Artikel top billede

Seks risikoområder: Derfor blev Polsag lukket ned

Rigsrevisionen har kigget i fortrolige papirer og gengivet, hvorfor Polsag blev lukket ned efter 10 år og en regning på en halv milliard kroner.

Læs også: Stor rapport afslører: Derfor kørte Polsag helt af sporet

Rigsrevisionens rapport indeholder sønderlemmende kritik af både Justitsministeriet og Rigspolitiet, der fejlede omkring styring af it-projektet Polsag.

Men også andre oplysninger finder man i den mere end 50 siders lange rapport, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

For Rigsrevisionen har omskrevet og gengivet konklusioner i "Review af POLSAG - afrapportering fra styregruppen", Udvalget for en undersøgelse af Polsag og Justitsministeriets fortrolige Akt G 23/2 2012, hvor det fremgår hvorfor man i sidste ende besluttede at lukke projektet ned.

"Udvalget konkluderede på baggrund af disse risikoområder, at det ville være for dyrt og risikobetonet at bringe Polsag i en stand, så det kunne føres sikkert i drift, og at der var en betydelig risiko for, at Rigspolitiet ville stå med et system, der ikke fungerede i praksis," står der i rapporten.

Risikoområderne er gengivet i en tabel sidst i denne artikel.  

CSC og ScanJours Polsag-samarbejde

Her antydes det, at udover kunde-siden begik store fejl undervejs, så var blandt andet samarbejdet mellem hovedleverandrøren og underleverandøren "ikke tilfredsstillende".

Tidligere har det da også været fremme, at CSC og ScanJour har været i totterne på hinanden omkring Polsag.

Det skal dog nævnes, at konklusionerne er Rigsrevisionens gengivelse af de nævnte kilder på kunde-siden.

Udvalgets vurderinger var blandt andet baseret på et eksternt review udarbejdet af et konsulentfirma, fremgår det.

Desuden var der tale om et udvalg, der består af embedsmænd.

Embedsmandsudvalg og konsulentfirma

"Justitsministeriet baserede sin indstilling til Finansudvalget om at lukke Polsag på et arbejde i et embedsmandsudvalg med deltagelse af en ekstern formand og repræsentanter
fra Finansministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet," fremgår det af rapporten.

Udvalgets anbefaling bestod af en længere afrapportering.  Og anbefalingen blev behandlet i Regeringens Økonomiudvalg, der godkendte, at Justitsministeriet indstillede at lukke projektet.

Justitsministeriet gengav anbefalingen i indstillingen til Finansudvalget om at lukke projektet, oplyses det videre.

"Udvalgets arbejde blev gennemført på en måde, der ligner den måde, Statens IT-projektråd arbejder på. Det repræsenterer i dag bedste praksis for at vurdere it-projekter i staten," skriver Rigsrevisionen.
 
Udvalgets anbefaling var altså baseret på en sammenvejning af seks risikoområder. Undervejs i forløbet blev også foretaget tekniske undersøgelser, men her var fejl i undersøgelserne.

Fejl i tekniske undersøgelser

Også tekniske undersøgelser foretaget af et eksternt konsulentfirma behandles i rapporten.

"Konsulenternes undersøgelser af svartider viste i første omgang alvorlige problemer," hedder det i rapporten.

Men faktisk er det uklart, hvorvidt undersøgelserne overhovedet kan bruges.

"Det er efter Rigsrevisionens opfattelse imidlertid uklart, hvilke konklusioner der kunne drages ud fra undersøgelserne. Målingerne var fx foretaget i uddannelsesmiljøet, som var sat anderledes op end produktionsmiljøet."

"Konsulenterne havde ikke adgang til andre miljøer og måtte efter aftale med Rigspolitiet konkludere på baggrund af uddannelsesmiljøet med de begrænsninger, der lå heri," skriver Rigsrevisionen.

Leverandør måtte påpege fejl

Men ikke nok med det, rapporterne måtte ændres undervejs.

"Inden de tekniske undersøgelser blev færdiggjort var der ad flere omgange dialog mellem konsulenterne og leverandøren om metoderne bag rapporterne, og konsulenterne indarbejdede bl.a. kommentarer fra leverandøren, der påpegede fejl og mangler i rapporten," afsløres det i Rigsrevisionens rapport

Samtidig var antallet af brugertransaktioner, der lå til grund for konsulenternes målinger, baseret på informationer fra Rigspolitiet.

"Tallene blev justeret af Rigspolitiet, før rapporten blev færdig," hedder det blandt andet i rapporten.

Under alle omstændigheder er det et faktum, at det dyre og forsinkede projekt blev lukket ned. Og det skete med baggrund i nedenstående risiko-vurdering.

Her er de seks risikoområder

Her gengives en tabel fra Rigsrevisionen rapport, der offentliggøres senere i dag.

--
Tabel 4. Risikoområder og udvalgets konklusioner om POLSAG

Områder
Udvalgets konklusioner

Tekniske risici
POLSAGs kodekvalitet var utilstrækkelig, og leverandøren havde endnu ikke dokumenteret, at POLSAG havde en tilstrækkelig performance og skalerbarhed.

Leverandørmæssige risici
Samarbejdet mellem hovedleverandør og underleverandør fungerede ikke tilfredsstillende, og Rigspolitiet havde på baggrund af de hidtidige erfaringer med leverandøren
manglende tillid til, at leverandøren havde evne eller vilje til at levere.

Erfaringerne fra pilotdriften på Bornholm
Pilotdriften på Bornholm var et utilfredsstillende forløb, der bidrog til indtrykket af, at leverancerne fra leverandøren ikke var i orden. Oplevelsen var, at leverandørens forsøg på at rette fejl i systemet ikke løftede kvaliteten af et system, der var præget af mange fejl.

Implementeringsrisici
Det ville kræve en meget stor ændring i politiets arbejdsmetode og omfattende forandringsledelse og uddannelse at gå fra papirbaseret til digital sagsbehandling.
Dette ville blive besværliggjort, hvis brugerne oplevede, at systemet ikke fungerede tilfredsstillende, som det skete på Bornholm.

Manglende fremtidssikring
POLSAG var ikke tilstrækkeligt fremtidssikret. Det indebar bl.a., at POLSAG ikke understøttede effektivisering af politiets arbejdsprocesser og digital integration med andre myndigheder uden for politiet.

Utilfredsstillende business case
Det ville være både tids- og resursekrævende at forsøge at genoprette POLSAG og løse de identificerede problemer. Kombineret med den hidtidige pris og forsinkelser vurderede udvalget, at det ville have karakter af "at smide gode penge efter dårlige" at fortsætte med POLSAG. Samtidig var der begrænsede muligheder for at effektivisere politiets arbejdsgange med udgangspunkt i systemet og begrænsede
gevinster i forhold til omkostningerne.

Kilde: Rigsrevisionens omskrivning af konklusionerne i "Review af POLSAG - afrapportering fra styregruppen", Udvalget
for en undersøgelse af POLSAG (2011) og Justitsministeriets fortrolige Akt G 23/2 2012.

--
Kilde: Rigsrevisionens rapport om Polsag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Erhvervsakademiet Lillebælt
Udvikling og salg af klassebaseret undervisning, blandt andet inden for multimedie og it.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i praksis: Fokus på teknologi og best practice

Tag med os på en rejse ind i AI’s verden, hvor vi udforsker anvendelsesmulighederne og belyser, hvordan AI kan gøre en positiv forskel. Vi kigger nærmere på de teknologier og platforme, som det kan give mening for din virksomhed at satse på, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

19. august 2021 | Læs mere


MS Power Platform - hvad kan det for dig?

Med Microsoft Power Platform kan virksomhederne både visualisere og dele deres data helt uden kendskab til at kunne kode og digitalisere arbejdsgange. Hør hvordan en række danske virksomheder anvender platformen i store dele af virksomheden – og med succes.

24. august 2021 | Læs mere


Opgøret med legacy-systemer: Få styr på mulighederne, planen og businesscasen

I en verden hvor alt forandres konstant, og hvor kravene til virksomhedernes digitale formåen vokser, er der stadig mange organisationer og virksomheder, der bliver hæmmet af deres legacy-systemer. Det kan være en lang og hård rejse at afskaffe disse systemer, men på sigt kan virksomhederne høste frugt af deres arbejde.

25. august 2021 | Læs mere






Premium
Den danske it-komet Dixa får hidtil største kapitalindsprøjtning på 660 millioner: "Det er en stor investering, men det er der også en god grund til"
Det unge it-selskab Dixa har hentet over en halv milliard kroner i finansiering. Pengene skal nu bruges på ekspansion i USA og Europa og på endnu flere ingeniører. Derudover er kanonen ladt, hvis der skulle komme opkøb i sigte. Se direktørens plan for selskabet her.
Computerworld
Gigantisk kollektivt nedbrud rammer flere internationale hjemmesider
Igen var flere internationale hjemmesider ude af drift. En fejl ramte over 50 af de største internationale websites tordag aften. Se alle detaljer on nedbruddet her.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
Job & Karriere
Så meget kan du tjene: Disse stillinger giver den højeste løn i den danske it-branche lige nu
Du skal have ledelsesansvar, hvis du vil helt tops i lønhierakiet i den danske it-branche, viser nye tal. Se hvor meget du kan tjene i de stillinger i it-branchen, der giver den højeste månedsløn lige nu.
White paper
Kroner og ører: Sådan udregner du værdien af din sikkerhedsindsats
I dette whitepaper får du redskaber til at fastsætte den konkrete værdi af virksomhedens sikkerhedsindsats, som du kan præsentere for topledelse og bestyrelse.