Jeg kan se, at min elskede iPhone er ved at få konkurrence til stregen (og et stykke over) af især Samsung fra Sydkorea.
Det er jo en god ting, den dersens konkurrence, for os forbrugere. Det giver fremskridt og lavere priser og et bedre sexliv.
Nu lige netop Sydkorea er et sjovt eksempel.
For cirka 25 år siden var landet simpelthen et tredjeverdensland ud fra alle økonomiske og demokratiske indikatorer.
Det havde et elendigt diktatur, kummerlige leveforhold og udsigt til at modtage ulandshjælp fra velmenende, vestlige lande i al fremtid. Samt lidt bøvl med naboen.
Så indførte de demokrati og kapitalisme, og resten er historie.
De startede med at lave halvdårlige elektronikting, kopierede, stjal og spionerede lystigt, og så tog Fanden ellers ved dem, og de fik den selvtillid, der har gjort det muligt for dem meget hurtigt at blive førende på flere forskellige ting.
Hundejuice og Gangnam
De er ikke perfekte: de drikker hundejuice, hvilket for mig ikke lyder superlækkert - og hvordan pokker fremstiller man det?
De har konglomerater og vældige Kingpins.
De har meget mærkelige, men lystige, forventninger til, hvad vestlige forretningsfolk skal underholdes med om aftenen i de små hytter i bjergene rundt om Seoul.
Men de kan lave billige, glimrende biler, de bedste tv-apparater, fantastiske smartphones, og meget andet godt.
Deres uddannelsessystem fungerer fantastisk, deres sociale medier er sælsomme og meget anvendte (for eksempel det der nano-Facebook for to, hvor par kan holde kontakten dagen igennem), deres mobile infrastruktur er 42 år forud for TDC's, og de er Gangnam-moderlandet.
Hvad man måske ikke lige tænker over, er, at de også kan lave software ... tror jeg. For jeg fik aldrig set det sælsomme stykke software, som jeg i det følgende vil berette om.
Lige præcis her fik jeg øjnene op for sydkoreanernes evner
For et par år siden skulle jeg holde velkomsttalen på en konference i Tokyo, arrangeret af min gode ven Ichiro-san, som har en Oracle-biks dér.
Det foregik med simultantolke, dedikerede skønmøer, der viste mig fra venteværelset til talerstolen (så jeg ikke for vild i de tre lokaler, der blev anvendt), og alt muligt andet halløj.
Og rigtig meget fisk morgen, middag og aften. En syvendedel af verdens fangst sælges på Tokyos fiskebørs alene.
De salter i øvrigt med enten soya, salt eller fiskeindvolde. Bare så I ved det.
Please: Må vi kopiere din forretning?
Da min storslåede velkomst på cirka 42 ord var oversat og -stået, blev jeg ført tilbage af førnævnte skønmøer, de to simultantolke, en mikrofon-afrigningsmand og et par andre - og dér ventede tre sydkoreanere på mig i venteværelset.
De ville gerne præsentere deres firma for mig, da Ichiro-san mente, at jeg kunne gøre mirakler for dem.
Det var så her, jeg fik øjnene op for alvor for sydkoreanere og deres evne til at kopiere.
Thi disse udmærkede mennesker havde efter eget udsagn haft 400 udviklere på én opgave i de sidste fem år: Lav en kopi af Oracles database komplet med de forskellige betalingsoptioner, man kan tilvælge.
Sådan! En Oracle-kopi! Den skulle jeg lige tygge lidt på, må jeg indrømme.
Jeg har i min tid i Oracle Support fra 1990 til 2000 haft adgang til at kigge i deres kildekode i nogle år, og det er ikke nogen lille kildekode.
Det regnes faktisk for det største kodekompleks i universet, som vi kender det idag. Større end Australien.
Og der er lagt mange patenter og andre gode idéer ind i at håndtere data lidt bedre end andre databaser.
Men de hævdede, at de - uden at have haft adgang til Oracles kildekode - havde lavet en klon, simpelthen ved at studere Oracles opførsel, læse åbne kilder og så ellers give den gas i kodeland.
Selv min elskede RAC-option til clustre havde de lavet en kopi af.
Jeg spurgte dem, hvad deres plan var for at håndtere Oracles jurister, når de begyndte at sælge deres produkt, og de fortalte, at cirka 400 sydkoreanske virksomheder allerede brugte det, uden at det havde givet problemer - men nu ville de gerne sælge det i Europa, og der kunne jeg måske være behjælpelig med Miracles kundeliste og andre kontakter?
Må vi få din kundeliste? Øhmja, her er mit svar
Well, jeg prøver virkelig at være en JA-mand her i mit livs efterår, men jeg indrømmer, at jeg NÆSTEN sagde nej med det samme. Næsten.
I stedet spurgte jeg, hvad Miracle egentlig ville få ud af dét?
Det havde de ikke noget bud på, eller også forstod de mig overhovedet ikke.
De virkede forbløffede over spørgsmålet.
De ville jo bare gerne lave en afdeling af deres biks i Europa, og til det ville mit netværk og Miracles kundeliste jo være nyttigt, som de forklarede.
Og det havde Ichiro-san også ment.
Det var sjovt at sige nej.
Ville ikke overraske mig
Derfor er det egentlig ikke en overraskelse for mig, hvis Samsung snart kan overhale Apple på smartphone-markedet.
Apple har stadig fordelen af mere indhold, sammenhæng i stakken og en App store, der bare virker (det er kun fem år siden, de annoncerede den - tiden går).
Sydkoreanerne kan til gengæld bare sætte 4.200 kodekarle til at lave noget, der ligner - og noget, der er bedre (eye-tracking, etc.) - og så ellers træde på speederen.
Det betyder formentlig også, at selv kopisten over dem alle - Google, der udelukkende tager andres idéer og forfiner eller dræber dem - kan ende med at få kamp til stregen med sine egne telefoner og tabletter.
Jeg holder øje med dem
Så bliver det sjovt at iagttage Android-markedet, og senere sikkert også andre markeder. Det kan jo være, de også er ved at lave en Google-klon et sted.
Jeg har ikke hørt eller set mere til Oracle-klonen siden dengang, men jeg holder øje, og I bliver de første til at høre nyt.
Ja, OK, jeg er egentlig også lidt spændt på iPhone 6.
Nokias nedtur startede (ved et tilfælde), da de skiftede til et mini-el-stik. iPhone 5 har et nyt mini-el-stik.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
