Omstridt mobilsag: Nu trækker direktøren i land

Interview: Har statens ejendomsselskab, Freja, overhovedet styr på reglerne for masteudlejning efter omstridt mastesag? Se her, hvad direktør Karen Mosbech svarer.

Artikel top billede

Læs også:
Afsløring: Derfor skulle Telenor betale millionbeløb for mobilmast


Mobilmastesag: Telebranchen kræver politisk handling nu

Sagen om den omstridt telemast i Assens har taget endnu en drejning.

Forleden kunne Computerworld via en række mails løfte sløret for de beregninger, der førte til, at statens ejendomsselskab, Freja, forlangte en opsigtsvækkende pris på en million kroner af Telenor for en mobilmastegrund i Assens.

En pris, der var mere end 20 gange højere end den offentlige vurdering.

Men nu trækker Freja i land med de forklaringer, som selskabet via mails afgav til sin ejer, Finansministeriet.

For Freja afviser, at prisen på en million kroner, er baseret på et paradigme, som Freja ellers havde informeret Finansministeriet om, men ud fra nogle ejendomsvurderingsbetragtninger.

Det er blandt de ting, der kommer frem, da Frejas direktør Karen Mosbech for første gang udtaler sig i sagen.

Læs hele samtalen med Frejas direktør på næste side.

Frejas direktør forklarer sig

Karen Mosbech ringer selv til Computerworld for at forklare, hvad det var for et paradigme Frejas udviklingsdirektør Carsten Rasmussen henviste til, da han forklarede til Finansministeriet, at Freja "har skønnet, at det var hensigtsmæssigt at genforhandle på Telestyrelsens (i dag Erhvervsstyrelsen red.) nyeste paradigme."

Computerworld har bedt Freja om en forklaring på paradigmet.

For hos Erhvervsstyrelsen er meldingen, at man ikke har noget paradigme for masteleje.

"Teleindustrien har nogle særlige dokumenter, de udfylder som lejeaftaler. For eksempel er der en, der hedder lejeaftale for antenneposition TI2007. Det er noget, Teleindustrien har lavet, hvor man aftaler, hvad man lejer, og hvad det koster og så videre. Det, som står i mailen, er bare, at det er en forældet udgave af sådan en lejekontrakt. Sådan nogle formularer bliver selvfølgelig revideret, og det kan godt være, at paradigme ikke er det rigtige ord, men det betyder ikke andet end en lejekontrakt." lyder det fra Frejas direktør Karen Mosbech.

Så det er en fejl, at I er kommet til at skrive Telestyrelsen? Det er i virkeligheden brancheforeningen Telekommunikationsindustrien i Danmark, I mener?

Karen Mosbech: Ja.

(Bytter man ordet "Telestyrelsen" ud med "Telekommunikationsindustrien." skulle der altså i mailen til Finansministeriet have stået:
"Vi har skønnet, at det var hensigtsmæssigt at genforhandle på Telekommunikationsindustriens nyeste paradigme.") 

Men så vidt jeg har forstået på Telekommunikationsindustrien, så er det, der står på deres hjemmeside, absolut ikke noget, man kan bruge til at fastsætte en samlet pris. Hvad mener du om det?

"Nå. Ingen kommentarer."

Kan der simpelthen være tale om, at I har misforstået den beregningsmodel?

"Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg ønsker bare at svare på spørgsmålet om, hvad Carsten mente med et paradigme, og han mente bare, det var en gammel lejekontrakt." 

Har sagen ellers haft nogen konsekvenser for jer?

"Ingen kommentarer."  

Lad mig opsummere: Det, du siger, er, at med ordet paradigme mener i en ældre formular, og det var en fejl at skrive Telestyrelsen, når I mente den formular, der ligger inde på Teleindustriens hjemmeside?

"Den gamle formular ligger ikke på nogens hjemmeside."

Jeg mener den nyeste, den I har beregnet prisen ud fra?

Jeg har ikke sagt, at vi har beregnet noget ud fra den nye formular. Jeg har slet ikke kommenteret på, at vi har brugt den til at beregne noget som helst.

Men det står jo i det, I skriver til Finansministeriet?

"Nå ok, men lige nu har jeg bare svaret på, at det Carsten mener med et paradigme er en gammel lejekontrakt. Jeg har ikke sagt, at vi har brugt den nye til at beregne noget som helst."

Men det er jo det, der står i jeres mails?

"Ok."

Det, som Carsten Rasmussen skriver, er: "Den tidligere lejeaftale vurderedes såvel økonomisk som indholdsmæssigt utidssvarende. Den byggede på et paradigme, der er cirka 20 år gammelt og vi har skønnet, at det var hensigtsmæssigt at genforhandle på Telestyrelsens nyeste paradigme. Vores udbudspris på kr. 1. mio. (som jo er til forhandling), fremkommer ved, at en privat investor køber grunden, sætter en mast op og lejer ud til 4 forskellige aktører for kr. 50.000 pr. lejer pr. år = 200.000 i lejeindtægt sammenholdt med investeringen på kr. 1. mio. for grunden + en mast til 300.000 = kr. 1.300.000 svarende til et afkast på 15 %, hvorpå operatørerne kan montere deres udstyr." Hele den beregning...

"Den har vi ikke brugt nogen formularer til. Det er ganske almindelig ejendomsafkastberegning."

Men I skriver jo "vi har skønnet, at det var hensigtsmæssigt at genforhandle på Telestyrelsens nyeste paradigme?"

"Det, vi mener, er, at når man overtager en gammel lejekontrakt, som er på gamle formuleringer, hvor paragraffer er outdatet, når man indgår en ny lejeaftale, så gør man det selvfølgelig på en opdateret lejeaftale-formular. Det har intet at gøre med, hvad vi bruger til at beregne noget som helst med."

Men det er jo ikke det, I skriver til Finansministeriet?

"Man genforhandler jo ikke på et paradigme. Når vi genforhandler priser, så er det ud fra nogle ejendomsvurderingsbetragtninger. Vi genforhandler ikke på et paradigme."

Men det, jeg hører dig sige nu, er, at på trods af, hvad der står i den mail, så kan jeg ikke konkludere, at I har brugt det, der står inde på telekommunikationsindustriens hjemmeside til at beregne prisen?

"Nej, det kan du ikke konkludere."

Okay. Hvor kommer beregningerne så fra...?

"Ingen kommentarer."

Altså, jeg må jo sige, at uanset hvordan man vender og drejer det, så virker det lidt som om, at I måske ikke har haft helt styr på reglerne?

"Ingen kommentarer." 

Kan der være tale om, at I bevidst har vildledt Finansministeriet?

"Ingen kommentarer."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics