Lunkne anmeldelser af Microsoft Band: Langt fra perfekt

Microsoft Band får rosende ord med på vejen fra anmelderne, men fitness-armbåndet er langt fra perfekt. Se anmeldelserne her.

Artikel top billede

Anmeldelserne af Microsofts fitness-armbånd begynder at pible frem på gadget-siderne, og det er ikke kun rosende ord, som Redmond-firmaet får med på vejen.

Både The Verge og CNet er enige om, at der er mange gode takter at spore, men skriver også, at Microsoft vil det hele på engang, hvilket gør brugeroplevelse knap så god.

Det bliver en alt for stor mundfuld, selv for Microsoft, lyder kritikken.

Microsoft Band bliver beskrevet som et godt første forsøg, men anmelderne ser også frem til den næste - og forbedrede - version af fitness-båndet.

Hvis de sidste ting bliver finjusteret, kan Microsoft Band stadig blive en game-changer, men der er altså et stykke vej endnu, før det topper ønskelisterne.

Samler data - men til hvad?

Microsoft Band samler enorme mængder data, og et af ankepunkterne er, hvad brugeren egentlig skal bruge alle informationerne til?

Brugervenligheden er nemlig ikke hvad, man kan forvente.

Når det er sagt, bliver Band også rost for at have rigtig mange funktioner ikke mindst en GPS til løberen.

Mængden af data hænger naturligvis sammen med de mange funktioner, men der sukkes altså efter en bedre og mere brugervenlig sammenhæng mellem de to.

De mange funktioner skyldes blandt andet antallet af sensorer i Band.

Det kan du læse meget mere om her: Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Batterilevetiden er et andet ankepunkt. Den er ikke lang nok, lyder anken.

Ligeledes skoses produktet for ikke at være vandtæt, og så er pulsmåleren ikke præcis nok.

En meget alvorlig kritik handler om design og komfort.

Engadgets anmelder har virkelig haft en dårlig oplevelse med at have det på armen.

Han skriver, at det er direkte ubehageligt at have Band på.

Roser for uafhængighed af platform

I den positive ende roses Microsofts fitness-produkt for krydsplatformsfunktionen, der kan forbinde Band til både Android, Apples system og naturligvis Microsofts egen Phone-platform.

CNet giver Microsoft Band 6,7 ud af ti stjerner.

Flest for antallet af funktioner, færrest for brugervenlighed.

Anmelderen fra The Verge tildeler Microsoft Band 6,3 ud af ti stjerner.

Højest scorer det på funktioner, her uddeles et ni-tal. Den laveste karakter er på et fem-tal, og den gives for design.

Selv om anmeldelserne er lidt lunkne, ser det ud til, at Microsoft har fået gang i et nyt forretningsområde.

Det tog nemlig ikke mange timer, før firmaets lagre med det nylancerede fitness-ur var rungende tomme.

Har du har haft mulighed for at prøve Microsoft Band, så skriv om dine oplevelser i debatfeltet.

Læs også:

Under motorhjelmen: Sådan virker Microsoft Band

Microsoft Band allerede udsolgt - salg går som lyn og torden

Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)