Så mange data har den danske stat logget om dit liv

Telebranchen har i løbet af 2012 logget et svimlende antal data om danskerne. Se her, hvor mange registreringer, der er blevet foretaget på hver dansker.

Artikel top billede

Danske teleselskaber gemte i 2012 godt 900 milliarder forskellige informationer om danske virksomheders og borgeres adfærd på telefon, internet og mail som følge af den omstridte logningsbekendtgørelse.

Det fortæller Jakob Willer, der er direktør hos telebranchens interesseorganisation, Telekommunikations-industrien i Danmark. 

Næsten en fordobling

900 milliarder oplysninger er næsten en fordobling i antallet af loggede data, siden teleselskaberne i 2010 senest opgjorde antallet af logninger til 550 milliarder poster.

"Det svarer til 145.000 forskellige registreringer per dansker," siger Jakob Willer.  

Regner man videre på tallene, viser det sig, at teleselskaberne hver dag gemmer 397 nye oplysninger om eksempelvis hvilke hjemmesider, hver dansker har besøgt, og oplysninger om hvem, de har ringet til.

Datasættene fortæller også, hvor telefonopkald og sms'er er foretaget, og hvor de geografisk er foretaget. 

"Langt størstedelen af disse data er sessionslogning, det vil sige registreringer af internetadfærd," siger Jakob Willer. 

Heftig kritik af loven

Logningsbekendtgørelsen betyder at teleselskaberne siden den 15. september 2007 som en følge af et EU-direktiv dag og nat har gemt milliarder af oplysninger om danskernes internet- og telefonkommunikation.

Men den danske implentering af logningen har af kritikere, med teleselskaberne i front, været udskældt for at være langt mere vidtrækkende, end EU oprindeligt lagde op til.

Især sessionslogningen af internettrafikken har været svær at implementere i andre medlemslande, hvor forfatningsregler har drillet, og Danmark er ifølge teledirektøren det eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet. 

Den danske logning har udspring i terrorpakke to fra midtnullerne, og havde oprindeligt til hensigt at gøre det muligt for politi og efteretningstjenester at få de personfølsomme oplysniger udleveret mod dommerkendelse ved mistanke om meget alvorlig kriminalitet med en straframme på over seks år.

Svært at dokumentere brugen

Imidlertid har politiet ikke kunnet redegøre for at have brugt oplysningerne til dette, sådan som det fremgik af en høring i Folketinget i forsommeren 2012.

"Ud fra de oplysninger, som politiet har fremlagt, er det meget tydeligt, at disse oplysninger stort set ikke bliver brugt og kun i meget ringe omfang efterspurgt. Og jeg har reelt ikke set nogen fremlagte eksempler på, at oplysnigerne har været anvendt," siger Jakob Willer.

Andre end politiet bruger dine teleoplysninger

Kort efter stod det klart, at der tegnede sig et flertal for at afskaffe den danske specialitet i form af internetlogning. 

Sessionslogningen af internettrafikken følger ikke af EU-reglerne, og Danmark er ifølge teledirektøren den eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet.

Skat bruger oplysningerne

Mens de uhyrlige mængder oplysninger om danske borgere og virksomheders gøren og laden på nettet tilsyneladende ikke har fundet den store anvendelse hos politiet, har andre fundet noget at bruge dem til. 

Eksempelvis Skat, der i en række tilfælde har krævet teleoplysninger gemt hos teleselskaber udleveret i jagten på skatteunddragere.   

Politi og andre myndigheder har i en række tilfælde også fået udleveret teleoplysningerne, efter at de burde være slettet, har Computerworld tidligere afsløret.  

Vokseværk i logningen 

Da teleskaberne tændte for datalagringen tilbage i 2007 regnede brancehen med at gemme omkring 15.000 oplysninger om hver dansker per år. Det er det tal som nu er vokset faktor med 10 til 145.000 registreringer om året. 

Teleselskaberne opgjorde i sin tid omkostningerne ved logningen til 200 millioner kroner i oprettelse og 50 millioner i drift om året. En pris der ikke er blevet billigere, siger telechefen.

Omkostningerne går blandt andet til den høje sikkerhed omkring de personfølsomme data og den 24/7 bemanding, der skal stå til rådighed, hvis myndighederne efterspørger nogle af de mange oplysninger. 

"Det er omfattende hardware og der er en masse vedlige-holdelse og administration. Og når det kommer til stykket, så er der ikke andre til at betale end kunderne," siger Jakob Willer. 

Derfor vil han have politikerne til at fjerne den udskældte logning af internettrafik nu. 

"Jeg synes, at det er grotesk, at man tvinger teleselskaberne til at registrere så utroligt store mængder data om danskernes internetadfærd, som man ikke bruger til en pind," siger han til Computerworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Jyske Bank

    Strategisk Partner til Teknologi & AI

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub