Artikel top billede

Laboratoriet i et kæmpe dansk-svensk forskningsprojekt ligger i Lund (billedet), men it-afdeling kommer til at ligge i København. Foto: ESS AB

Sådan arbejder dansk it-afdeling i gigantisk forskningsprojekt

Et kæmpe dansk-svensk forskningsprojekt er ved at tage form på begge sider af Øresund. Læs her, hvordan den danske it-afdeling kommer til at arbejde.

Læs også:
Dansker ny it-chef i gigantisk forskningsprojekt

I 2019 skal det nordiske grundforskningsprojekt ESS (European Spallation Source) ifølge planerne stå klar i den svenske by Lund med førende faciliteter inden for neutron-analyse.

Derfor havde Big Science-sekretariatet, som er sat i verden til at skabe opmærksomhed omkring store forskningsprojekter, i går trommet omkring 60 deltagere fra danske erhvervsvirksomheder og offentlige forskningsmyndigheder sammen hos Force Technology i Brøndby.

Her skulle folk fra ESS så fortælle om mulighederne for at byde ind på projektet, der har et budget på omkring 11 milliarder kroner.

Også om mulighederne i projektets forskningsmæssige it-afdeling, der ifølge planerne skal ligge ved Zoologisk Museum ved Jagtvej i København, og som i dag bliver ledet af professor Stig Skelboe fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Fordobler it-systemets ydeevne

Stig Skelboe fortæller, at ESS' centrale it-drift og dataopsamling bliver styret fra København i samarbejde med projektets integrerede systemkontrol i Lund.

Inden for kort tid er det planlagt, at den københavnske it-afdeling skal have fordoblet sit nuværende it-setup med 42 servere sat sammen i et cluster med infiniband.

Målet med de nærtstående indkøb er, at high performance computing-systemet kommer op på 888 kerner og 112 gigabyte memory i it-systemet, som bliver styret af Red Hats Scientific Linux-distribution, der blandt andet er udviklet af forskningscentret i Cern, Schweiz.

"Behovet stiger nok hele tiden frem mod 2019. Vi vil udvide vores system, så længe det giver mening, men det kan jo ende med, at vi skal købe en "kasse" fra IBM eller Cray," erkender Stig Skelboe.

Han fortæller, at forskerne i Sverige fra 2019 skal kunne sende flere petabytes til analyse på serverne i København, der i dag bliver huset i kælderen på H.C. Ørsteds-Instituttet, og der derfor fremover også skal udvides på storage-fronten.

Stig Skelboe forklarer, at på grund af de fremtidige udvidelser er det også meget sandsynligt, at dataserverne kommer til at blive flyttet fra deres nuværende placering til et sted med mere albuerum. 

Ny it-chef på vej

Ifølge planerne skal it-afdelingen op på i alt 65 folk, der modtager data fra Lund via to dedikerede fiberkabler, der enten skal køre over Øresundsbroen eller føres langs havbunden mellem Danmark og Sverige.

"Vi skal have et mix af rene it-folk og forskere, der forstår at analysere fra instrumenterne," siger Stig Skelboe om den fremtidige sammensætning af den danske it-afdeling, hvor der i dag er blot fire folk.

Stig Skelboes egen rolle i ESS-projektet er ved at blive udspillet, da han vil være 71 i 2019, når centret i Lund er klar til at åbne sin partikel-accelerator til at slå neutroner løs med henblik på at analysere neutronernes egenskaber og derefter skabe løsninger inden for blandt andet vedvarende energi, sundhedssektoren og skabe grobund for yderligere forskning i kvantefysik.

Processen med at finde Stig Skelboes afløser er allerede i gang, da et felt på 35 personer er ved at blive skåret ned til få relevante kandidater, hvor den endelige afløser formentlig bliver udnævnt til næste år.

Afløseren skal derefter stå i spidsen for et it-hold, hvis fornemmeste opgave er at servicere hovedlaboratoriet i Lund og udvikle apps til fremtidens specielle forskningsinstrumenter, der blandt andet tæller et spektrometer til at måle atomernes bevægelser i det godt halve kilometer lange partikelrør i Sverige.

Radioaktivt udslip er no-go

2019 er året, hvor forskningsfaciliteterne åbner i Sverige med henblik på en årlig omsætning på godt to milliarder kroner.

Men alle omkring projektet er klar over, at der vil være en vis indkøringsfase til kontrol af neutroner og en udvidelse af måleinstrumenterne fra syv til 22.

Derfor er 2025 sat som det "rigtige" åbningsår i projektet, som i dag har den svenske og danske stat som aktionærer, hvilket formentligt vil blive udvidet med yderligere 15 stater, der har vist sig interesserede i projektet.

I takt med at antallet af instrumenter stiger, bliver det også en større opgave for den ansvarlige for forskningscentrets integrerede systemkontrol, Garry Trahern, at holde styr på sikkerheden i samspillet med forskningscentrets applikationer, der alle bliver specielt udviklede til ESS' instrumenter.

"Min hovedopgave er at sørge for, at der ikke kommer radioaktivt udslip, og at protonstrålen rent faktisk stopper efter 10 mikrosekunder eller mindre, når vi slukker for strømmen," fortæller Garry Trahern til Computerworld.

I den henseende fortæller han også de erhvervsinteresserede, at de er meget velkomne til at byde ind med løsninger, men de skal kunne leve op til ESS' krav omkring eksempelvis at skrive applikationer til Scientific Linux.

"Det bliver alt andet lige nemmere at styre programmerne, når de passer til vores krav, frem for at vi skal skrive programmer til at håndtere Windows-applikationer. Samtidig bliver det også billigere, når vi kører med vores standarder," siger Garry Trahern om det fremtidige arbejde med at integrere systemovervågning i forskningsprojektets applikationer.

Du kan læse mere om ESS-projektet på European Spallation Source' hjemmeside

Læs også:
Dansker ny it-chef i gigantisk forskningsprojekt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere