To filosofistuderende startede i 2005 et hobby-website. I dag er der 22 ansatte og 260.000 brugere. Illu: GoMore.

Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: "Vi har bare kodet løs"

It binder helt bogstaveligt en kvart million transporthungrende danskere sammen bag rattet. Det handler om et af tidens store buzz-ord, nemlig deleøkonomi, hvor ideen bygger på brugervenlige it-systemer.

Gir' du et lift?

Det kunne passende være sloganet for den danske online-tjeneste GoMore, der formidler samkørsel mellem folk med - og folk uden en bil.

Ideen bliver fostret i Tyskland omkring 2005, og den handler i første omgang ikke om it, men om transportudfordringer.

It er dog det værktøj, der driver projektet, da udviklingen af den krøllede idé skal blive til en Danmarks største portaler for digitale blaffere.

Filosoffer i Tyskland
De to stiftere Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis opholdt sig i Tyskland i forbindelse med deres filosofistudier.

Her støder de på en samkørsels-kultur, der gav anledning til at starte et fritidsprojekt, hvor trafiknødstedte danskere også kunne få et lift.

"I Tyskland er der en lang tradition for at fylde bilerne op. Samkørsel er meget populært og brugt, det ligger nærmest i tyskernes gener," fortæller Lasse Gejl, der er partner i projektet.

"Det bwegyndte med et opslag i en butik, der kunne bringe parterne sammen. Men specielt med sociale medier og apps på mobilerne har det taget fart. Teknologi er utrolig velegnet til den hurtige kommunikation mellem folk."

Sidenhen blev der bygget en webside af et par studiekammerater, og den blev flittigt brugt af de samkørsels-hungrende.

"Det var helt basic, men tiltaget fik fra begyndelsen en masse presse og kom i Godmorgen Danmark på TV2, hvilket medførte, at Den Blå Avis skød penge i projektet."

Det blev dog kun til et enkelt år.

"Den Blå Avis kunne ikke se en forretningsmodel og trak sig igen efter et års tid."

Herefter lå projektet og boblede i hobby-værkstedet i fem år, før det igen begyndte at tage fart.

"Stifterne skulle lige afslutte deres ph.d. og en tur forbi et job i et konsulenthus, før det kunne gå løs."

Først i 2011 blev GoMore til en rigtig fuldtidsforretning.

I dag er der 22 ansatte i virksomheden. Der er samlet 7,5 millioner kroner ind i venturekapital, og man har rundet 260.000 bruger-tilmeldinger.

GoMore har blandt andet fået tilført kapital fra Just-Eat-Stifteren Jesper Buch og af kapital-pengetanken SEED Capital. En ny webverden med app-smerter
Lasse Gejl ansatte nærmest sig selv i GoMore.

"Jeg brugte siden, men der manglede en vækstorienteret tilgang til tingene," fortæller han.

Derfor ringede han til Matias Møl Dalsgaard med et tilbud.

"Jeg spurgte ham, om vi ikke skulle prøve at lave en forretning ud af de mange kunder. Det sagde han ja til, og så kom jeg om bord."

Det rigtige skub kom dog i forbindelse med en kapitaltilførsel og et mere modent marked.

"Tiden har været med os. I starten var danskerne nok ikke helt klar til tjenesten, men i dag er deleøkonomi, sociale medier og smartphones en del af alle danskeres hverdag."

Venture-pengene betyder også, at folkene bag ideen kunne gå på fuld tid.

"i 2011 var vi vel omkring 30.000 brugere, i dag er der 260.000 registrerede. Skiftet til et fultidsprojekt har betydet virkelig meget. Både med hensyn til samarbejdspartnere, brugere og markedsføring."

Det seneste skud på stammen er en app, der i høj grad skal overtage funktionerne på websiden.

"Det har været en svær proces at få alle funktionerne fra websiden over på telefonen. Vi har prøvet at skubbe lidt til de grænser, der er for funktioner i en app," siger Lasse Gejl.

Det er primært i beskedsystemet, der er lagt udviklingstimer.

"Du kan eksempelvis anmode om en tur, acceptere eller afslå en anmodning, flette en aftale sammen eller uddele karakterer til bilisten eller passageren. Det har været et stort arbejde at bygge den og samtidig en teknisk udfordring."

Det er specielt anmodninger og bookinger, der har givet grå hår i udvikler-totterne.

Hvordan har I nået målet?

"Der er bare blevet kodet løs. Der har ikke været behov for en speciel teknik. Funktionerne er bygget gennem omtanke og grundig kode. Resultatet giver en oplevelse af, at parterne nemt kan kommunikere gennem et beskedsystem."

Udviklingen foregår både internet og af freelance-konsulenter.

"Det er meget svært at få fat i de gode udviklere, selv om vi gerne vil have dem i huset. Derfor benytter vi os af freelancere i forbindelse med udvikling. Gode udviklere hænger bare ikke på træerne."

Der sidder dog fem faste udviklere i GoMore.

Læs også: Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Vi napper ni procent
I modsætning til mange andre start-up'per så bliver der genereret en rimelig omsætning i Gomores digitale formidlings-butik.

Selv om der selvfølgelig bliver brændt en masse venture-penge af i øjeblikket.

"Sidste sommer matchede vores indtægter faktisk vores udgifter. Men vi satser på en ekspansiv udvikling og i stedet for at falde til ro, valgte vi at ansætte 10 nye kollegaer," fortæller Lasse Gejl. Forretningsplanen lyder kortfattet på, at tage en procentsats for formidlingen mellem parterne.

"Det er rimelig simpelt. Hvis du som bilist får en booking, så betaler du ni procent af den indtægt, du får fra turen."

Skal du fra København til Aarhus og betaler 150 kroner for det som passager, skal føreren af bilen altså lægge 14 kroner i GoMores pengekasse.

"Som bilist sætter man selv prisen, men købet afhænger naturligvis af udbud og efterspørgsel."

Firmaet arrangerer også billeje mellem private. Her er indtjeningsgrundlaget på 20 procent for formidlingen. Det omfatter dog også nogle forsikringsmæssige hensyn.

Flere kommer til i Danmark
Firmaet er ikke alene om bil-dele-koncepter i Danmark.

Tjenester som MinBilDinBil ånder filosofferne i nakken, og i USA har virksomheden Relay Rides haft succes med en tjeneste, som anses for at være biludlejningens svar på AirBnb.

Lasse Gejl er dog ikke skræmt af konkurrenterne, hverken de lokale eller de udenlandske.

"Det handler meget om lokalkendskab, der kan være med til at give brugerne en følelse af tillid, som igen kan være en konkurrencefordel i kampen mod de udenlandske tjenester."

Så I er ikke bange for at blive kørt over af en stor international tjeneste?

"Nej, det er vi ikke. I øjeblikket 'ejer' vi Danmark, og vi bliver svære at slå på den hjemmebane."

Arbejder i med en exit-strategi eksempelvis i form af et opkøb?

"Nej, det er ikke planen. Man kan da godt forestille sig, at GoMore bliver solgt om tre eller fem år. Men lige nu vil vi bygge firmaet op i resten af Norden og bygge en solid forretning," lyder det fra samkørsels-entusiasten.

Læs også:
Så meget vækst er der i danske venture-startups

Microsoft desperat: Mangler tusindvis af it-folk

Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Cloud-teknologi sikrede dronningens corona-tale - men DRs CIO Mikkel Müller er slet ikke færdig med cloud endnu
Uden cloud og den rette cloud-strategi havde DR ikke haft samme muligheder eller nye digitale produkter. Det fortæller CIO Mikkel Müller til Computerworld - hvor han også uddyber hvordan han ser resten af it-landskabet bevæge sig mod cloud og hvordan udviklere efterspørger de moderne værktøjer.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
Sådan: Giv medarbejderne frit valg og øg arbejdsglæden
Mange virksomheder udleverer stadig samme smartphone, laptop eller tablet til alle medarbejderne. Det kan koste dyrt på produktivitet, effektivitet, arbejdsglæde – og reelt også medføre ressourcespild, massivt øget administration og øgede sikkerhedsrisici. Men det behøver slet ikke at koste ekstra, hvis du giver medarbejderne indflydelse på, hvilke enheder de skal arbejde på. Tværtimod kan du med en gennemtænkt choose-your-own-device-aftale stille præcis det udvalg af enheder og tilbehør til rådighed, som både lever op til medarbejdernes forventninger og virksomhedens sikkerhedskrav.