Efter ny kritisk sårbarhed: Drop nu SSL

Ny kritisk sårbarhed rammer to protokoller i SSL. Drop den gamle teknologi, lyder rådet fra en ekspert.

Artikel top billede

(Foto: PC World)

Datakryptering er internetsikkerhedens hjørnesten.

Secure Socket Layer eller bare SSL er en af de teknologier, der er udviklet til at gøre net-sikkerheden højere.

Men teknologien er på vej på pension, og her mod slutningen af karrieren er SSL blevet ramt af en kritisk sårbarhed, der har fået navnet Poodle.

For at forvandle almindelig http-trafik til sikker https-trafik er det SSL og TLS (Transport Layer Security), der anvendes som sikkerhedslag.

SSL er som sagt på vej ud af billedet, mens TLS er afløseren.

"SSL hænger egentlig tilbage, fordi webserverne kører versioner, der ikke er tidssvarende eller opdaterede," siger Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert i firmaet CSIS.

TLS blev skabt i 1999 som en forbedring af SSL 3.0-krypteringen. TLS bliver anvendt som en del af https-krypteringen, og den er i det hele taget blevet web-standard for datakryptering.

"TLS er nyere og har i dag, i modsætning til SSL2 og SSL3, fuld understøttelse og support. Langt de fleste browsere, som er frigivet i 2014, understøtter da også TLS," siger sikkerhedsmanden.

To protokoller driller

Selv om SSL og TLS på mange måder ligner hinanden, er der to protokoller, der adskiller dem, og det er netop i disse protokoller, at der er opstået problemer for SSL.

"Gennem de to protokoller åbner Poodle-sårbarheden for klassiske Man in The Middle-angreb, eller gør det muligt at dekryptere dele af den krypterede trafik ved at injekte data i SSL3 data-strømmen. Angrebet åbner mulighed for at dekryptere 1 byte ad gangen. Ved tilstrækkelig, og vedholdende angreb, er det således muligt at knække krypteringen og læse i SSL3-trafikken," fortæller Peter Kruse.

For at krybe uden om problemerne giver han et par enkle løsninger.

Send SSL på pension

For det første skal man sende SSL3 på pension på sin server og sine programmer.

"Man skal migrere sine servere og applikationer til at understøtte TLS. Det er ikke besværligt, men kan ofte løses med en enkelt linje eller et flueben i webserver-softwaren. Ligeledes bør man se sit netværk igennem for applikationer, der anvender SSL," fortæller han.

"Apache er den mest anvendte webserver, og den kan let rettes så SSL2 og SSL3 lukkes ned. Man skal blot tilføje: "SSLProtocol All -SSLv2 -SSLv3" til konfigurationen," beskriver han.

Du kan finde en automatiseret test her, der kigger netværket igennem eller finder programmer, herunder din browser, som benytter SSL. 

Der kan også være problemer på klientsiden med browsere, der anvender SSL.

I følge Cloudflare er det dog ikke ret mange. Eksempelvis understøtter kun 0.09 procent af deres besøgende SSL3, skriver firmaet på sin blog.

Problemløsningen ligger således typisk på web-serveren.

Du kan læse mere om problemet på Googles sikkerheds-blog

Det er ikke første gang, at SSL er ramt af sikkerhedsproblemer.

Det kan du læse mere om her: Kritisk SSL-hul er bombe under internet-sikkerheden og i denne historie: Slem brist i SSL-protokol åbner for avanceret angreb

Læs også:

Sådan bryder hackere internet-kryptering

Guide: Sådan gør du din hjemmeside sikker med HTTPS

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    DHI A/S

    Senior Backend Developer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Skal lukkes AL Sydbank A/S (tidligere Arbejdernes Landsbank)

    Teamleder til AL Sydbanks GDPR & Tech Regulation i Aabenraa

    Sydjylland

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job