Morgen-briefing: Opkøb af cybersikkerhedsnetværk gør tidligere minister til medejer / KMD henter ny topleder med fokus på mennesker / Følsomme data for tusindvis af patienter kan være lækket efter hackerangreb

Opkøb af cybersikkerhedsnetværk gør tidligere minister til medejer. Følsomme data for tusindvis af patienter kan være lækket efter hackerangreb. KMD henter ny topleder med fokus på mennesker. EU sætter turbo på efterforskning af X efter deepfakes.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen og velkommen til Computerworlds morgen-briefing.

Det er blevet onsdag og datoen siger 7. januar, og her får du som altid dagens tidligste nyheder fra den digitale frontlinje serveret af mig - Qëndrim Fazliu - lige til morgenkaffen.

Vi skal forbi en dansk cybersikkerhedshandel, et vigtigt jobskifte i toppen af KMD, EU-Kommissionens voksende pres mod X og et bekymrende sundhedsdatabrud i New Zealand.

God dag – og tak fordi du læser med.

Opkøb af cybersikkerhedsnetværk gør tidligere minister til medejer

Den danske virksomhed Aci Risk Measure har opkøbt cybersikkerhedsnetværket Danish Cyber Defence (DCD), som tidligere var ejet af Danish Cyber Collective.

Opkøbet blev gennemført med virkning fra 31. december 2025, lyder det i en meddelelse.

Målet er at give ledelser et bedre beslutningsgrundlag, når det gælder cybertrusler, lyder det blandt andet.

"Cyberrisiko er ikke længere et spørgsmål, man kan overlade til teknik alene. Når realistiske tests kobles med et klart overblik over konsekvenserne, får ledelser et bedre grundlag for at tage ansvar og prioritere," siger Søren Pind, der er bestyrelsesformand i Danish Cyber Defence, og med opkøbet indtræder som partner og medejer i Aci Risk Measure.

Den daglige drift i DCD fortsætter uændret, og teamet bag alliancen bevares.

Aci Risk Measure leverer i dag risikokvantificeringsydelser og rådgivning om cybersikkerhed og compliance til cirka 50 procent af de danske banker og 30 procent af pensionsselskaberne.

KMD henter ny topleder med fokus på mennesker

Fra 1. januar 2026 er Lars Ulslev Johannesen nemlig tiltrådt som Executive Vice President med ansvar for People & Culture.

"KMD har en unik position i hjertet af samfundets digitale infrastruktur og en klar ambition for fremtiden. Jeg glæder mig til at være en del af det," lyder det i en opdatering på LinkedIn fra den nye direktør.

Lars Ulslev Johannesen kommer fra Omegapoint, hvor han har været en del af ledelsen.

Han har tidligere været HR-koncern-direktør hos Netcompany i årene mellem 2017 og 2022.

EU sætter turbo på efterforskning af X efter deepfakes

EU-Kommissionen skruer op for presset mod Elon Musks platform X (tidligere Twitter).

Ifølge EU Observer efterforsker Kommissionen nu brugen af AI-værktøjet Grok, som har været involveret i generering af seksualiserede deepfakes, der blandt andet også omfattede billeder af børn, på det sociale medie.

Ifølge en talsmand for Kommissionen der tale om "indhold, der utvivlsomt er ulovligt under EU-lovgivning".

Også en den franske anklagemyndighed har indledt en strafferetlig efterforskning, mens flere franske ministre har bedt medie- og internetmyndigheden ARCOM om at gribe ind.

Kommissionen påpeger, at X tidligere har fået bøder for brud på DSA-forordningen, mens det samtidig lyder, at at de store platforme forventes at forebygge misbrug proaktivt.

Også i Storbritannien, Indien og Malaysia er der lanceret undersøgelser af de omtalte deepfakes.

Følsomme data for tusindvis af patienter kan være lækket efter hackerangreb

I New Zealand er landets sundhedsministerium i gang med at undersøge et alvorligt databrud, som har ramt sundhedsportalen Manage My Health, der bruges af omkring 1,8 millioner borgere, som svarer til cirka en tredjedel af landets befolkningen.

Det oplyser Reuters.

Landets sundhedsminister, Simeon Brown, kalder hændelsen dybt alvorlig.

"Patientdata er utrolig personlige, og uanset om de opbevares af offentlige eller private aktører, skal de beskyttes efter de højeste standarder," siger han i en udtalelse.

Selskabet bag tjenesten oplyser, at en "sikkerhedshændelse" 30. december 2025 muligvis har kompromitteret sundhedsdata fra seks til syv procent af brugerne.

Lækagen skyldes et sårbart punkt i systemet, som nu skal afdækkes.

Ifølge mediet er der blevet krævet en løsesum svarende til cirka 383.000 kroner for ikke at offentliggøre dokumenterne.

Annonceindlæg tema

Offentlig digitalisering

Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S