Microsoft til danskerne: Det ændrer Windows 8 for dig

Vi står midt i et paradigmeskift med brugen af it, mener Microsoft, der i dag forsøgte at overbevise danskerne om, hvem der skal levere fremtidens it-løsninger.

Artikel top billede

Læs også:

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid

Microsoft satser alt på massevis af ny software

"Vi teknologifolk styrede it-verdenen i mange år. Jeg tror, at de tider er forbi. Jeg kalder det den nye normal."

Sådan indledte den internationalt anerkendte forfatter, underviser og it-værksætter, hollandske Peter Hinssen, sin tale, da han tirsdag stod på scenen til en af de største it-lanceringsfester, der er set meget længe på dansk jord.

Microsoft præsenterede det nye Windows 8, den nye Office-pakke, Windows Phone 8 og en række andre softwarenyheder til disko-rytmer, røg og spotlights.

De omkring 2.200 fremødte til lanceringen i København blev bombarderet med mottoet "The new era of it," og ord som "paradigmeskift" blev spyttet ud fra scenen i ét væk. 

Microsoft forsøger nemlig at overbevise kunder og partnere om, at de skal investere i selskabets nye produkter, fordi de kan klæde deres respektive organisationer på til fremtiden.

"Der er fantastisk mange nye scenarier - både hvis man er forbruger, og hvis man er virksomhed. Derfor har Microsoft i dag den største lancering nogensinde," lød det fra Ole Kjeldsen, direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark.

Tiden er inde til en ny æra

Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows hos Microsoft Danmark, satte ord på Microsofts ambitioner over for Computerworld.

"Vi har genopfundet Windows, og det har vi gjort, fordi teknologien er til det. Både softwaren og hardwaren er til det. Det er det, vi tror på."

"Man skal skal følge med udviklingen og man må ikke lade sig nøjes med," forklarede han tirsdag til Computerworld.

Peter Hinssen bakkede op om den præmis fra scenen, uden dog at nævne Microsofts produkter direkte.

"Glem teknologien, fokuserer på måden man bruger det på," sagde han og var dermed på linje med Microsoft, der med Windows 8 netop forsøger at understøtte nye brugsscenarier. 

Nye tider for it-afdelingen

Peter Hinssen, der blandt andet underviser på London Business School, pegede på, at 60 procent af os tager vores smartphones med i seng om aftenen.

"For mange er det den sidste ting, man ser på, inden man lægger sig til at sove, og den første, man ser på, når man vågner op."

Og ikke nok med det; det er i dag ikke kun de helt unge medarbejderne i virksomheden, der efterspørger nye dimser og smarte tjenester - også direktøren selv er en storforbruger af moderne it.

Det er den verden, Microsoft vil forsøge at understøtte med en stribe nye produkter.

Flagskibet er naturligvis Windows 8, men også den nye Office-pakke og nye versioner af alt fra Microsofts ERP-platform til CRM, Sharepoint, Lync, Windows Server og Windows Phone-styresystemet er selskabets våben i krigen mod de andre it-leverandører.

For at kunne vise alle mulighederne med de nye produkter til danskerne har Microsoft lejet en større lastbil, der i den kommende tid skal turnere rundt i landet, så man kan se alle de nye typer enheder, der nu rammer markedet med udgangspunkt i Windows 8, Windows RT og Windows Phone (se billedet).

Er Windows-æraen slut?

Mens der er mange, der deler Microsofts opfattelse af, at vi er på vej ind i en ny æra, er det stadig et åbent spørgsmål, hvilke it-leverandører der vil vinde og tabe på det skift.

På den netop offentliggjorte liste over de 10 strategisk vigtigste it-trends i 2013 fra Gartner, afspejler de første fire punkter netop afslutningen på den æra, hvor det var det velkendte Windows, der dominerede, og som man først og fremmest skulle forholde sig til som it-chef og it-afdeling.

Punkt et på listen er eksempelvis "kampen mellem de mobile enheder" og hele bruddet med Windows som the one and only i virksomhederne:

"Konsekvensen for it-afdelingen er, at æraen, der var domineret af pc'er med Windows som den eneste platform, vil blive erstattet af post-pc æraen, hvor Windows blot er et af mange miljøer, man skal kunne understøtte," skriver Gartner.

Det var dog ikke der, Microsofts arrangement i dag fokuserede.

I stedet blev der talt meget om, hvor vild væksten er inden for brugen af smartphones og tablet-pc'er i virksomhederne, og på, hvordan Microsoft med sine nye produkter kan være omdrejningspunktet for det paradigmeskift.

It skal genopfindes

Peter Hinssen satte i sin tale fokus på den stigende mængde web-tjenester, apps og data, vi skal forholde os til som forbrugere og it-folk.

"Problemet er ikke information overload. Problemet er, at vi ikke har de filtre, der skal til. Hvordan kan vi blive filtre?" spurgte han de it-professionelle i salen.

Han mener, at vi i langt højere grad skal se data som et aktiv end som en byrde.

"Mængden er ikke bare én mængde. Det er en massiv kilde til viden. Information er den nye valuta," lød budskabet fra Peter Hinssen.

Samtidig er it-afdelingen nødt til at komme ind i kampen i virksomhederne, hvor brugerne i stigende grad tage teten. 

"Der er ikke længere noget, der hedder forretningsstrategi og it-strategi. Hvis du ikke river væggen mellem de to ting ned, vil du ikke overleve den nye normal. Din virksomhedsstrategi vil blive meget mere flydende, og derfor er du nødt til at genopfinde it-afdelingen," mente Peter Hinssen.

Læs også:

Windows-æraen er slut: Her er it-afdelingens fremtid

Microsoft satser alt på massevis af ny software

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job