Mens regeringen og de øvrige politikere på Christiansborg tager de indledende knæbøjninger til at diskutere en af Danmarks største digitale satsninger nogensinde, rasler it-industrien med deres ønsker i kulissen.
Direktør for it-brancheforeningen ITEK under Dansk Industri, Tom Togsverd, forklarer til Computerworld, at det indledende arbejde med en udfordringspjece i marts inden det egentlige reformudspil til sommer skal være til at tage at føle på.
"Vi håber, at pjecen vil indeholde konkrete mål for digitalisering af velfærdsområderne, for eksempel at alle elever i udskoling (de ældste klasser, red.) benytter digitalisering, eller at telemedicin erstatter 10 procent af nuværende konsultationer/ambulante besøg," lyder det fra Tom Togsverd.
Han forklarer, at ITEK løbende taler med ministerierne, så regeringen er gjort bekendt med synspunkterne.
"Om disse ønsker så også kommer med i reformudspillet, det ved vi endnu ikke," siger ITEK-direktøren.
Her fremgår det, at Dansk Industri ønskeliste blandt andet indeholder en stræben efter it som værktøj på alle uddannelsesniveauer, at offentlige tjenester skal være mere brugervenlige og finansieringsmuligheder til stede i et scenario med den offentlige sektor som vækstmotor.
Vi kan følge med
Også Ejvind Jørgensen, formand for interesseorganisationen Dansk IT's udvalg for it i den offentlige sektor og direktør, Rambøll Management Consulting, peger også på, at konkrete målsætninger er godt.
"Med konkrete målsætninger kan vi følge med i, hvor langt vi egentlig er kommet med digitaliseringen," siger Ejvind Jørgensen, selvom Dansk IT endnu ikke selv har skrevet sine egne krav, ønsker og målsætninger ned - endnu.
Han mener samtidigt, at politikerne ikke bør undervurdere danskerne digitaliseringsparathed, når de sætter sig disse målsætninger.
"Borgerne virker mere parate, end man måske lige går og tror," siger han og henviser til Dansk IT's egen publikation, IT i Praksis, hvor en undersøgelse viser, at kun 24 procent af befolkningen direkte afviser, at erstatte den personlige pleje og omsorg med velfærdsteknologi.
Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen danskerne direkte ønsker, at velfærdsteknologien altid eller ofte erstatter de såkaldte 'varme hænder' i plejesektoren.
Glem alt om robotstøvsugerne
Ejvind Jørgensen pointerer dog på trods af den store teknologi-opbakning i befolkningen, at vi for alt i verden skal undgå en ny robotstøvsuger-situation, hvor borgerne føler, at teknologien bliver trukket ned om ørerne på dem.
"Vi skal heller ikke stigmatisere folk på plejeområdet, for folk kan og vil meget gerne hjælpe sig selv," lyder det fra Dansk IT-manden.
Så meget kan den offentlige sektor spare med fuld digitalisering
For at digitaliseringsreformen for alvor får ben at gå på, mener Ejvind Jørgensen, at der skal tages nogle politiske beslutninger, der peger i retning af, at innovationen beholdes ude i de lokale områder som eksempelvis skoler, mens håndteringen af infrastrukturen skal centraliseres mest muligt.
"Hvis noget land kan gennemføre digitaliseringen i velfærden, så er det Danmark. For vi har en god tradition for velfærd, didaktik i folkeskolen og udvikling af spil som læringsmiddel," siger han.
Kæmpe besparelsespotentiale
It-brancheforeningen IT-Branchen har sammen med Dansk Erhverv regnet på, hvor meget det offentlige kan spare, hvis det samlede velfærdsområde blev digitaliseret således, at al plejepersonalet kunne spare en time om dagen.
Den beregning løber op offentlige besparelsesmuligheder på 8,2 milliarder kroner.
"Vi vil derfor i IT-Branchen også gerne lægge mange kræfter i at arbejde konstruktivt på at sætte nogle pejlemærker for den offentlige sektor. Det blev gjort godt i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og det ser vi gerne igen," siger IT-Branchens direktør Politik og Kommunikation, Mette Lundberg.
Hun fremhæver, at der udover besparelser også ligger mange muligheder i digitaliseringsreformen for at forny og forbedre det danske velfærdssamfund og give borgerne flere muligheder for at sørge for sig selv på deres egne vilkår.
Stærkere bredbåndsforbindelser
Hos Dansk Energi, der er en interesseorganisation for fiberselskaberne i Danmark, peger man ikke overraskende på, at bredbåndsinfrastrukturen skal være på plads, før politikerne for alvor kan drømme om digital velfærd med eksempelvis telemedicin til alle.
"Der er et kæmpe potentiale i brug af videokommunikation mellem det offentlige og borgerne. Eksempelvis kan der frigøres 200 til 250 millioner kroner om året ved at introducere videosamtaler indenfor hjemmeplejen i de danske land-og yderkommuner," lyder det i mailen fra Dansk Energi.
Samtidig advarer organisationen om, at man ser stiltiende på, mens der ikke foretages internetudbedringer i Udkantsdanmark.
"Det er senest illustreret ved tværkommunalt forsøg i Kerteminde, Aabenraa, Greve og Aalborg, hvor dårlig adgang til bredbånd betød, at man ikke kunne være med fra start og mange borgere måtte opgive undervejs," skriver Dansk Energi.
En af farerne ved ikke at have have ordentligt internet i alle yderområder er, at eksempelvis video til brug i blandt andet telemedicin og fjernundervisning ikke vil fungere ordentligt.
