Sådan stjæler NSA personlige data gennem Angry Birds

Den amerikanske og britiske efterretningstjeneste suger data fra nogle af verdens mest populære mobile applikationer fra intetanende smartphone-brugere. Det viser nye lækkede dokumenter fra Edward Snowden.

Artikel top billede

Den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, og dens britiske søstertjeneste, GCHQ, elsker smartphone-brugernes hang til brug af mobile apps.

De mobile applikationer sender nemlig massive datastrømme afsted over internetoperatørernes netværk, når applikationerne bruges.

Datastrømmen indeholder samtidig store mængder private informationer omkring brugeren, og det er netop disse oplysningerne, som de to efterretningstjenester gemmer og analyserer.

Det skriver The New York Times, der endnu en gang har dykket ned i lækkede NSA-dokumenter fra Edward Snowden.

Populært Angry Birds-app brugt som eksempel
Dokumenterne beskriver blandt andet, hvordan efterretningstjenesterne i antiterror-lovgivningens navn har brugt den yderst populære applikation som test-applikation til at bevise egne evner.

Angry Birds, der findes blandt 1,7 milliard smartphone-brugere verden over, sender nemlig personlige informationer hjem til den finske udvikler Rovio Mobile.

Hvis du er bruger af applikationen, har Rovio Mobile, og givetvis NSA og GCHQ, haft mulighed for at fiske information om din fysiske placering, alder, køn og andre personlige informationer, skriver The New York Times.

Alle applikationer er i spil
Efterretningstjenesternes datafiskeri er ikke kun begrænset til Angry Birds. I princippet kan de personlige data suges fra alle applikationer, der sender data gennem internetoperatørerne tilbage til udvikleren eller helt andre parter.

Ifølge de lækkede dokumenter har de to efterretningstjenester samarbejdet om datafiskeriet i de mobile data siden 2007.

"Siden da har de to tjenester byttet opskrifterne til at snuppe data, når en overvåget bruger benytter Google Maps, støvsugning af adressebøger, venne-lister, telefon-logfiler og geografiske data indlejret i fotografier, når nogen sender et brev til de mobile versioner af Facebook, Flickr, LinkedIn, Twitter og andre internet-tjenester," skriver The New York Times.

Læs også:

Interaktivt kort: Se hvem der kan overvåge dig på nettet

Guide: Så nemt kommer du i gang med e-mail-kryptering

Derfor strømmer brugerne til denne søgemaskine

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    Hæver barren for det moderne netværk, mens den digitale transformation accelererer

    Uanset deres størrelse, formål eller branche udvikler virksomheder over hele verden sig mod en mere digital arbejdsform.

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

    Data Engineer at Metroselskabet

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job