Mandag den 2. september får Skats stærkt forsinkede it-systemer EFI og En Skattekonto premiere, godt seks år efter den oprindeligt planlagte udrulning.
Ideen til EFI med et budget på 292 millioner kroner fra leverandøren KMD blev støbt i sommeren 2003, og En Skattekonto (også kendt som EKKO-projektet) til 334 millioner fra CSC var et led i en handlingsplan fra VK-regeringen i december 2004.
Projekterne blev derefter søsat i 2005, og systemerne skulle oprindeligt have været klar i foråret 2007 - det vil sige et par måneder før den første iPhone kom på markedet. Siden har der været flere planlagte implementeringer, mens det nu lykkes i femte hug med en ny styregruppe ved roret.
Årsagerne til forsinkelserne forklarer Skats it-direktør, Jan Topp, med en kombination af komplicerede kravspecifikationer, leverandørforsinkelser og ændret skattelovgivning undervejs i forløbet.
En eventuel bod i forbindelse med de seks tabte år ønsker han ikke at sige noget om på nuværende tidspunkt.
"Det er fortrolige oplysninger, indtil boden er gjort op ultimo 2013 eller i 2014."
Lige så stort som kommunesammenlægningen
It-direktøren, der blev ansat hos Skat fra Region Syddanmark i starten af året, vil hellere bruge kræfterne på at se fremad frem for at dvæle ved systemernes fortid.
"Det bliver en milepæl i Skat," siger Jan Topp og fortsætter:
"Målt på kompleksitet kan systemerne sidestilles med kommunesammenlægningen," lyder det fra Skats CIO, der selv sad som projektchef i et af Danmarks største it-projekter, da KMD på nytårsnatten til 2007 gennemførte en succesrig it-sammenfletning fra 271 kommuner til de nuværende 98 kommuner.
Han eksemplificerer kompleksiteten med, at EFI og En Skattekonto tilsammen skal gå i spænd med 156 sidesystemer som tænder i et tandhjul.
"Det bliver en milepæl i Skat"
Nyt system til 600.000 selskaber
At maskineriet snurrer er også essentielt, for En Skattekonto skal servicere omkring 600.000 danske virksomheder i en form for NemKonto samlet på ét sted, som Jan Topp forklarer det.
Det enkelte selskab kan i web-selvbetjeningsløsningen En Skattekonto blandt andet få et samlet overblik over betalt selskabsskat, momsafregninger og diverse afgifter hos Skat, der forventer, at omkring 1.000 milliarder kroner årligt flyder igennem systemet.
Sådan er business casen i projekterne
EFI-systemet er derimod bygget til at inddrive gæld for offentlige myndigheder som kommuner og politiet samt i store statslige selskaber som DR og DSB, der tilsammen har 77 milliarder kroner til gode i restancer hos danskerne og hos danske firmaer.
De omkring 700 offentlige myndigheder får i EFI samlet deres gældsposter, og formålet er at lette administrationen og automatisere sagsbehandlingen i den offentlige sektor, når myndighederne skal begynde at bruge det nye system, der erstatter fem andre større inddrivelsessystemer.
Betalt tilbage på fire år
I lighed med en lang række andre af de nyeste it-systemer hos Skat er effektiviseringer i højsædet, når der på mandag bliver åbnet for de længe ventede it-systemer.
"Vi har aldrig været i tvivl om, at de skulle gennemføres," svarer Jan Topp på et spørgsmål om, hvorvidt Skat har været tæt på at kaste håndklædet i ringen - i lighed med politiets stærkt forsinkede it-system Polsag, der blev droppet, da prisskiltet var havnet på en halv milliard kroner.
Han fortæller, at trods de massive forsinkelser er systemerne tilbagebetalt inden for fire år.
Besparelserne kommer delvist fra opsigelser, da to nye systemer ifølge Jan Topp sparer 350 årsværk væk i en blanding af afskedigelser og naturlig afgang i den kommende periode, forklarer it-direktøren.
Hæmmer it kvaliteten?
I alt forventer Skat omkring 1.000 færre stillinger over de næste fire år, så Skat med en heftig digitaliseringsindsats er gået fra at have 12.000 medarbejdere i 2005 til at blive 6.500 ansatte i 2017.
"Vi har aldrig været i tvivl om, at de skulle gennemføres"
Samtidig bliver der i samme periode tilført 700 til 800 millioner kroner færre til at drive hele Danmarks skattekontor.
Set i lyset af en lang række kritiske sager omkring kvaliteten i Skat, senest med fejlvurderinger omkring ejendomsvurdering, er det så egentlig smart at erstatte it-systemer til at styre skatteforretningen frem for menneskelige sagsbehandling?
"Ja, digitalisering kan godt betale sig i forhold til kvalitet, og vi har jo også en kombination af digital og manuel sagsbehandling - og også manuel kontrol fortsat," svarer Jan Topp.
Forvent fejl med systemerne
Når EFI og En Skattekonto ruller, forventer Skats CIO, at der vil være begynder-knas.
Skats it-direktør forventer knas med systemerne
Også selv om det bliver en blød udrulning i hele september, så der ikke opstår big bang-kaos i starten af måneden.
"Vi foretager en kontrolleret, trinvis opstart med at lukke fordringer (udestående restancer, red.) og virksomheder ind i systemerne, men der vil givetvis opstå fejl, som vi i forhold til beredskabet forventer at klare hen ad vejen," lyder det fra Jan Topp.
Han er dog rimelig sikker på systemernes flyvedygtighed, efter at Skat blandt andet har gennemført 10.000 test-cases og fire prøvekonverteringer.
"Vi har testet efter alle kunstens regler, og nu har vi lovet en dato for igangsættelsen," siger han og tilføjer, at 98 procent af funktionaliteten er udrullet i september, mens resten kommer senere på året i to mindre releases.
Et par store projekter på vej
Efter Skats forsinkede Motorregistret, der kom sent til verden som følge af forsinkelser i et andet projekt, og de nu voldsomt forsinkede EFI- og En Skattekonto-systemer er på plads, barsler skattemyndigheden med et par større it-projekter i de kommende år.
Det drejer sig blandt andet om DIAS (Digitalisering af selskabsskatten) og et system til momsberegning på tværs af EU-grænser med det noget kryptiske navn M1SS (Mini One Stop Shop).
De kommende systemer skal i lighed med Skats omkring 225 nuværende it-systemer integreres op mod myndighedens SOA-platform, der blev bygget i 2008/2009, og som ifølge it-direktør Jan Topp vil være godt på vej til at være endeligt konsolideret i 2016.
Mulige forsinkelser og fordyrelser i Skats kommende systemer vil blive kontrolleret løbende af Statens It-projektråd, som du kan læse mere om her.
