Sådan ved politikerne, hvor du (nok) sætter dit kryds

Langt de fleste partier anvender massevis af data om befolkningen, når vælgerne skal kapres. Se hvordan dataanalyse skaber et indsigtsfuldt portræt af danskerne, og fortæller politikerne hvilken profil beboerne i et område har.

Er du Karrierefamilie, Jævne kår, Køkkenhave og hestefold eller Utraditionelle pensionister?

Det kan du næppe selv svare på, men det kan de politikere, der anvender dataanalyse fra virksomheden NN Markedsdata eller andre analysehuse i den valgkamp, der står for døren i de kommende måneder.

Dette firma opdeler danskerne i 37 forskellige kategorier ud fra statiske data som eksempelvis indtægt, telefonabonnement, uddannelse, motionsvaner eller boligtype.

Begrebet kaldes geo-demografisk klassifikationssystem, og er en segmentering af danskerne på basis af data.

Danskerprofilerne anvender mange partier for at danne et overblik over hvilke potentielle vælgere, de skal kaste sig over og gafle fra de konkurrerende partier.

"Det handler om at bygge værdier og efterretninger oven på data, der langt hen ad vejen stilles til rådighed ganske gratis," fortæller Ivan Christiansen, direktør i NN Markedsdata, der primært leverer data til erhvervslivet men også flere politiske partier.

"Principperne er langt hen ad vejen de samme, budskaber kan sammenlignes med en vare, der skal sælges," siger han.

Det firmaet beregner er, hvor politikerne skal sætte ind for at opnå størst afkast af indsatsen på baggrund af data.

"Helt firkantet fortalt, så får venstrefløjen måske ikke så meget ud af at stemme dørklokker på de helt dyre adresser. Det kan man nok godt regne ud uden data, mens det andre steder er noget mere fragmenteret."

100 gange 100 meter
Virksomheden opdeler Danmark i felter på 100x100 meter. Tættere må man nemlig ikke gå på den enkelte husstand. Man må ikke fortælle om eksempelvis din adresse isoleret set.

Det er nemlig den private adresse, der er den unikke nøgle, og dine naboer ligner dig mere, end du måske lige går og tror.

Danskerne opdeles så i 37 forskellige kategorier med hver sine kendetegn og politiske overbevisning.

"Karakteristikken udarbejdes fra en hel stribe datakilder som eksempelvis Gallup, Danmarks Statistik, telefonbogsdata (mobil-abonnementer, red.) eller BBR-data. Mange af informationerne er offentligt tilgængelige og gratis, men vi har specialiseret os i at beregne på det." Hvor præcist kan I ramme den enkelte dansker ud fra statistik og analyse?

"Der er to tilgange til at stemme dørklokker. Du kan vælge tilfældigt, eller du kan vælge en segmenteret tilgang. Sandsynligheden for at en politiker rammer sin målgruppe stiger med 40 procent, hvis man anvender data først."

Der, hvor der typisk opstår fejlvurderinger er eksempelvis i områder med eksempelvis socialt boligbyggeri tæt på villakvarterer, fortæller han.

Er I ligefrem politiske rådgivere?

"Nej, vi leverer de analyser, der kan anvendes til at finde målgruppen."

Kan du give et praktisk eksempel?

"Det kan eksempelvis være et kort, der viser, hvordan befolkningen fordeler sig i et område. På den måde kan en kandidat planlægge hvilke husstande, der skal besøges under kampagnen."

"Ser man på USA er fænomenet langt mere udbredt. Her vurderer politikerne i realtid hvad, der er mest hensigtsmæssigt. Når en hussstand eksempelvis er besøgt af en kandidat, kan adressen tildeles en karakter via mobilen, så it-systemerne hele tiden bliver klogere på vælgerne."

Ivan Christiansen fortæller, at virksomheden har arbejdet for flere politiske partier, men ønsker ikke at fortælle hvilke.

Politikernes hemmelighed
Dataforbruget i valgkampen er et område, hvor nogle af partierne ikke ønsker at fortælle om, hvordan de digitale oplysninger anvendes.

Fra de Radikales presseafdeling lyder det eksempelvis, at man ikke ønsker at kommentere på det, blandt andet for ikke at give konkurrenterne gode ideer.

I Dansk Folkeparti har man på den anden side valgt de digitale datakilder fra ud fra en overbevisning om, at holdningerne skal komme fra partiet, og ikke hentes via målinger blandt danskerne.

Data om danskerne vælges ligeledes fra i forbindelse med, at kandidaterne eksempelvis stemmer dørklokker.

"Vi mener, at en kandidat skal fortælle om budskaber, hvor vedkommende har lyst, og ikke fordi statistikken siger det. Vi afstemmer ikke med folk, før vi mener noget. Det er en helt bevidst holdning, det har vi gjort så længe, vi har eksisteret, og det virker for os," fortæller pressechef i Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard til Computerworld.


mest debatterede artikler

Premium
Nets risikerer at skulle betale bod efter stor forsinkelse af MitID Erhverv: Forhandler med Digitaliseringsstyrelsen
Kontrakten mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets rummer mulighed for, at Nets kan blive ramt af en bod på grund af forsinkelsen af MitID Erhverv.
Computerworld
Stein Bagger gør comeback i ny branche: "De lignede et mafiahold, førte sig frem som nyrige og plaprede løs om urealistiske drømme"
Stein Bagger har skiftet navn og fører sig nu frem i store biler i en helt ny branche, skriver en dansk avis.
CIO
Podcast: Her er seks gode råd om ledelse og digitalisering fra danske top-CIO'er
The Digital Edge: Vi har talt med 17 af Danmarks dygtigste digitale ledere - og samlet deres seks bedste råd om digitalisering og ledelse. Få alle rådene på 26 minutter i denne episode af podcasten The Digital Edge.
Job & Karriere
Se Waoos forklaring: Derfor har selskabet fyret topchef Jørgen Stensgaard med omgående virkning
Waaos bestyrelse opsiger fiberselskabets topchef, Jørgen Stensgaard, der fratræder med omgående virkning. Se hele forklaringen fra Waao her.
White paper
Sådan sikrer du hovednøglen til jeres data
80% af alle ransomwareangreb skyldes misbrug af privilegerede brugeradgange. Ved at begrænse og overvåge adfærden på de privilegerede konti samt kontrollere mængden af tildelte rettigheder kan du mindske skaden ved hackerangreb mod din virksomhed og i visse tilfælde helt blokere dem. Internt kan du bruge kontrollen med brugeradgange til at dokumentere, hvem der bevæger sig i hvilke systemer, og hvad der foregår derinde. Privilegeret brugerstyring har de seneste to år stået øverst på Gartners Top10-liste over it-sikkerhedsprojekter, der bør få højeste prioritet. Alligevel er teknologien kun så småt ved at finde fodfæste i Danmark. Det kan viden om åbenlyse gevinster, relativ kort implementeringstid og yderst rimeligt budget være med til at ændre på. I dette whitepaper folder vi temaet privilegeret brugerstyring ud og placerer teknologien i det væld af prioriteringer, som CISO’en hver dag skal foretage.