Så mange data har den danske stat logget om dit liv

Telebranchen har i løbet af 2012 logget et svimlende antal data om danskerne. Se her, hvor mange registreringer, der er blevet foretaget på hver dansker.

Artikel top billede

Danske teleselskaber gemte i 2012 godt 900 milliarder forskellige informationer om danske virksomheders og borgeres adfærd på telefon, internet og mail som følge af den omstridte logningsbekendtgørelse.

Det fortæller Jakob Willer, der er direktør hos telebranchens interesseorganisation, Telekommunikations-industrien i Danmark. 

Næsten en fordobling

900 milliarder oplysninger er næsten en fordobling i antallet af loggede data, siden teleselskaberne i 2010 senest opgjorde antallet af logninger til 550 milliarder poster.

"Det svarer til 145.000 forskellige registreringer per dansker," siger Jakob Willer.  

Regner man videre på tallene, viser det sig, at teleselskaberne hver dag gemmer 397 nye oplysninger om eksempelvis hvilke hjemmesider, hver dansker har besøgt, og oplysninger om hvem, de har ringet til.

Datasættene fortæller også, hvor telefonopkald og sms'er er foretaget, og hvor de geografisk er foretaget. 

"Langt størstedelen af disse data er sessionslogning, det vil sige registreringer af internetadfærd," siger Jakob Willer. 

Heftig kritik af loven

Logningsbekendtgørelsen betyder at teleselskaberne siden den 15. september 2007 som en følge af et EU-direktiv dag og nat har gemt milliarder af oplysninger om danskernes internet- og telefonkommunikation.

Men den danske implentering af logningen har af kritikere, med teleselskaberne i front, været udskældt for at være langt mere vidtrækkende, end EU oprindeligt lagde op til.

Især sessionslogningen af internettrafikken har været svær at implementere i andre medlemslande, hvor forfatningsregler har drillet, og Danmark er ifølge teledirektøren det eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet. 

Den danske logning har udspring i terrorpakke to fra midtnullerne, og havde oprindeligt til hensigt at gøre det muligt for politi og efteretningstjenester at få de personfølsomme oplysniger udleveret mod dommerkendelse ved mistanke om meget alvorlig kriminalitet med en straframme på over seks år.

Svært at dokumentere brugen

Imidlertid har politiet ikke kunnet redegøre for at have brugt oplysningerne til dette, sådan som det fremgik af en høring i Folketinget i forsommeren 2012.

"Ud fra de oplysninger, som politiet har fremlagt, er det meget tydeligt, at disse oplysninger stort set ikke bliver brugt og kun i meget ringe omfang efterspurgt. Og jeg har reelt ikke set nogen fremlagte eksempler på, at oplysnigerne har været anvendt," siger Jakob Willer.

Andre end politiet bruger dine teleoplysninger

Kort efter stod det klart, at der tegnede sig et flertal for at afskaffe den danske specialitet i form af internetlogning. 

Sessionslogningen af internettrafikken følger ikke af EU-reglerne, og Danmark er ifølge teledirektøren den eneste land i EU, som logger borgere og virksomheders brug af internettet.

Skat bruger oplysningerne

Mens de uhyrlige mængder oplysninger om danske borgere og virksomheders gøren og laden på nettet tilsyneladende ikke har fundet den store anvendelse hos politiet, har andre fundet noget at bruge dem til. 

Eksempelvis Skat, der i en række tilfælde har krævet teleoplysninger gemt hos teleselskaber udleveret i jagten på skatteunddragere.   

Politi og andre myndigheder har i en række tilfælde også fået udleveret teleoplysningerne, efter at de burde være slettet, har Computerworld tidligere afsløret.  

Vokseværk i logningen 

Da teleskaberne tændte for datalagringen tilbage i 2007 regnede brancehen med at gemme omkring 15.000 oplysninger om hver dansker per år. Det er det tal som nu er vokset faktor med 10 til 145.000 registreringer om året. 

Teleselskaberne opgjorde i sin tid omkostningerne ved logningen til 200 millioner kroner i oprettelse og 50 millioner i drift om året. En pris der ikke er blevet billigere, siger telechefen.

Omkostningerne går blandt andet til den høje sikkerhed omkring de personfølsomme data og den 24/7 bemanding, der skal stå til rådighed, hvis myndighederne efterspørger nogle af de mange oplysninger. 

"Det er omfattende hardware og der er en masse vedlige-holdelse og administration. Og når det kommer til stykket, så er der ikke andre til at betale end kunderne," siger Jakob Willer. 

Derfor vil han have politikerne til at fjerne den udskældte logning af internettrafik nu. 

"Jeg synes, at det er grotesk, at man tvinger teleselskaberne til at registrere så utroligt store mængder data om danskernes internetadfærd, som man ikke bruger til en pind," siger han til Computerworld.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse