Fælles indkøb kan give millionbesparelser

De standardiserede rammeaftaler for indkøb af fællesoffentlig sags- og dokumenthåndtering (FESD) åbner mulighed for millionbesparelser. Betingelsen er, at de offentlige organisationer kan blive enige om fælles indkøb.

Det er dyrt at handle individuelt. Den sandhed synliggøres med al ønskelig tydelighed i rammekontrakterne, som netop er indgået med leverandørerne af løsninger til FESD?en.

Prisforskelle her på op mod 75 procent mellem små og store kunder inspirerer Finansministeriet til at komme med et vink med en vognstang.

- Koordinér indkøbene, lyder opfordringen fra Finansministeriets departementschef, Karsten Dybvad, der som formand for Projekt Digital Forvaltning skrev under på rammekontrakterne.

Med rammeaftalerne kan det offentlige udnytte ressourcerne bedre, og man får bedre løsninger. Men aftalerne skal udnyttes fuldt ud, pointerer han.

- Der er også besparelser, hvis man handler individuelt, men de er endnu større, hvis man går sammen.

Skal tage hensyn

Karsten Dybvad noterer, at organisationerne i deres adfærd skal tage hensyn til skatteborgerne, og at man fra centralt hold må overveje, hvordan det kan befordres.

- Vi kan måske hjælpe organisationerne til at finde sammen, eller sørge for at topcheferne er engagerede, så det økonomiske aspekt kommer med i overvejelserne. I staten vil vi tage initiativ til at synliggøre det her på ledelsesniveau.

Tvinge nogen kan han ikke. At gå videre vil kræve en politisk beslutning, siger departementschefen, som venter, at mange vil være interesseret i at gå sammen for at få prisen ned.

Forretningsmodellen i FESD-projektet viser voldsomme prisforskelle mellem de tre arketyper på 100, 300 og 1.000 brugere, den opererer med.

Med 1.000 brugere får man prisen ned på omkring en tredjedel af, hvad den lille indkøber med 100 brugere må slippe. Nemlig til mellem 1.500 og 2.500 kroner mod op til 7.500 kroner for at købe de nødvendige licenser.

Forskellen endnu større
Forskellen bliver endnu mere grel, når man indregner hardware, uddannelse, organisationsydelser og så videre. Så løber regningen for den lille indkøber op i omkring 20.000 kroner per bruger, mens regningen for den store organisation stiger relativt mindre til cirka 5.000 kroner ? en besparelse på 75 procent.

- Forretningsmodellen passer godt ind i udmeldingerne fra strukturkommissionen, som lægger op til sammenlægninger blandt amter og kommuner. Derudover illustrerer den, at virkelig mange i det offentlige har betalt for meget for deres it, siger Lars Frelle-Petersen, projektleder på FESD.

Flere af de såkaldte særtog, de 11 kommuner, amter og statslige myndigheder der har været med til at køre projektet i gang, taler allerede om fælles indkøb. Blandt dem Ribe og Sønderjyllands Amt, der arbejder tæt sammen i en fælles beslutningsproces, og venter at få systemet til den billigste pris.

Hos Gartner Danmark er direktør Henrik Zangenberg fortaler for centraliserede it-beslutninger.

- FESD-projektet viser, at der er fordele ved at købe stort ind, og fordele ved at købe professionelt ind. I det offentlige er man generelt dårlig til begge dele, og det betyder både dyrere og dårligere løsninger. Der ligger et trecifret millionbeløb at spare ved at professionalisere indkøbet af offentlig it, siger han.

Analysefirmaet IDC anslår ESDH-markedet i 2004-2007 til en værdi på 1,6 milliarder kroner. Analytiker Mette Ahorlu vurderer, at mellem halvdelen og en tredjedel af pengene vil blive brugt indenfor rammeaftalerne.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld, der bringer mere om FESD.

Annonce

Annonceindlæg fra itavis

AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub