Apples iWatch præsenteres (nok) i aften: Her er de rivaler som Apple skal slå

Apple er på trapperne med sit første smartwatch, men rivalerne er allerede langt fremme. Se her, hvad Apple er oppe imod.

Hemmeligheds-kræmmeriet har (naturligvis) været stort, men alligevel regnes det for overvejende sandsynligt, at Apple tirsdag aften vil præsentere sit længe ventede smartwatch.

Det kan du læse mere om her: Medie: Apple er kun få dage fra en iWatch-præsentation

Apple forventer en bragende succes med op mod 50 millioner solgte eksemplarer i løbet af det første år.

Flere af verdens store teknologi-producenter er imidlertid i fuld sving med at udvikle smartwatches.

Flere af dem har benyttet sig af den store teknologimesse, IFA, der i disse dage løber af stablen i Berlin, til at præsentere nye modeller.

Apple har stor vægt og stort impact på smartphone- og tablet-markedet, og selskabets design- og teknologi-retning vil derfor kunne definere kursen for smartwatch-udviklingen.

Hvis altså selskabet har noget spændende at komme med.

Lad os tage et kig på de tendenser, som IFA-messen indtil videre har tegnet på smartwatch-området, hvor Samsung, LG, Sony, Asus og Motorola hver har præsenteret nye smartwatches, der alle bliver rivaler til Apples forventede iWatch.

Software
Fire af de fem smartwatches, der indtil videre sætter standarden, kører med styresystemet Android Wear.

Med Android Wear kan smartwatch-urenes alert-funktion indstilles til at bippe ved mail, vejr-alarm, kalender-alarm og lignende, ligesom der er kort-funktion. regnemaskine, spil samt en fitness-tracker indbygget.

Undtagelsen af Samsung Gear S, der er udstyret med styresystemet Tizen. Denne smartwatch har indbygget et lillebitte tastatur, ligesom det via dets 3G-modem kan anvendes til at foretage telefonopkald med.

Det kan du læse mere om her: Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone Med Apples design-tradition in mente er det sandsynligt, at Apples forventede iWatch vil være bygget til at kunne udføre få funktioner, som det til gengæld skal kunne udføre perfekt.

Rygtesmede mener at vide, at Apple blandt andet vil udstyre iWatch med funktionalitet til trådløs NFC-betaling, så man bare behøver at vifte med uret for at betale entreeer eller lignende.

Det kan du læse mere om her: Medie: Apple på trapperne med Visa-betaling i ny iPhone

Skærm
Apple-rivalerne er ikke udstyrede med særligt gode skærme. Deres opløsning ligger på mellem 200 og 300 pixels per tomme, hvilket giver en langt mere utydelig skærm end på de fleste smartphones, hvor opløsningen på de bedste modeller er på mere end 400 pixels per tomme.

For producenterne handler det om at finde en balance mellem strømforbrug og opløsning, for en skærm med høj opløsning suger mere på batteriet end en skærm med ringe opløsning.

Apple er langt med selskabets 'retina'-skærme og er kendt for at fokusere på netop det visuelle og den æstetiske oplevelse. Her er et oplagt område at satse på.

Batteri-levetid
Det hører til reglen, at de smartwatch-ure, der er på markedet, skal oplades ofte, da batteriet ikke holder længe til den krævende brug. Det kræver tilslutning til et strømstik dagligt eller i hvert fald næsten dagligt.

Sonys model skal oplades med et USB-stik. LG har en magnetisk dock, mens Motorola satser på trådløs opladning.

Rygterne vil vide, at Apple er på vej med en løsning til trådløs opladning.

Udseende
Smag og behag er forskellig, og derfor kan en genstand være smuk og smart for den ene og grim og goofy for den anden.

Sikkert er det imidlertid, at alle de smartwatch-ure, der for tiden er på markedet, er relativt tykke.

De har nemlig alle en tykkelse på omkring en centimeter, og det ligger lige for, at det selskab, der kan udvikle et tyndere og æstetisk mere skarpt ur, kan hente sig en fordel.

Apple er kendt for at lægge vægt på det æstetiske og er måske derfor mere på linie med de traditionelle ur-producenter end Samsung og de øvrige asiatiske producenter.

Det taler for, at Apple vil lancere et tyndt ur.

Holdbarhed
Et ur bliver i sagens natur udsat for voldsomme påvirkninger, og derfor skal det være holdbart.

Man måler typisk enheders modstandsdygtighed mod sand, støv, vand og lignende med en såkaldt IP rating.

Og her er der stor forskel på de forskellige smartwatch-ure på markedet.

Asus' Zenwatch er med IP55 ikke særlig modstandsdygtig (kan holde til lidt regn og stød), mens Sonys Smartwatch 3 med en rating på IP68 kan holde til at blive sænket ned på en meters vand.

Apple forventes at have fokus på dette område, da forbrugerne forventer solide produkter fra Apple, som vil lægge sig i de øvre prislag.

Du kan læse hele vores vurdering af Asus Zenwatch her: Reportage: Asus præsenterer ultra-billigt smartwatch

Skrevet i samarbejde med Computerworld News Service.

Læs også:

Her er de nye Android-smartwatches: Så fede er de.

Nyt smartwatch fra Samsung fungerer uden telefon

Samsung på vej med et smartwatch, som rent faktisk er en smartphone

Test: Lækkert Pebble Steel smartwatch lader dig købe et glimt af fremtiden

Vigtig tendens på IFA-messen: Priserne styrtdykker

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett Packard Enterprise ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Gå hjem møde: Sådan sikrer I jer mod cyberangreb

Næsten halvdelen af de danske virksomheder har været ramt af succesfulde cyberangreb i det seneste års tid. Men hvad betyder det helt konkret? Og hvilke skridt bør du tage? Det kan du få et enkelt overblik på dette gå-hjem-møde.

20. september 2017 | Læs mere


Få mere fart på dit internet: Optimering af WiFi, 4G og kablede forbindelser

Bliv klogere på, hvordan du får mere fart på dit netværk og hør om optimering af både WiFi, 4G og kablede forbindelser. Kom og få indsigt i de nyeste og mest effektive værktøjer, der kan bruges til at optimere og kvalitetssikre netværk. Du bliver også introduceret til konkrete koncepter og løsninger, der kan tages i brug, når medarbejderne er på farten. Herunder spiller både økonomi, brugervenlighed og ikke mindst it-sikkerhed en afgørende rolle.

21. september 2017 | Læs mere


Kompetera SolutionsDay 2017

Som it-professionel i dag forventes du at have et bud på fremtiden, fod på sikkerheden og fuldt styr på driften. På Kompetera SolutionsDay 2017 får du inspiration og svar - kom og hør spændende indlæg fra blandt andre Jakob Scharf tidligere chef for PET og Ken Bonefeld Nielsen, head of corporate security & ACA Department hos Sony Mobile Communications.

05. oktober 2017 | Læs mere






Computerworld
De 30 største danske it-virksomheder: Her er antallet af ansatte - og hvor mange penge, der bruges på løn
Top 100: Computerworld har nærstuderet årsregnskaberne fra 499 danske it- og televirksomheder og kan her bringe listen med de 30 største arbejdspladser. Se antallet af ansatte og få et indblik i, hvor mange penge virksomhederne bruger på løn til medarbejderne.
CIO
Du risikerer at blive hægtet helt af, hvis ikke dit netværk bliver fremtidssikret - og det haster
Klumme: Hver dag går mere 168,1 petabyte gennem netværket hos AT&T, hvilket svarer til 130 millioner timers video i HD. Det viser, hvor store krav der i dag stilles til en virksomheds netværk. Er du klar til det?
Comon
Oversigt: Her er de bedste Android-smartphones der kan købes i Danmark
Det vrimler med spændende Android-smartphones på markedet. Vi har samlet en oversigt over de bedste Android-telefoner, du kan købe herhjemme netop nu.
Job & Karriere
Se listen: Disse it-folk bliver ansat på stedet - cheferne skriger efter helt bestemte it-kompetencer
Der er en markant mangel på it-folk med helt bestemte kompetencer samtidig med, at it-cheferne er i gang med at øge bemandingen i it-organisationerne. Se listen med de mest efterspurgte it-kompetencer netop nu.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.