Nokia på vej ind på tablet-markedet

Nokias boss ser tablets som et meget interessant nyt område for den slagne mobilgigant. Men er Stephen Elop manden, der vender udviklingen i det finske firma?

Artikel top billede

Læs mere:
Mobiler fra Dell og laptops fra Nokia

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Computerworlds læsere: Dette skal Nokia satse på

Nokias topchef Stephen Elop er meget interesseret i, at den finske telefongigant skal producere tablets.

Det fremgår af et interview, som han har givet til finansavisen Australian Financial Review.

"Vi har ikke annonceret en tablet, men det er et marked, som vi holder meget skarpt øje med, specielt efter Microsoft har frigivet Surface. I øjeblikket forsøger vi at afdække markedet for at finde den bedste vej og det bedste tidspunkt," siger Stephen Elop til avisen.

Han antyder desuden, at Nokia har et godt øje til de mindre tablets som Apples Ipad Mini og Googles Nexus 7 med skærme på cirka syv tommer.

"I de kommende måneder og år vil vi komme med flere forskellige produkter, hvilket konkret betyder kompakte produkter med lave priser."

Windows eller ej

Stephen Elop ser dog ikke Windows-platformen som det eneste valg til Nokias kommende enheder.

"Nokia Lumia 920 kører Windows Phone, og en tablet med Windows vil give en integreret oplevelse. Vi ser i første omgang på, hvad Microsoft kan tilbyde, men vi har ikke lagt os fast på noget endnu."

Rygter om Nokias tablet-planer er flere gange dukket op til overfladen.

I december skrev et medie eksempelvis, at Nokia og Microsoft ville komme med en tablet på Mobile World Congress, der starter den 25. februar i Barcelona, hvilket de altså stadig kan nå.

Ikke en oplagt tablet-stjerne

Nokia betegnes ikke som en ny eller lysende stjerne på tablet-markedet, men de bliver heller ikke dømt ude på forhånd.

"Der er ikke nogle oplagte synergier mellem Microsoft og Nokia, der gør firmaet til en sikker vinder på tablet-markedet," lyder vurderingen fra Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

"Apple dominerer med Android i hælene. På Microsofts platform er der allerede mange, herunder Microsoft selv, der tilbyder tablet-produkter, så det er et svært marked at trænge igennem på." 

"Det er dog ikke udelukket, at Nokia kan positionere sig. De har trods alt et solidt navn i mobilverdenen, og på Windows 8-markedet er der endnu ikke firmaer, der dominerer."

En af de faktorer, han peger på, er, hvad Microsoft vil gøre.

"Det kan få stor betydning for udviklingen, hvis Microsoft selv vil satse på tablets, eller om firmaet vil skubbe den del over i Nokia-regi," siger Anders Elbak.

"Men i øjeblikket virker det ikke som om, Microsoft vil slippe tabletten til andre."

Hvor blev Nokias bærbare af?

Ser man historisk på Nokias satsninger, som eksempelvis styresystemet Meego eller finnernes bærbare computer, så har de udspil ikke været særlig gennemslagskraftige. 

På trods af gedigne produkter så er det ikke rigtig blevet til noget, men det kan blive anderledes denne gang.

"De tidligere satsninger er kommet på forkerte tidspunkter, og de har nok ikke været helhjertede, men Stephen Elop kan være manden, der gør en forskel i Nokia." 

"Stephen Elop er på godt og ondt en større personlighed end Nokias tidligere chefer. Samtidig står firmaet i en presset situation, hvor det kan være nødvendigt at smide tøjlerne og satse hele butikken," lyder Anders Elbaks analyse.

Læs mere:

Mobiler fra Dell og laptops fra Nokia

Stephen Elop: Derfor lukkede jeg Nokia i Danmark

Computerworlds læsere: Dette skal Nokia satse på

Annonce

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S