FESD: Ny rygrad i fælles it-forvaltning

FESD-standarden skal være den altdominerende standard inden for det offentliges dokumenthåndtering, mener initiativtagerne. KL øjner bedre og billigere muligheder for både medarbejdere, borgere og virksomheder ved en fælles standard. De tre nyudnævnte leverandører håber på store kontrakter i den kommende tid.

FESD-standarden vil inden for et par år blive den gældende standard i offentligt it-regi.

Sådan lyder målet fra staten, amterne og kommunerne, der tirsdag formiddag underskrev en rammekontrakt med CSC, Accenture og Software Innovation, som skal levere løsninger til det fællesoffentlige elektronisk sags- og dokumenthåndtering, FESD.

- Vi forventer, at vi står med et gennembrud og den kommende rygrad i hele den digitale forvaltning. Vi sigter efter, at FESD-standarden bliver fuldstændigt dominerende inden for dokumenthåndtering i den offentlige sektor i løbet af nogle få år, og at alle leverandører retter sig ind efter den, siger Hans Berthelsen, direktør i Kommunernes Landsforening (KL).

Kan vælge mellem tre løsninger
Med de fireårige rammekontrakter i hånden vil det blive løsninger fra de tre konsortier, som organisationer i stat, amter og kommuner skal vælge imellem, når de vil kobles på det fællesoffentlige system.

Den overordnede hensigt med projektet er at koble store dele af den offentlige it-infrastruktur sammen til et central-system, så borgere, embedsmænd og virksomheder kan søge på tværs af de forskellige sektorer efter oplysninger.

I dag kræver især mange henvendelser til kommunerne, at de kommunale medarbejdere indhenter oplysninger fra amter, ministerier eller styrelser, og det foregår ofte med en kopimaskine og en kuvert. FESD-standarden skal danne grundlag for, at den trafik i langt højere omfang kan ske elektronisk med direkte adgang til de forskelle instansers systemer.

I gang i mere end et år

De tre kommende leverandører har sammen med deres underleverandører været i gang med at forberede de mere end 1.000 sider store kontrakter i over et år. Efter prækvalifikation kom de tre selskaber med i opløbet, hvor de altså alle blev udnævnt til vindere.

- Vi har brug for et meget højt volumen, hvis vi skal kunne honorere den kommende efterspørgsel, og derfor skal der være noget at vælge imellem, siger Lars Frelle-Petersen, projektleder på FESD-projektet.

Han peger på, at det ikke fra begyndelsen har ligget i kortene, at alle finale-deltagerne skulle få en kontrakt.

- Men vi ser altså en stor efterspørgsel tegne sig. Og havde vi kun valgt en enkelt leverandør, ville vi jo faktisk stå med et monopol, og vi ønsker en vis konkurrence på markedet, forklarer Lars Frelle-Petersen.

Konsortier øjner store kontrakter
De tre konsortier - Accenture med Traen og Rambøll Informatik, CSC med Scan Jour og PLS samt Software Innovation med PLS og Ementor - øjner betydelige kontrakter forude, når først kommuner, amter og de statslige forvaltninger sætter skub i investeringerne.

Selskaberne forventer i år en tocifret millionomsætning på salget af FESD-løsningerne og regner med, at den vil stige over de kommende år.

Det kræver dog, at de offentlige forvaltninger er interesserede i at købe løsningerne, og det bestemmer de selv, påpeger Karsten Dybvad, formand for Projekt Digital Forvaltning.

- Der kommer intet ud af det her, hvis ikke stat, amter og kommuner køber de ting, som vi har underskrevet rammekontrakter om. Og lysten til forandringer skal komme fra de enkelte institutioners ledelser. Vi kan dog se et meget stort potentiale allerede nu, siger han.

Dog har de 11 særtog - 11 udvalgte amter, kommuner og ministerier, der på pilotbasis allerede er i gang med projektet på sammenlagt omkring 4.000 arbejdspladser - allerede sat lidt gang i forretningen.

Byggeklodser ved at være samlet
Andre store satsninger inden for den digitale forvaltning - ikke mindst den digitale signatur - har langt fra levet op til forventningerne, men det bekymrer ikke administrerende direktør i CSC, Ingelise Bogason.

- Med FESD-standarden, den digitale signatur og lignende begynder det hele jo at hænge sammen. Jeg tror, at vi nu for alvor er ved at have byggeklodserne samlet, siger hun.

Det forventes, at Ribe Amt og Sønderjyllands Amt som de første offentlige forvaltninger herhjemme uden for de 11 såkaldte FESD-særtog vil pege på en af de tre nyudnævnte leverandører som leverandør af amternes nye FESD-løsning allerede i slutningen af denne uge.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S