Apple dropper populær foto-software: Har en ny plan

Appe stopper udviklingen af foto-softwaren Aperture og iPhoto og lancerer i stedet én ny, samlet løsning. Ærkerivalen Adobe står klar til at nuppe de utilfredse Apple-kunder.

Artikel top billede

Apple dropper den videre udvikling af selskabets software til professionelle fotografer, Aperture, lyder det hos flere netmedier.

Aperture er Apples alternativ til det ultra-populære Lightroom fra Adobe, og selv om Aperture er noget mindre udbredt, har softwaren en betydelig opbakning i Mac-miljøet, hvor mange fotografer traditionelt også holder til.

I de senere år er det dog ikke gået voldsomt hurtigt med at udvikle videre på Aperture, der blev lanceret i 2005 og hurtigt fik en del brugere blandt de mere professionelle foto-folk.

I stedet har Apple haft mere travlt med at gøre amatør-udgaven af foto-softwaren, iPhoto, stadig bedre - og den software findes i dag til både Mac, iPhone og iPad.

Apple har derfor nu tænkt sig at fokusere indsatsen på iPhoto og iCloud, der sikrer backup og synkronisering af brugernes billeder.

iPhoto bliver dog også droppet som produktnavn, og i stedet kommer Apples samlede foto-software nu til at bære navnet Photos.

Techcrunch har en kommentar fra Apple, der bekræfter beslutningen:

"Med introduceringen af den nye Photos app og iCloud Photo Library, der giver dig mulighed for at opbevare alle dine billeder i iCloud og tilgå dem fra alle steder, vil der ikke være nogen ny udvikling af Aperture," lyder kommentaren fra Apple.

"Når Photos til OS X frigives næste år, vil brugerne kunne migrere deres eksisterende Aperture-biblioteker til Photos til OS X."

To meget forskellige løsninger bliver til én 

9to5mac.com skriver, at man godt vil kunne anvende Aperture på den næste version af Mac OS X, Yosemite, men at udviklingen af Aperture ellers droppes nu.

Da Apple lancerede Aperture 3, blev der mulighed for at lade Aperture og iPhoto arbejde med den samme billed-database, og på den måde er de to applikationer kommet til at nærme sig hinanden mere og mere.

Der er dog en helt afgørende forskel på iPhoto og Aperture: Da Aperture retter sig mod professionelle fotografer, rummer den software også langt flere og mere avancerede funktioner end iPhoto. Omvendt er iPhoto en hel del lettere at gå til for amatører.

Techcrunch skriver, at Photos til Mac OS X, der altså bliver den nye foto-software, vil indeholde funktioner fra både Aperture og iPhoto og samtidig introducere iCloud Photo Library.

Uanset hvordan den kommende Photos-software bliver, står Adobe nu på spring til at kapre de brugere af Aperture og iPhoto, der ikke ønsker at skifte til den nye Apple-software.

I et blogindlæg skriver Adobe:

"Kort sagt fordobler vi vores investeringer i Lightroom og den nye Creative Cloud Photography plan, og du kan vente at se en omfattende roadmap og hastig innovation til desktop, web og device workflows i de kommende uger, måneder og år."

"Vi fortsætter også med at investere aktivt i iOS og OS X-platformene, og vi vil hjælpe interesserede iPhoto- og Aperture-kunder med at migrere til vores omfattende løsninger på tværs af desktop, device og web workflows," lyder det fra Adobe.

Mens den næste version af Mac OS X lanceres til efteråret, vil den nye Photos-software først være klar næste år. 

Læs også:

Så effektivt gemmer og viser Smugmug dine billeder

Apple-brugere raser: Gratis iWork er "en katastrofe"

Apples gratis software: Her er dine muligheder for at få fingre i den

Her er Apples nyheder: Nu skal iOS og Mac'en for alvor flette fingre

Annonce

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job