Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

Den massive udbredelse af eksempelvis Netflix, presser internettets fiber-backbone til det yderste. Informationsmotorvejen risikerer at klumpe til, hvis vi ikke gør noget.

Artikel top billede

For de fleste forbrugere er tjenester som Netflix, Viaplay, HBO og YouTube lig med masser af underholdning og ubegrænset adgang til alverdens film, serier, sportsbegivenheder og morsomme videoklip.

For internettet er det lig med øget datatrafik og dermed et øget pres på netværket.

Mens internetleverandørerne udbygger deres kablede og trådløse forbindelser i et hastigt tempo for at kunne følge med udviklingen, rejser sig nu spørgsmålet, om internettets backbone - den informationsmotorvej og de knudepunkter i netværket, der sikrer, at datastrømmene kan flyde effektivt - vil kunne blive ved med at følge med.

New Scientist skriver, at forskerne diskuterer et eventuelt kommende "capacity crunch", og hvordan man kan modernisere og effektivisere internettet, så vi undgår problemer.

Fiber har også begrænsninger

For der er begrænsninger for, hvor meget mere information vi kan sende igennem fiber- og kobberkabler ved at booste forbindelserne, forklarer New Scientist.

Problemet er, at man man ikke bare kan blive ved med at forstærke lyssignalerne i fiberkablerne, fordi forbindelsen til sidst mættes, så det ender med at forringe signalerne.

"Du kan ikke få uendelig kapacitet i fiber," siger forskeren Andrew Ellis fra Aston-universitetet i Birmingham til New Scientist.

En repræsentant fra Alcatel-Lucent forklarer i samme artikel, at grænsen ligger på omkring 100 terabits per sekund, og at de fiberoptiske kabler derfor vil kunne nå grænsen indenfor fem års tid.

Mange mulige løsninger - men er de bæredygtige?

Heldigvis har forskerne længe haft fokus på, hvad man så kan gøre for alligevel at kunne skrue mere op for signalstyrken.

Blandt andet kan en forsker fortælle, hvordan man kan analysere interferens i kablerne og på den måde rekonstruere det ellers ødelagte digitale signal.

En anden forsker beskriver over for New Scientist, hvordan nye typer af fiberforbindelser vil kunne håndtere langt mere data, men dog også er langt mere besværlige at producere.

Som forskningsmediet dog også skriver, så er det dog ikke nok, at forskerne får gode idéer - man skal også kunne kommercialisere løsningerne, hvis vi skal undgå at være nødt til at lægge restriktioner på brugen af internettet på den ene eller anden måde.

"Jeg ser ikke, at internettet er i krise. Jeg har stor tiltro til, at menneskers opfindsomhed vil fortætte med at levere varen," udtaler tele-forskeren Andrew Lord fra British Telecom til New Scientist.

Også her i Danmark forskes der i nye teknologier til dataoverførsler, og forskere på DTU satte eksempelvis sidste år verdensrekord i dataoverførsel ved at overføre 43 terabit i sekundet med blot én laser i senderen - et forsøg der blandt andet handlede om at reducere energiforbruget ved dataoverførsler.

Ligesom man hele tiden forbedrer fiber-teknologien, kan man også opnå langt højere hastigheder på kobberkablerne i dag end for blot få år siden.

Læs mere om det her.

Læs også:

Internettet kan blive kvalt i dets egen succes: her er de tekniske udfordringer

Nu viser ny turbo-standard til WiFi for alvor tænder

Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    21. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S