Android og Windows haler ind på iPhone og iPad i virksomhederne

Android og Windows haler ind på iOS i virksomhederne. Bestemte brancher har allerede taget Android og Windows til sig. Se her, hvor brugen især har taget fart.

Artikel top billede

Apples iPhone- og iPad-enheder er dominerer fortsat i virksomhederne, men efter lang tids næsten total dominans, er tablet-computere og smartphones baseret på de rivaliserende Windows- og Android-styresystemer begyndt at hale ind- især når det drejer sig om tablet-computere.

Det viser tal fra selskabet Good Technology, der leverer løsninger til håndtering af virksomheds-løsninger.

Selskabet har målt på antal mobil-aktiveringer blandt erhvervs-brugerne i de omkring 6.200 virksomheder, der anvender selskabets løsninger.

Tallene viser, at Apple har mistet terræn i stor stil på tablet-området, hvor andelen af iPad-aktiveringer i årets første tre måneder var på 81 procent.

Det er et markant drop fra de 92 procent, som iPad lå på i det tilsvarende kvartal i fjor.

Android-baserede tablet-computere er til gengæld steget til nu 15 procent, mens andelen af Windows-baserede tablet-computere er steget til fire procent.

iOS langt foran på smartphones

Tallene fra Good Technology viser, at 72 procent af alle smartphones, der blev aktiveret i de første tre måneder af 2015, var iOS-smartphones, hvilket svarer til et beskedent fald på en enkelt procent i forhold til fjerde kvartal sidste år.

Den ene procent har Android snuppet, så open source-styresystemet nu sidder på en andel på 26 procent.

Andelen af Windows Phone-aktiveringer i de målte virksomheder ligger uændret på én procent for sjette kvartal i træk.

Ifølge målingerne er iPhone 6 i dag den mest udbredte telefon i virksomhederne med en samlet andel på 26 procent.

Samsung 5 er ifølge målingerne den mest anvendte Android-telefon.

Tallene viser, at 28 af de 30 mest anvendte smartphones i virksomhederne kommer fra enten Apple eller Samsung.

Good Technologies har også kigget på de forskellige sektorer, der anvender smartphones og tablet-computere.

Her fremgår det, at især uddannelses-sektoren samt finans-verdenen og den offentlige sektor er meget glad for iPhones, mens især tech- og energi-virksomhederne hælder til Android.

Windows bliver især anvendt detail-handlen, underholdnings-sektoren og i mediebranchen, hedder det.

Windows-baserede tablet-computere og smartphones sidder nu med en markedsandel på syv procent i underholdnings-branchen.

Det er første gang, at Microsoft-baserede mobile enheder har rundet en andel på fem procent i nogen branche, lyder det fra Good Technologies.

Læs også:

Kort glimt af fremtiden: Din Windows-telefon kan fungere som en fuld computer

Satya Nadella: Sådan skal vi tjene penge med gratis Windows 10

Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S