Læs også:
Dansker ny it-chef i gigantisk forskningsprojekt
I 2019 skal det nordiske grundforskningsprojekt ESS (European Spallation Source) ifølge planerne stå klar i den svenske by Lund med førende faciliteter inden for neutron-analyse.
Derfor havde Big Science-sekretariatet, som er sat i verden til at skabe opmærksomhed omkring store forskningsprojekter, i går trommet omkring 60 deltagere fra danske erhvervsvirksomheder og offentlige forskningsmyndigheder sammen hos Force Technology i Brøndby.
Her skulle folk fra ESS så fortælle om mulighederne for at byde ind på projektet, der har et budget på omkring 11 milliarder kroner.
Også om mulighederne i projektets forskningsmæssige it-afdeling, der ifølge planerne skal ligge ved Zoologisk Museum ved Jagtvej i København, og som i dag bliver ledet af professor Stig Skelboe fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Fordobler it-systemets ydeevne
Stig Skelboe fortæller, at ESS' centrale it-drift og dataopsamling bliver styret fra København i samarbejde med projektets integrerede systemkontrol i Lund.
Inden for kort tid er det planlagt, at den københavnske it-afdeling skal have fordoblet sit nuværende it-setup med 42 servere sat sammen i et cluster med infiniband.
Målet med de nærtstående indkøb er, at high performance computing-systemet kommer op på 888 kerner og 112 gigabyte memory i it-systemet, som bliver styret af Red Hats Scientific Linux-distribution, der blandt andet er udviklet af forskningscentret i Cern, Schweiz.
"Behovet stiger nok hele tiden frem mod 2019. Vi vil udvide vores system, så længe det giver mening, men det kan jo ende med, at vi skal købe en "kasse" fra IBM eller Cray," erkender Stig Skelboe.
Han fortæller, at forskerne i Sverige fra 2019 skal kunne sende flere petabytes til analyse på serverne i København, der i dag bliver huset i kælderen på H.C. Ørsteds-Instituttet, og der derfor fremover også skal udvides på storage-fronten.
Stig Skelboe forklarer, at på grund af de fremtidige udvidelser er det også meget sandsynligt, at dataserverne kommer til at blive flyttet fra deres nuværende placering til et sted med mere albuerum.
Ny it-chef på vej
Ifølge planerne skal it-afdelingen op på i alt 65 folk, der modtager data fra Lund via to dedikerede fiberkabler, der enten skal køre over Øresundsbroen eller føres langs havbunden mellem Danmark og Sverige.
"Vi skal have et mix af rene it-folk og forskere, der forstår at analysere fra instrumenterne," siger Stig Skelboe om den fremtidige sammensætning af den danske it-afdeling, hvor der i dag er blot fire folk.
Stig Skelboes egen rolle i ESS-projektet er ved at blive udspillet, da han vil være 71 i 2019, når centret i Lund er klar til at åbne sin partikel-accelerator til at slå neutroner løs med henblik på at analysere neutronernes egenskaber og derefter skabe løsninger inden for blandt andet vedvarende energi, sundhedssektoren og skabe grobund for yderligere forskning i kvantefysik.
Processen med at finde Stig Skelboes afløser er allerede i gang, da et felt på 35 personer er ved at blive skåret ned til få relevante kandidater, hvor den endelige afløser formentlig bliver udnævnt til næste år.
Afløseren skal derefter stå i spidsen for et it-hold, hvis fornemmeste opgave er at servicere hovedlaboratoriet i Lund og udvikle apps til fremtidens specielle forskningsinstrumenter, der blandt andet tæller et spektrometer til at måle atomernes bevægelser i det godt halve kilometer lange partikelrør i Sverige.
Radioaktivt udslip er no-go
2019 er året, hvor forskningsfaciliteterne åbner i Sverige med henblik på en årlig omsætning på godt to milliarder kroner.
Men alle omkring projektet er klar over, at der vil være en vis indkøringsfase til kontrol af neutroner og en udvidelse af måleinstrumenterne fra syv til 22.
Derfor er 2025 sat som det "rigtige" åbningsår i projektet, som i dag har den svenske og danske stat som aktionærer, hvilket formentligt vil blive udvidet med yderligere 15 stater, der har vist sig interesserede i projektet.
I takt med at antallet af instrumenter stiger, bliver det også en større opgave for den ansvarlige for forskningscentrets integrerede systemkontrol, Garry Trahern, at holde styr på sikkerheden i samspillet med forskningscentrets applikationer, der alle bliver specielt udviklede til ESS' instrumenter.
"Min hovedopgave er at sørge for, at der ikke kommer radioaktivt udslip, og at protonstrålen rent faktisk stopper efter 10 mikrosekunder eller mindre, når vi slukker for strømmen," fortæller Garry Trahern til Computerworld.
I den henseende fortæller han også de erhvervsinteresserede, at de er meget velkomne til at byde ind med løsninger, men de skal kunne leve op til ESS' krav omkring eksempelvis at skrive applikationer til Scientific Linux.
"Det bliver alt andet lige nemmere at styre programmerne, når de passer til vores krav, frem for at vi skal skrive programmer til at håndtere Windows-applikationer. Samtidig bliver det også billigere, når vi kører med vores standarder," siger Garry Trahern om det fremtidige arbejde med at integrere systemovervågning i forskningsprojektets applikationer.
Du kan læse mere om ESS-projektet på European Spallation Source' hjemmeside.
