Med termometret begravet i spillerne på EPJ-scenen antyder temperaturen, at patienten, trods modvind og mange skældud, lever og har det godt.
Sådan ser det i hvert fald ud, når man spørger Sundhedsstyrelsen og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S).
H:S vil, når EPJ efter planen er rullet ud til alle hospitaler i løbet af 2006, have brugt over en milliard kroner på at gennemføre regeringens handlingsplan om at indføre it på landets hospitaler.
Undfanget for 10 år siden
De første planer om at digitalisere journalføringen blev undfanget for 10 år siden.
Amtslige projekter spirede frem, og på hospitalerne kunne de fleste få øje på fordelene ved at erstatte en tung papirgang med digitale journaler.
Men frygten for at de gode intentioner skulle drukne i ustandardiseret vand mellem proprietære informationsøer, fik Sundhedsstyrelsen til at udforme en strategi, der skulle gælde for udrulningen af EPJ over hele landet.
Sundhedsstyrelsens G-EPJ ? grundstruktur for EPJ ? beskyldes for at være en stopklods for amterne, da den som udgangspunkt foreskriver, at alle journaler skal bygges op på samme måde. I øvrigt er den ikke færdig endnu, ligesom det er betænkeligt, at man nu på sjette år ikke kan præsentere den færdige standard.
Det holder udviklingen tilbage, lyder kritikken.
Tilmed er Strukturkommissionen på trapperne med en fundamental forandring af amternes administrative placering, og det føjer kun mere usikkerhed til om EPJ?s endelige udformning.
God dialog
I Sundhedsstyrelsen indtager kontorchef Arne Kverneland den udskældte post som ansvarlig for det standardiseringsarbejde, som beskyldes for at forsinke en landsdækkende EPJ.
- Vi har arbejdet med standarder for den kliniske del og med de it-mæssige standarder, og vi er nået dertil, at vi er i god dialog med amterne og de faglige miljøer. Vi har i dag den overordnede ramme på plads, og G-EPJ er i høj grad accepteret af dem, siger Arne Kverneland.
I løbet af de næste uger går der test i gang i de kliniske miljøer på Amager Hospital og på Århus Kommunehospital. De skal afdække, hvordan arbejdet med G-EPJ fungerer i drift. Brugergrænsefladerne her er leveret af henholdsvis Acure og WM-data.
- Det er spændende at se virkeliggørelsen af en model, vi har arbejdet teoretisk med i mange år, siger Arne Kverneland.
I H:S ser informatikchef Johannes Thomsen ingen vej uden om Sundhedsstyrelsens rolle som samlende faktor.
Struktur skulle defineres
- En central myndighed som Sundhedsstyrelsen har skullet definere en journalstruktur. Det er nødvendigt for, at de forskellige systemer kommer til at kommunikere med hinanden og med de centrale registre. Med de førstegenerations-EPJ?er, som man har implementeret rundt omkring i landet - og som hver for sig kan fungere ganske godt - risikerer man, at de bliver proprietære systemer i sundhedsvæsnet. Der er gjort mange gode og nødvendige erfaringer med de små systemer, og vi har også kigget på den svenske model, som har imponeret de seneste 10 år. Men svenskerne har i dag også erkendt, at man skal tænke tingene sammen og lave en sammenhængende it-understøttelse, siger Johannes Thomsen.
Hans største frygt lige nu er, at systemerne ikke virker, og at de nye arbejdsgange og kommunikationsmønstre ikke bliver implementeret på klinikken. For så er målet om bedre kvalitet i diagnostik, behandling og pleje af patienten, større patienttryghed og bedre ressourceudnyttelse ikke nået.
- Det tænker vi mere over lige nu end strukturreformen, siger Johannes Thomsen.
Han erkender dog, at arbejdsvilkårene kunne være bedre. Strukturreformens kommunale og amtslige sammenlægninger af de administrative enheder hænger som et sværd over deres hoveder.
- Vi lader det ikke være en hæmsko. Vi arbejder videre med vores strategi med behørig hensyntagen til, hvordan det kan komme til at gå. Vi har desuden etableret et østdansk it-samarbejde, så amterne på Sjælland kan udveksle erfaringer og lave projekter sammen.
Han kunne desuden ønske sig, at Sundhedsstyrelsen havde været i stand til at præsentere den færdige model.
- Vi står med en regeringsbeslutning om, at EPJ skal gennemføres, og om, hvornår den skal være klar. Men G-EPJ-modellen er en ufærdig model. Vi ved, vi skal følge den, men vi ved jo også, at der kommer justeringer. Det er først nu, man går i gang med den kliniske verificering af modellen. Det havde været nemmere med en fast og velbeskrevet model. Men sådan er vilkårene nu engang, siger Johannes Thomsen.
Væsentligste forudsætninger på plads
De væsentligste forudsætninger er på plads, og de allerfleste amter vil 1. januar 2006 have indført EPJ, vurderer Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen.
- Der ligger altid en Amanda-skræk, når man skal lave store systemer. Der er langt større risiko ved at gennemføre et stort, centralt it-projekt. Derfor satser vi på decentrale systemer, der taler sammen. Derved minimerer vi sundhedsvæsenets risiko for en Amanda-sag. Strategien siger, at vi er klar ved indgangen til 2006, og da vil mange amter have en pæn EPJ-dækning. Om det hele er veltrimmet og fuldt integreret fra dag et er mindre sikkert, siger han.
I den strategi, H:S arbejder efter, løber deres EPJ-projektet til og med udgangen af 2006. Budgettet på 1,1 milliard kroner kommer til at holde, mener Johannes Thomsen.
- Vi ser EPJ som et organisationsudviklingsprojekt, fordi vi gennem brugen af it sigter på at ændre og videreudvikle både it-anvendelsen, de kliniske arbejdsgange og kommunikationen mellem de forskellige enheder og faggrupper. Og så har vi den ambition, at de penge, vi skal ud at låne til at indføre EPJ på alle H:S-hospitalerne, skal tilbagebetales med de midler, der skaffes gennem rationaliseringer, siger han.
Der har været sået tvivl om, hvorvidt patientretstillingsloven overhovedet tillader sundhedsinstitutionerne at udveksle persondata i det omfang, det bliver aktuelt med EPJ. Men det er snarere et spørgsmål om at anvende de nuværende regler hensigtsmæssigt, mener Arne Kverneland.
- Vi skal selvfølgelig have fuldstændigt styr på den it-mæssige sikkerhed, ligesom vi skal sørge for, at patientrettighederne overholdes. Men i virkeligheden handler det bare om at spørge patienten, som skal give sin tilladelse til, at data udveksles. Har du tilladelsen, er der næsten ingen grænser. Der vil selvfølgelig opstå situationer, hvor det ikke er muligt at spørge, eller hvor lægen gerne vil handle uden at spørge. Men vi kan overholde alle gældende regler, og vi vil ikke slække på noget, for det skaber utryghed hos patienterne. Og det går ikke, siger Arne Kverneland, Sundhedsstyrelsen.
Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld
