Licens-ballade rammer udstedelsen af danske pas

Ballade om licens til en lille software-algoritme blokerer for vigtige funktioner i særlige pas-automater i landets borgerservice-centre.

Artikel top billede

Voldsom uenighed om penge og licens-betalinger har pludselig sat en kæp i hjulet for udstedelsen af pas i en række danske kommuner.

Uenighed mellem de to små it-selskaber Enwire og Scan-Tech Sikkerhedssystemer har nemlig betydet, at de foto-automater, som en række danske kommuner har opsat i deres borgerservice-kontorer til pas-foto, ikke længere fungerer.

I automaterne - de såkaldte Fotoautomater - kan danskere, der skal have nyt pas, få taget et foto til deres pas. I nogle kommunerne kan passene bestilles i en automatisk boks, der kaldes for en E-station.

Men det er slut nu, lyder det fra en af parterne, Enwire-direktør Thomas Riviére, der ifølge ham selv ejer retten til en bestemt software-algoritme, som selskabet bag foto-automaterne, Scan-Tech Sikkerhedssystemer, anvender i automaterne.

Det er Scan-Tech Sikkerhedssystemer, der har aftalen med kommunernes borgerservice-kontorer.

Tirsdag middag blokerede Thomas Riviére for adgangen til en særlig software-komponent, som systemet er afhængigt af.

Derved er det blevet umuligt at anvende automaterne i størstedelen af de godt 110 installationer, som befinder sig i landets borgerservice-centre.

"Vi har trukket licensen til Scan-Tech Sikkerhedssystemer tilbage, da det ikke har været muligt at få en aftale om licens-fornyelse i stand med selskabet. De vil simpelthen ikke snakke med os om noget som helst," siger Thomas Riviére til Computerworld.

Lukket ned

Han udsendte tirsdag middag en lang mail til en lang række danske kommuner.

Her skriver han, at han omgående har lukket ned for langt de fleste af Fotostationerne.

Til Computerworld oplyser han, at enkelte af maskinerne ikke har været tilgængelige, da de har været slukket, da han trak i bremsen.

I mailen, som Computerworld er i besiddelse af, skriver han, at han via sit selskab Enwire har begæret fogedforbud mod Scan Tech Sikkerhedssystemers brug af den pågældende software.

"Det er derfor meget vigtigt, at I ikke benytter Fotostationerne," skriver han.

Sådan vil han have løst problemet

Ligeledes har han begæret fogedforbud mod softwareselskabet NineConsult, som ifølge ham er blevet hyret til at udvikle en erstatning for de pågældende billed-algoritmer.

"Til dette har NineConsult ulovligt installeret mindst en Fotostation med billedalgoritmerne for at kunne udvikle en erstatning for billedalgoritmerne, hvorfor der også er indleveret fogedforbudsbegæring mod NineConsult," skriver han i mailen til striben af danske kommuner.

Tidligere tæt samarbejde

De pågældende automater leveres af Scan-Tech Sikkerhedssystemer, mens softwaren leveres af selskabet Scan-Tech IT.

Thomas Riviere har selv tidligere været administrerende direktør for Scan-Tech IT, som han via selskabet Enwire Holding fortsat ejer 50 procent af.

Den anden halvdel af Scan-Tech IT ejes af det Cypern-baserede selskab Astrosona, som har danskeren Pia Jensen som ejer. Hun ejer samtidig Scan-Tech Sikkerhedssystemer.

Selskabet blev etableret som et joint venture af Enwire og Scan Tech Sikkerhedsystemer i 2010, da parterne dengang ville etablere et fælles selskab, der skulle dække en fuld produktvifte indenfor pas-udstedelse i ét selskab.

Thomas Riviere oplyser, at den pågældende licensaftale hidtil har sikret Enwire Holding syv kroner per optaget foto i de pågældende automater.

Han estimerer selv, at det i alt drejer sig om cirka 200.000 foto om året, altså 1,4 millioner kroner om året, som Enwire Holding går glip af som følge af licens-balladen.

Vil finde 'mindelig løsning'

Uenighed om netop licens-aftalen kostede ham i slutningen af maj jobbet som administrerende direktør i Scan-Tech IT.

Selv siger han til Computerworld, at han håber, at blokeringen af de pågældende automater kan presse Scan-Tech Sikkerhedssystemer - som sidder på kontrakterne med kommunerne - til forhandlingsbordet.

"Jeg håber, at vi kan løse problemet ved enten at gentegne licensaftalen eller finde en mindelig løsning. Det har ikke været muligt at undgå konflikten, for de har slet ikke villet tale med mig," siger han.

Læs også:

Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode.

Efter licens-ballade: It-firma tvinger pas-automater på benene igen.

Borgerservice-chef: Danskere taget som gidsler i ballade om it-licens.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S