Google mister topfigur: Stifteren af Android siger stop

Han stod i spidsen for Googles krig mod Apple, blev grinet ud af bestyrelseslokalerne hos Samsung. Nu siger han farvel til Google efter at have skabt verdens største mobile styresystem.

Artikel top billede

Andy Rubin (th) ses her sammen med Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt.

I 2003 stiftede Andy Rubin virksomheden Android, der siden blev opkøbt af Google og har udviklet sig til verdens mest udbredte mobile styresystem.

Google meddeler nu, at Rubin stopper i virksomheden. I en udtalelese skriver Googles administrerende direktør Larry Page om Rubin:

"Med Android har han skabt noget utroligt bemærkelsværdigt, der i dag har en milliard glade brugere. Tak."

Ville have frihed til robot-satsning

Allerede i 2013 forlod Andy Rubin posten som Android-chef til fordel for en ny rolle, hvor han skulle stå i spidsen for Google Robotics, der er Googles satsning på ny robot-teknologi,

Årsagen til at Andy Rubin nu helt forlader Google er endnu ukendt, men ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal vil han nu i stedet bruge sin tid på at hjælpe nye hardware-startups med at få succes.

Silicon Valley-mediet The Information skriver dog, at Andy Rubin ifølge flere af mediets kilder ønskede, at Google Robotics fik en højere grad af uafhængighed fra moderselskabet.

Helt konkret ønskede han angiveligt, at robot-enheden fik samme status som Googles ambitiøse Calico-satsning, der er en selvstændig forskningsvirksomhed, som arbejder på markant at forlænge menneske-livet.

Til grin i Korea

Andy Rubin kom til Google i 2005, da virksomheden opkøbte Android for knap 300 millioner kroner og dermed gav verden en tidlig indikation om, at søgegiganten var interesseret i at gå ind i mobilmarkedet. 

Blot to uger før havde Rubin forsøgt at sælge sin virksomhed til Samsung, men i bogen Dogfight: How Apple and Google Went to War and Started a Revolution bliver det beskrevet, hvordan Android-folkene nærmest blev grinet ud af bestyrelseslokalerne, da de fremlagde deres visioner for Samsung-bestyrelsen

"Du og hvilken hær har tænkt sig at skabe det her? I er seks personer. Er du høj? Det er i bund og grund, hvad de sagde," fortæller Andy Rubin i bogen. 

I krig med Apple

Med tiden er Android kommet til at spille en mere og mere central rolle for Google. Det er sket i takt med, at Apples iPhone har fået succes. 

I iPhonens første mange år samarbejdede Apple og Google om telefonen, hvor Google leverede flere af de centrale digitale tjenester på iPhonen. Blandt andet Maps-appen, som Apple efterfølgende har erstattet med sin egen kontroversielle Maps-app.

Forholdet mellem de to virksomheder led dog skibsbrud, da det gik op for Apple, at Google og Andy Rubin sideløbende arbejdede stadigt mere seriøst på et konkurrerende styresystem, som Apple betragtede som et kopi-produkt.

Det førte til flere ophidsede sammenstød mellem Andy Rubin og Apple-stifteren Steve Jobs. 

I bogen Dogfight bliver det beskrevet, hvordan Steve Jobs kom med flere personlige angreb på Rubin. Blandt andet  beskyldte Jobs ham for at efterligne sit udseende, fordi Rubin ifølge Jobs havde samme frisure og samme type briller, og ifølge bogen har Jobs i private sammenhæng beskrevet Andy Rubin som "a big arrogant fuck".

Afsked i kølvandet på ledelses-ændring

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rubins afsked med Google kommer efter en periode med markante ændringer i Googles ledelse. 

I sidste uge blev det offentliggjort, at Sundar Pichai, som i første omgang overtog ledelsen af Android efter Rubin, nu vil få en ny central rolle i Google, hvor han får ansvaret for hele Googles produkt-portefølje, og dermed også overtager en del af ansvaret fra Googles stifter og administrerende direktør, Larry Page.

Læs også:
Er Google ved at miste interessen for disse store projekter (som vi har glædet os til)?

Google X - hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed 

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S