Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Styrelse om bredbånd: Sådan får du snablen i støttekasser

Erhvervsstyrelsen vejleder nu i, hvordan man kan søge økonomisk støtte til bredbåndsudrulning. Tele-professor kalder tiltag for "naivt".

Læs også:
Presset fiber-branche: Indfør fradrag på bredbånd

Sahl-Madsen: Derfor skal bredbånd ikke have støtte

Lige siden indgåelsen af Teleforliget i 1999 har der været bred politisk enighed om, at udrulningen af teleinfrastruktur skal reguleres ud fra princippet om teknologineutralitet og på markedsbaserede vilkår. 

Alligevel har Erhvervsstyrelsen nu i samarbejde med en række andre aktører lavet et såkaldt inspirationskatalog, der skal hjælpe kommuner og regioner med at fremme udrulningen af bredbånd. Her vejledes blandt andet i, hvordan man søger støttekroner.

Kataloget tager form af en række nye hjemmesider, såsom "hvor kan man søge støtte til EU-bredbånd?" og "Andre muligheder for støtte" foruden andre råd om, hvordan myndigheder kan hjælpe lokale ildsjæle med at få gang i projekter, der kan sikre udbredelse af bredbåndsforbindelser.

Professor undrer sig

Teleprofessor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet undrer sig over ideen med det nye katalog.

For netop den markedsbaserede danske tilgang gør, at investorers interesse for bredbåndsprojekter afhænger af, om der er penge i det. Med andre ord tror han ikke, inspirationskataloget gør hverken fra eller til.

"Jeg tvivler stærkt på, at der vil være potentielle investorer, der ser lyset ved nogle af de ting, de får øje på, på de nye sider. Nye investorer er jo kun interesseret i at rulle bredbånd ud, hvis der er penge i det," lyder det fra Knud Erik Skouby.

For at få støtte fra for eksempel EU's strukturfonde, skal det nemlig medfinansieres af et tilsvarende nationalt beløb fra offentlige eller private aktører.

Knud Erik Skouby uddyber:

"Selv om du går ind på siden og bliver oplyst om, at du i bedste fald kan få 50 procent støtte fra EU, så vil det næppe gøre forretningen yderst vellykket for nye aktører."

"Gennem de sidste mange år har der jo ikke manglet pengestærke aktører (energiselskaberne, red.), der har prøvet at lave en bredbåndsforretning med et yderst tvivlsomt resultat. At tro, at nogen vil lave en succesrig strategi i forhold til bredbåndsudrulning, fordi der kommer et par hjemmesider, må man betragte som en i bedste fald temmelig naiv forestilling," lyder det fra tele-professoren.

Styrelse: Derfor kommer vi med de gode råd til at score støtte

Indtil videre har energiselskaberne samlet set brugt mere end ni milliarder kroner på at rulle fiber ud, hvoraf omkring fem milliarder kroner, altså mere end halvdelen, er afskrevet igen.

Yderligere er en række bredbåndsselskaber gennem de seneste år gået konkurs. Læs mere om dem her.

Hos Erhvervsstyrelsen fortæller chefkonsulent Rikke Rosenmejer, at inspirationskataloget har været undervejs i mere end et år og er blevet til i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hun mener ikke, at de gode råd om blandt andet støttemuligheder på nogen måde bryder med den officielle holdning om en markedsbaseret tilgang til bredbåndsudrulning.

"Der er tale om støttemuligheder, som hele tiden har været til stede, og med inspirationskataloget har vi har bare skabt overblik, så alle har lige adgang til informationerne - i stedet for at man skal sidde og lede efter oplysninger på en masse forskellige EU-sider," lyder det fra Rikke Rosenmejer.

Hun afviser kritikken af, at siderne ikke vil bidrage til mere støtte. For mere støtte har slet ikke være formålet med inspirationskataloget.

"Vi har ikke på noget tidspunkt taget stilling til, om det her skal bidrage til mere støtte. Vi stiller blot oplysningerne til rådighed, så alle har mulighed for at få dem. Inspirationskataloget er et svar på de spørgsmål fra kommuner og regioner, vi møder," udtaler Rikke Rosenmejer.

Indtil nu er der ikke givet mange EU støttekroner til bredbåndsudrulning i Danmark.

Erhvervsstyrelsen, der forvalter EU's strukturfonde i Danmark, har siden 2007 kun givet tilsagn til et enkelt projekt om udrulning af bredbånd i Danmark, oplyser kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Andrew Hjuler Chricton.

Det drejer sig om det meget omtalte og omstridte bredbåndsprojekt på Bornholm, hvor ansøgningen om støtte dog senere blev trukket tilbage.

Har Knud Erik Skouby ikke ret i, at der er at spilde kommuner og regioners tid, hvis de nu får en ide om nogle støttemuligheder, som i sidste ende alligevel ikke kan blive til noget?

"Vi har reageret på et ønske fra kommuner og regioner om at vide, hvilke muligheder der findes. At nogen indtil videre ikke har haft held med noget, betyder jo ikke, at der så ikke vil være held med det fremover. Det kan jo være, de ikke har været bekendt med mulighederne, måske fordi der har manglet information," siger Rikke Rosenmejer.

Informerer ikke om største ulempe ved fiber

Der er dog ét sted, man glæder sig over de nye sider, nemlig hos fiberbranchens talerør, Dansk Energi.

"Vi er glade for, at myndighederne har lyttet til os og skabt et katalog som kan inspirere kommunerne og regionerne i deres arbejde med at sikre bredbåndsudviklingen i deres områder. Vi har haft en rigtig god dialog med både ministerier og styrelser om sagen," lyder det fra Thomas Woldiderich, chefkonsulent i fiberselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi.

Det lader da også til, at fiberbranchen har formået at afsætte et væsentligt aftryk på siderne, hvor der fremstår eksempler på fiberudrulning i landsbyer og henvises direkte til en undersøgelse foretaget af Dansk Energi.

Thomas Woldiderich havde dog gerne set, at der blev gjort endnu mere.

Høje fiberomkostninger nævnes ikke

Men mere iøjnefaldende er det, at på en liste over de forskellige teknologiers fordele og ulemper, er det lykkedes at finde fire fordele ved fiber, og kun én ulempe - nemlig at fiber ikke er mobilt.

Det undrer i den grad tele-professor Knud Erik Skouby.

"Det er fuldstændig indlysende, at den største ulempe ved fiber er, at det er døddyrt at få ud til den enkelte forbruger. Det er den største ulempe ved fiberteknologien, og det har man jo fået demonstreret i praksis ved alle de selskaber, der er gået fallit på det," udtaler Knud Erik Skouby og tilføjer:

"Det virker som om, man har overset en meget stor ulempe ved fiber."

Så sent som i denne uge faldt et omstridt fiberudbud til jorden i Ringkøbing-Skjern, fordi kommunen havde forregnet sig i forhold til de økonomiske omkostninger ved fiberudrulning til alle byens borgere.

Til sammenligning har ADSL i opgørelsen to fordele og fire ulemper, og 3G-teknologien to fordele og fem ulemper. Se opgørelsen her.

Rikke Rosenmejer afviser kritikken.

"Listen er en oversigt over, hvad de forskellige teknologier kan - rent teknisk. Det er for folk ude i kommuner og regioner, der ikke er bekendt med de forskellige teknologier, og som gerne vil vide, hvad der er godt at bruge til det ene eller andet formål. Det ved de ofte ikke," lyder det fra Rikke Rosenmejer, som desuden mener, at det er for firkantet at sige, at fiber altid er en dyr løsning.

"Det ved man ikke, før man kigger på det helt konkrete tilfælde. Det kommer helt an på, hvor du er, og om der er gravet fiber ned i forvejen," forklarer hun og tilføjer, at de forskellige teknologiers udbredelse jo heller ikke er beskrevet.

"Hvis man kigger på "rammer for etablering af infrastruktur", så snakker vi både om master, antenner og gravearbejde. Det handler om alt, hvad man kan gøre. Det er en helt åben vejledning, og der er absolut ikke truffet noget teknologivalg," lyder det fra Rikke Rosenmejer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere