Ny it-ordfører i S: Jeg ved ikke specielt meget om it

Socialdemokraternes nye it-ordfører erkender, at hun ikke ved særligt meget om it. Derfor strækker hun hånden ud efter folk og organisationer, der kan hjælpe hende med at få ekspertviden på it- og teleområdet.

Artikel top billede

Den 58-årige Karin Gaardsted fik sent mandag aften at vide, at hun skulle være ny it- og teleordfører samt ordfører på innovationsområdet for Socialdemokraterne.

Dermed er hun gået fra ikke at have nogen ordførerpostet overhovedet til at skulle bestride to ordførerskaber for det 142 år gamle parti, der sammen med SF og Radikale Venstre sidder på regeringsmagten i Danmark.

Udnævnelsen til de nye ordførerposter på Christiansborg blev formelt stadfæstet til formiddag på et gruppemøde i Socialdemokratiet, hvor den tidligere it-ordfører Trine Bramsen blev udnævnt til partiets nye retsordfører

Karin Gaardsted, hvorfor sidder du egentlig som it-ordfører efter dagens rokade i Socialdemokraterne?

"Jeg er ret sikker på, at min gruppeledelse har kigget på, at det matcher rigtig godt med, at jeg er formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, så det giver en god rød tråd i mit politiske arbejde."

"Det er ikke et område, som jeg kan sige, at jeg har specielt meget faglig indsigt i, men det er jeg helt sikker på, at mange gode mennesker kan hjælpe mig med. Det kunne eksempelvis være folk på it-området, mine kolleger og it-brancheorganisationer."

Hvad mener du, at du kan tilføre it-branchen?

"Politisk kan jeg være med til at sprede it-brugen i hele landet og være med til at kigge på udfordringerne med et lag sund fornuft."

"Nogle spillere vil sikkert gerne køre rigtig stærkt, og det skal de selvfølgelig have lov til at gøre, mens andre ikke bruger it så meget i deres hverdag, og dem skal vi også huske på."

Du har ingen formel erfaring med it- og teleområdet. Hvordan vil du tackle den udfordring?

"I første omgang skal jeg nok lade være med at komme med de store politiske udmeldinger, for nu skal jeg bruge tiden på at sætte mig ind i området med hjælp fra mange gode parter. Derefter vil jeg cleare partiets veje med min partiledelse, og så vil jeg egentlig arbejde ud fra det."

Hvad mener du om Trine Bramsens blogindlæg?

Er der nogen områder, som du vil kaste dig over som de første?

"Lige nu er det svært at sige, fordi min udnævnelse er et halvt døgn gammel, så jeg kan reelt ikke komme med nogen politiske udmeldinger på nuværende tidspunkt. Det ville være useriøst."

Din forgænger på posten, Trine Bramsen, nåede inden sin afsked at gøre store dele af it-branchen stiktosset med et fordomsfuldt blogindlæg omkring it-folk og ikke mindst deres påklædning. Hvordan har du personligt tænkt dig at blande dig i den offentlige debat i it-branchen?

"Jeg tror, at indlægget var skrevet med et stort glimt i øjet. Personligt vil jeg meget gerne have et nyttigt samarbejde med branchen, hvor jeg i første omgang skal have tilført noget af den ekspertise, som jeg synes, jeg mangler."

Folkeskolelærer fra Viborg

Karin Gaarsted bor i Viborg og blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg, hvor S-R-SF-regeringen satte sig på regeringsmagten, og hun har hidtil ikke bestredet ordførerposter.

Derimod sidder hun som formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget samt som næstformand for Nordisk Råd.

Karin Gaardsted er uddannet folkeskolelærer, hvilket hun har arbejdet som i godt 10 år, hvorefter hun i 1990 har siddet i forskellige stillinger som børnekonsulent, projektkonsulent og senest som udviklingschef i Kommunernes Skolebiblioteksforening fra 2002 til 2009.

Derudover har hun sammen med Gitte Frausing og Per B. Christensen skrevet håndbogen 'Skolekunst - en håndbog om kultur', hvor den tidligere kulturminister Carina Christensen (K) har skrevet forordet.

Inden valget i 2011 sad hun som viceborgmester i Viborg.

Annonceindlæg fra Idura

Driver du et callcenter? Så er det måske disse KPI’er, der presser dig

I et inbound callcenter, hvor identiteten på den, der ringer ind, skal bekræftes, kan kontrollen nu foregå i telefonkøen. Det understøtter fem centrale KPI'er for callcentre.

Akademikernes A-kasse

Data Engineer til Akademikernes A-kasse

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger elementleder til System sektionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura