kampen om at tiltrække kunderne.

"Så længe vi har den rette strategi, så vil vi altid tiltrække konkurrenter. Vi vil fortsætte med at samarbejde med andre cloud-leverandører, men differentiere os på applikationsniveauet," siger han om selskabets fremtidige strategiske navigation i skyerne.

Bruger kassen på integration

Mark Hurd blev i sin tid som topchef hos HP kritiseret for at overse forskning og udviklingsprogrammer for at fastholde HP i førersædet. 

Som præsident hos Oracle slynger han gladelig rundt med oplysninger om, at Oracle i de seneste par år har brugt omkring 80 milliarder kroner på forskning og udvikling.

"Vi ønsker at levere hele stakken, så vores kunder ikke skal samle delene selv. Der ligger vores fokus," forklarer han.

Udvikling i udviklingslande

Oracle-præsidenten peger på, at Oracles fremtidige vækst i lighed med mange andre it-selskaber især skal komme fra BRIC-landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Derfor er dansk partner misfornøjet

Derfor har selskabet også planlagt en større charmeoffensiv i Beijing, Kina i sommeren 2013 med landets største it-konference nogensinde.

Udover at fortsætte med vokse på den kinesiske udgave af OpenWorld, vil Oracle også holde fast i sin OpenWorld-konference i São Paulo i Brasilien.

Samtidig lufter Mark Hurd Oracles visioner om at ekspandere kraftigt i Rusland.

"Vi ser også store muligheder for vækst i Vesteuropa," skynder han sig med at tilføje til den internationale skare af journalister i Moscone Centrets presserum.

Oracle tager partnernes brød

Direktør Mogens Nørgaard fra Oracle-partneren Miracle er også i San Francisco, selv om han ikke ønsker at deltage på OpenWorld-konferencen, fordi han mener, at "der ikke er værdi i Oracles markedsføringssnak" på OpenWorld.

Han vurderer, at Mark Hurds udmeldinger betyder, at Oracle fortsat vil kunne vokse og blive endnu stærkere som strategisk leverandør set fra kundernes synspunkt.

Med de mange cloud-udmeldinger mener Mogens Nørgaard samtidigt, at Oracle går efter Oracle-partnernes markeder - det vil eksempelvis sige Miracles indtjening.

"De tager mad ud af munden på det netværk, som understøtter Oracles produkter," siger Mogens Nørgaard og peger blandt andet på, at Oracles strategiudmeldinger vil ramme selskaber som hans eget, men også større partnere som Logica, KMD, IBM og CSC.

"Vækststrategien er bare business set fra Oracles side, og det er jo deres valg. Men det betyder også, at der kun vil være Oracle tilbage til at synes om at markedsføre Oracle," vurderer Mogens Nørgaard, som fortæller, at han har mærket en nedgang i omsætningen på Oracles produkter over en årrække.

Læs også:
Oracle-boss sluger kamel: Nu er cloud altså et hit

Her er Oracles næste generation af databaser

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S