Ransomware, altså hacking og kryptering af data, som så kan låses op mod løsepenge, er ikke noget helt nyt fænomen.
Men det gør det ikke lettere for udsatte virksomheder.
Moderne virksomheder er afhængige af deres it-systemer som ERP og CRM.
Derfor lammer ransomware også effektivt en virksomhed, når den står uden adgang til data, indtil der bliver låst op igen, fortæller Peter Schjött, sikkerhedsspecialist fra Symantec.
Læs også: Bølge af datakidnapning plager Danmark
Betaling giver bare flere problemer
Desværre lyder svaret på problemet som en amerikansk præsident i en dårlig action-film: "Vi forhandler ikke med terrorister!"
I hvert fald ikke når man spørger sikkerhedsfirmaerne CSIS eller Symantec, som er blandt dem, de ramte virksomheder ringer til, når data-kidnapperne er på spil.
"Vi anbefaler ikke vores kunder at betale løsepenge. Det er lidt den samme problemstilling som, hvorfor man ikke skal betale for at få gidsler frigivet. Det fungerer trods alt som en opfordring til kriminalitet," siger CSIS' director of e-crime, Jesper Aarup.
Det samme fortæller Symantecs Peter Schjött, som tilføjer, at et løskøb kun åbner op for en række nye problemer.
"Hvis du betaler for dine data, så betyder det ofte, at du også udleverer dine kreditkort-oplysninger til de kriminelle. Dem kan de enten misbruge selv eller sælge videre på det sorte marked."
Data er ikke sikker efter løskøbet
En ting er, at jo flere virksomheder, der betaler, jo mere interessant bliver ransomware for de kriminelle at give sig i kast med.
Noget helt andet er, at hvis krypteringen ikke kan brydes, og løsepengene bliver betalt, så vil de data, du får tilbage, altid fremstå en smule beskidte.
"Selvom du betaler, så kan du ikke være sikker på, at de kriminelle overhovedet giver en nøgle til at få dine data igen. Du kan ikke være sikker på om dine data er blevet ændret, slettet eller på anden måde rodet rundt med; eller har efterladt en ny mulighed for at gentage tricket ugen efter, nu bare med et dobbelt-op-gebyr for løskøbet af dine informationer," siger Peter Schjøtt.
"Vi har at gøre med kriminelle og det er dig der er malkekoen."
Har en virksomhed en gang vist sig indstillet overfor at betale, så vil de formentlig også betale igen.
Det udnytter de kriminelle, som sjældent har noget at tabe, da kan sidde i relativ sikkerhed i lande uden udleveringsaftaler med Danmark.
Data er potentielt tabt
Hvis virksomheder først er angrebet, og harddiske, servere og lagermoduler er låst, så er første skridt selv at forsøge, at låse dem op igen.
Men er det ikke muligt at komme ind i sine data, og har man ikke midler eller lyst til at forhandle med de kriminelle, så må virksomheden tage konsekvensen og lade oplysninger forblive låst.
"Alt efter hvilken type software, der bliver anvendt, så får man krypteret sit harddrive og sin server, og så kan man i yderste konsekvens risikere, at man ikke kan få sit data ud," siger Jesper Aarup.
"Dine data går altså tabt, hvor de stadig ligger på harddisken, men du kan ikke længere tilgå dem, fordi de er krypteret."
Læs også:
