Her er den vigtige lære af Danmarks store hacker-sag

Computerworld mener: En dansker og en svensker er hovedpersoner i den store hackersag, der netop nu rulles op i byretten på Frederiksberg. Uanset om de kendes skyldige eller ej, indeholder sagen en vigtig lære for os alle.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Computerworld mener: Vi venter i spænding på udfaldet af den formentlig største hackersag nogensinde herhjemme, der i disse timer bliver oprullet i Retten på Frederiksberg.

Her sidder den svenske Pirate Bay-stifter Gottfrid Svartholm Warg aka Anakata samt danske JT (der er beskyttet af navneforbud) tiltalt for at have hacket CSC's mainframe og dermed sikret sig adgang til en lang række vigtige, offentlige registre - blandt andet kørekort-registret, CPR-registret og kriminal-registret - over flere måneder.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag - opdateret fra retssalen

De to tiltalte risikerer begge op til seks års fængsel, når Retten på Frederiksberg fælder den endelige dom - formodentlig i slutningen af oktober.

Gottfrid Svartholm Warg er tidligere blevet frikendt i en lignende sag i Sverige, hvor det lykkedes ham at føre igennem, at hans computer var blevet overtaget af en fjendtlig hacker, som i hans navn i samme ombæring havde forsøgt at orkestrere et indbrud på Nets.

Det kan du læse mere om her: Hacker frikendt for indbrud mod Danske Bank-konti.

Samme argumentation ventes han at ville fremføre i Danmark.

Uanset om de bliver dømt eller ej

Det er i sig selv ganske usædvanligt, at en hacker overhovedet kommer for retten i Danmark, og det vidner om sagens betydelige omfang og vigtighed for den nationale sikkerhed.

Gottfrid Svartholm Warg har siddet varetægtsfængslet i næsten et år, hvilket tyder på, at de danske myndigheder mener, at de har en særdeles solid sag og klart forventer, at de tiltalte dømmes.

Men uanset om de to tiltalte hackere bliver dømt eller ej, indeholder sagen en vigtig erkendelse for os alle: Er der hul i dine systemer, kommer der på et tidspunkt en hacker forbi. Og risikoen er eksponentiel med systemets vigtighed.

Sagen er på den måde opsigtsvækkende og må give røde ører hele raden rundt.

Det skyldes imidlertid ikke, at et par fiffige hackere med hænderne skruet rigtigt på - som der findes masser af derude - lykkedes med at bryde ind i CSC's mainframe med alle dets for det danske samfund uhyre vigtige persondata, men fordi det:

1)
Overhovedet kunne lade sig gøre at bryde ind hos CSC

og

2)
Først blev opdaget efter flere måneder.

Disse to ting gør, at pilen peger i retning af den skadesramte - altså Rigspolitiet og CSC.


Man siger, at det danske samfund er et af de samfund i verden, der er mest gennemsyret af tillid.

I Danmark har vi tillid til, at alle andre gør det rigtige, at de ikke har slemme intentioner, og at de - som en selv - har en god moral og opfører sig ordentligt. Vi tror på andre mennesker, med andre ord.

Der er mange positive sider ved denne tillid, som i høj grad er med til at skabe et trygt og positivt samfund. Men der er også en bagside.

Med den store tillid, som vi nærer til 'de andre', følger nemlig en tendens til at slække på kontrolfunktionerne. Det så vi med blandt andet Se & Hør/Nets-skandalen, og det har vi altså også set med det hack, der ligger til grund for den nuværende retssag.

Selvfølgelig skal tyvagtige og kriminelle hackere dømmes. Men først og fremmest må it-chefer, it-direktører og alle de øvrige it-ansvarlige gribe i egen barm: Har du de nødvendige sikkerheds-systemer på plads? Og (vigtigt!) har du de nødvendige overvågnings-systemer på plads, så du kan opdage, hvis der er noget på færde?

Er svaret nej, kan du blive den næste: For der kommer altid en hacker forbi.

Læs også:

Overblik: Det store CPR-hack - så alvorligt er det.

Computerworld sidder i retssalen, og du kan følge sagens fremdrift i Computerworlds live-dækning her: Den store hackersag - opdateret fra retssalen

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Accounting Data & Monitoring

    Uspecificeret arbejdssted

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S