Jeg har en tilståelse: Jeg var tæt på at ende som DJØF'er. Så er det sagt. Nu er det ude.
Lad mig forklare:
Efter en elendig studentereksamen og ni fornøjelige måneder i livgarden kom jeg et år til Louisiana State University (Go, Tigers), hvor jeg læste computer science.
FØRSTE overraskelse: LSU kiggede på mine karakterer fra Rysensteen og gav mig så og så mange (eller rettere: få) credits for mine relevante fag, MEN så blev vi testet i den første time af hver klasse og derefter omplaceret, hvis læreren syntes, vi var overkvalificerede til klassen.
Logikken var, at hvis man havde en dårlig karakter, kunne man stadig godt være god til faget, for eksempel engelsk eller matematik.
Det gik faktisk helt godt
Det gik rigtigt godt de næste to semestre. Ja, faktisk blev Danmark nummer 1 på listen over Country Grade Point Average.
Det gennemsnit var sjovt nok lig med mit gennemsnit.
De lavede reglerne om, så der skulle være mindst 10 studerende fra et deltagerland...
ANDEN overraskelse: På Københavns Universitet var de ligeglade med mine udenlandske eventyr, og jeg kunne ikke komme ind på datalogi.
Så det blev polit-studiet, fordi de ikke krævede så meget.
TREDJE overraskelse: Jeg fik hurtigt to-tre studenterjobs, som havde med EDB at gøre, fordi det var cool, at jeg havde læst computer science i USA.
FJERDE overraskelse: Min ven Ole kom en dag farende ind i kollegiekøkkenet og sagde: "Så har jeg sgu skaffet dig et fuldtidsjob i Uniras, Nørgaard!", og så gik det hurtigt sydpå med studierne.
Men det KUNNE være gået meget værre, og så var jeg måske blevet DJØF'er.
Det skyller ind over Danmark
Digitaliseringsbølgen SKYLLER ind over Danmark: Vi får en digitaliseringsstyrelse, som mest er analog og ikke styrer.
Vi får digital post, som øjeblikkeligt, men KUN, bliver et krav for samfundets svageste, det vil sige borgerne og de PRIVATE bikse.
Der er INGEN krav til, endsige konsekvenser for, offentlige dimser.
En DJØF'er, hvis hun da nogensinde - på grund af akut kulde, sult og nød - var nødt til at tage et arbejde i en privat biks, ville sikkert kalde det Asymmetriske Kommunikationskrav & Velfærdsstatens Endeligt (AK & VE!).
Jeg har selv haft stor glæde af AK & VE i tidens løb, især, men ikke udelukkende, i forbindelse med nogle få, delvist muntre, møder med Statsamtet/Statsforvaltningen (SA/SF).
Reglerne var (og er - har lige testetdem igen i forbindelse med researchen til denne klumme):
Regel nr. 1:
Hvis mand sender mail til SA/SF, besvares denne måske, måske ikke. {Min personlige rekord indtil videre var en svartid på 18 måneder, og de havde IKKE modtaget mine mange rykkermails.
De virkede ikke ret nysgerrige efter at finde ud af, om de havde et problem i deres mailsystem, selv om jeg tilbød at hjælpe.}
Regel nr. 1.b:
Hvis mand først spørger, om det er den korrekte e-mail-adresse, får han hurtigt bekræftende svar på e-mail.
Hvis mand få sekunder senere sender sit spørgsmål eller sin anmodning, går mand til Regel nr. 1.
Regel nr. 2:
HVIS SA/SF svarer, sker dette pr. brev, uden at mand får dette at vide. Mand får blot (noget overraskende) en kuvert i 3D-postkassen.
Regel nr. 2a:
Bønner, anmodninger, venlige forespørgsler og lignende forsøg på at få enten selve svaret eller blot antydning af, at et svar er på vej til 3D-postkassen, besvares ikke.
Regel nr. 3:
Hvis mand går på Borger.dk og gør alt det rigtige med elektrisk post, elektrisk ID og så videre, benyttes den hårde variant af Regel nr. 1.
Diverse artikler i Computerworld har påvist, at disse regler også gælder for andre myndigheder, for eksempel Herlev Hospital, lige indtil der skrives noget i pressen om det.
Så er Herlev Hospital faktisk lige pludselig nummer et på en noget ukendt og svært definerbar liste.
FEMTE overraskelse: Min gamle ven fra polit-tiden på KU, der blev færdig (!) og dermed DJØF'er, drikker gode øl.
En dag, da jeg nævnte nogle af reglerne for ham, smilede han og sagde:
"Ved du ikke, at det offentlige er den nye Herremand? Og at Herremanden altid har og får ret?".
Jeg VIDSTE, at jeg en dag ville få glæde af at have gået på polit.
